Klimaeffekt og alternativer: Her er seks nedslag fra de nye havneudvidelses-rapporter

Startskuddet til de politiske forhandlinger om udvidelsen af Aarhus Havn har nu lydt. 

Aarhus Byråd er blevet præsenteret for to nye rapporter, der - sammen med et allerede omfattende materiale - skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt Aarhus Havn skal udvides med 104 hektar. 

Kritikerne har ønsket undersøgelser af alternativer til udvidelsen samt klimapåvirkningen, og det har de nu fået. Samtidig har byrådet netop modtaget 21 breve med input fra det borgerpanel, der blev nedsat i forbindelse med den omfattende inddragelsesproces. 

Dermed går sagen nu for alvor ind i den politiske fase, hvor politikerne skal lægge arm om det, der er blevet kaldt den største politiske beslutning for Aarhus i nyere tid. 

Indholdet af de to nye rapporter fra HSB Economics og Cowi har fået skarp kritik fra udvidelses-modstanderne Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og løsgænger Jakob Søgaard Clausen, som samlet kalder materialet utilstrækkeligt og opfordrer borgmesteren til at udskyde beslutningen. 

Men tilbage står, at beslutningsgrundlaget nu er på plads, og den 7. februar skal byrådets partier til forhandlingsbordet, og der er ikke sat sluttidspunkt på forhandlingerne. 

Du kan dykke ned i gammelt og nyt materiale på Aarhus Kommunes hjemmeside. Herunder følger avisens gennemgang af de vigtigste nedslag fra de nye rapporter. 

DE FIRE ALTERNATIVER

HBS Economics har vurderet de fire alternativer, der er i spil, ud fra tre parametre: potentiale for reducere udvidelsen af yderhavnen, de direkte omkostninger og klimabelastningen. Konsulenthuset understreger dog i rapporten, at konklusionerne er forbundet med usikkerhed. 

Konklusionen fra HBS Economics er, at ingen af alternativerne kan imødekomme det fremtidige arealbehov på 104 hektar, som Aarhus Havn forventes at have. 

Rapporten finder desuden, at de prismæssige omkostninger ved en tørhavn eller samarbejde med Grenaa Havn vil være højere, end hvis man anlægger en yderhavn. Og omkostningen ved en 29 hektar udvidelse mod nord vil, ifølge rapporten, være markant større pr. hektar i forhold til udvidelsen af yderhavnen. Nogle af omkostningerne vil skulle afholdes af Aarhus Havn, mens andre vil skulle afholdes af de private godsoperatører.

Også ift. de klimamæssige konsekvenser vurderes alternativerne at være alvorligere end ved anlæggelsen af en ny yderhavn.

1) Bedre udnyttelse af havnens eksisterende arealer:

Aarhus Havns nuværende arealer udgør 280 hektar, som stort set er udnyttet i dag. 

Ved at effektivisere håndteringen af containere, vil man kunne finde 6,4 hektar, som kan reduceres i udvidelsen af yderhavnen.

Det kan dog blive en bekostelig affære. Eks. kan et system med containertårne til 20.000 containere stablet i 35 meters højde koste ca. 3 mia. kr.. 

Det vurderes at det sparede areal kan give en besparelse på 4.700 tons CO2. Det afhænger dog af, hvordan effektiviseringen udmøntes. 

2) Tørhavn ved Framlev:

Ved at opbevare 40-80 pct. af de tomme containere på en tørhavn i Framlev, vil man kunne reducere udvidelsen af yderhavnen med 8-16 hektar. Den øvelse vil dog medføre større lastbiltrafik mellem havnen og Framlev og vil muligvis kræve en udvidet infrastruktur på den 17 km. lange strækning. 

Ifølge rapporten vil der over en 50-årig periode være en meromkostning på 294-766 mio. kr. i forhold til, hvis man holder fast i en udvidelse af yderhavnen. 

Der vil kunne spares 4.500-8.300 tons CO2 ved en reduktion af yderhavnen, men den ekstra transport til Framlev vurderes at koste 8.100-19.900 tons øget CO2-udledning. Det giver en merudledning på 3.600-11.600 tons CO2. 

3) Samarbejde ved Grenaa Havn:

Ved at flytte en del af det fremtidige fast bulk gods (kul, sand, jord m.v.) til Grenaa kan man finde 3,5 hektar. Den øvelse kan dog også medføre mere lastbiltrafik, hvis noget af godset skal transporteres mellem de to havne. 

Meromkostningen her vurderes at være 72 mio. kr. over en 50-årig periode. 

Der vil kunne spares 2.300 tons CO2 ved en reduktion af yderhavnen, men den ekstra transport til Grenaa vurderes at koste 7.200 tons øget CO2-udledning. Det giver en merudledning på 4.900 tons CO2. 

4) Udvidelse mod nord:

RV, EL, NB og løsgænger Jakob Søgaard Clausen har foreslået at udvide havnen med 29 hektar mod nord (ud mod Aarhus Ø og Risskov) i stedet for yderhavnen. 

HBS Economics vurderer, at det vil være 381 mio. kr. dyrere at lave en 29 hektar stor udvidelse mod nord sammenlignet med en 29 hektar udvidelse af yderhavnen. 

Per hektar vil en udvidelse mod nord koste ca. 2.200 tons CO2, mens det vil koste 1.500 tons ved en udvidelse af yderhavnen. Sammenligner man en 29 hektar stor udvidelse de to steder, vil det koste 16.700 tons CO2 mere at udvide mod nord. Til gengæld vil man spare 92.200 tons, hvis man går med udvidelsen mod nord i stedet for den 104 hektar store udvidelse af yderhavnen. 

KLIMAPÅVIRKNINGEN

Rådgivningsvirksomheden Cowi har kigget på, hvilke klimamæssige konsekvenser, der kan være ved havneprojektet. 

Cowi lægger til grund for rapporten, at skibstransport udleder mindre CO2 end lastbiltransport, og derfor konkluderer man, at udledningen vil blive mindre, når yderhavnen er i drift, i forhold til hvis man ikke anlægger yderhavnen. For gør man ikke det, vil en del gods skulle transporteres til Danmark med lastbil fra Hamborg. 

Cowi har lavet to scenarier: et, hvor man udregner udledningen ud fra dagens teknologi, og et, hvor man indregner fremtidens forventede grønne teknologier. Det er selvsagt behæftet med en del usikkerhed. 

5) Anlægget af den 104 hektar store havn vil med nutidens teknologier udlede 150.000 tons CO2, mens tallet vil være 105.000 tons indregnet en grøn omstilling. 

6) Med den metode påstår Cowi, at projektet er CO2-neutralt i 2032, fordi her forventer man, at CO2-besparelserne ved at få fragtet varer med skib fremfor lastbil overstiger udledningerne. I 2050 mener man således også, at havneudvidelsen vil have bidraget med en samlet CO2-besparelse på 85.000 tons.