Undergrunden skal forsyne aarhusianerne med varme: Nu går arbejdet i gang

Arbejdet med at etablere geotermiske brønde er igangsat.

Artiklens øverste billede

Der drømmes stort om, at den varme, der løber ud i aarhusianernes varmerør, i fremtiden kommer fra grøn, vedvarende og lokal varme fra undergrunden. 

For et års tid siden annoncerede Kredsløb og Innargi, at EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg skulle etableres i Aarhus, og nu er de første spæde skridt taget. 

Efter en grundig planlægningsproces er arbejdet med at etablere brønde ved de to af i alt syv lokationer i det geotermiske anlæg, der fra 2025 skal levere grøn fjernvarme til aarhusianerne, nu igangsat.

Det oplyser Kredsløb i en pressemeddelelse.

Projektet skal bidrage til kommunens mål om CO2 -neutralitet i 2030, og de første prøveboringer påbegyndes i efteråret 2023. De første brønde bliver placeret i Skejby og ved Aarhus Havn.

»Vi har arbejdet intenst med at planlægge de første konkrete placeringer. Vi har især lagt vægt på en åben proces og en god dialog med beboere og virksomheder i nærheden. Jeg glæder mig over, at vi nu er klar til at tage næste skridt og gøre arbejdet konkret,« fortæller adm. direktør i Kredsløb, Bjarne Munk Jensen.

Det bliver således ved Skejbyvej 450A ved Skejby, hvor arbejdet i januar indledes med obligatoriske undersøgelser af Moesgaard Museum, inden brøndarbejdet kan starte. Senere begynder selve klargøringen af området til boring. 

Ved Aarhus Havn på Sumatravej 11 begynder man klargøringen af området i april, mens boringen af den første brønd begynder i det sene efterår, i oktober eller november. Det samlede etableringsarbejde for Skejby forventes færdigt i 2025, mens anlægget ved havnen forventes færdigt i 2027. 

Under selve borearbejdet, der varer 2-4 måneder, kan man, som ved andre byggerier, forvente trafik til og fra pladsen, og at arbejdet vil kunne høres. Dog vil man fra selskabernes side gøre, hvad man kan for at minimere eventuelle gener. 

»Geotermi er en energiform med et kæmpe potentiale. Det er en stabil kilde til klima- og miljøvenlig fjernvarme til virksomheder og indbyggere i Aarhus. Vi har været i gang med skrivebordsarbejde, lige siden vi indgik aftalen med Kredsløb, men nu begynder byggeprocessen, og alle i Aarhus kan følge med i, hvordan arbejdet skrider frem. Vi glæder os til at vise arbejdet og anlæggene frem og fortælle endnu mere om geotermi, der er verdens fjerde store vedvarende energikilde, som mange ved meget mindre om end om sol og vind,« siger Søren Christian Børsmose, der er projektdirektør i Innargi.

Ved boring af brøndene borer man ned gennem de forskellige lag af sand, grus og ler, kalksten, sand og sandsten. 

En geotermisk brønd i Aarhus vil være ca. 2,5 km. dyb og fylder meget lidt på overfladen. De færdige brøndanlæg kan visuelt sammenlignes med mange af de såkaldte vekslerstationer, der i forvejen fordeler fjernvarmen rundt i byen og fylder ca. 700-800 kvm - svarende til ca. en parcelhusgrund. 

Når de færdige anlæg er i drift, vil der ikke være mere støj end fra de nuværende vekslerstationer, og når anlæggene kører, udleder de hverken CO2 eller partikler lokalt.

De øvrige brøndes placeringer er endnu ikke afklaret, men vil blive kommunikeret ud, når de er på plads. Naboerne vil som de første blive indbudt til informationsmøder.

Det samlede geotermiske anlæg forventes færdigt og sat i drift i 2029 og skal udgøre ca. 20 % af fjernvarmeforsyningen svarende til ca. 36.000 kunders forsyning.

ddp

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.