Har du også bemærket det?: Derfor er flere veje i Aarhus plaget af huller

I denne måned har Aarhus Komunens afdeling for vejdrift haft ekstra travlt med at lappe huller rundt omkring i kommunen.

Artiklens øverste billede
På flere af kommunens veje er der i denne tid huller i asfalten, hvilket skyldes en blanding af vådt vejr, kulde og asfaltens tilstand. Foto: Jeppe Rafn

Hvis du kan nikke genkendende til overskriftens spørgsmål, så er du langt fra den eneste. For der er mange huller i veje rundt omkring i Aarhus Kommune, og især i den seneste måneds tid har det været slemt. Rigtig slemt. 

Det kan Per Kristensen, fagkoordinator for vejdrift i Teknik- og Miljø, skrive under på.

Da januar var 17 dage gammel, havde han sammen med sine kolleger allerede modtaget 159 borgertip om huller i asfalt, hvilket er over dobbelt så mange som i hele december måned, hvor det samlede antal var 69 borgertip.

»Vi får rigtig mange henvendelser lige nu, men det er også sæson for huller i veje på denne tid af året, hvor vejret er vådt og koldt,« fortæller han til Din Avis Aarhus og oplyser, at den entreprenør, som kommunen har sat til at reparere vejene, lige nu løber stærkt.

»De laver faktisk ikke andet end at lappe huller i øjeblikket,« fortsætter Per Kristensen og oplyser, at det er ambitionen, at alle nye huller skal lappes inden for en uge.

»I nogle tilfælde sætter vi skilte op for at advare om hullet, hvis vi ikke kan lappe det,« fortæller han.

En træls cocktail

Så næste spørgsmål er meget oplagt: Hvad er det, der forårsager de mange huller, som er til stor gene for aarhusianske trafikanter?

Det forenklede svar er, at det er en kombination af vejret og asfaltens tilstand. Det mere detaljerede af slagsen sørger Per Kristensen for:

»Når vejret er så vådt, som det har været på det seneste, så trænger vand ned i asfaltens belægning, fordi den ikke er fuldstændig tæt. Når det vand fryser, så udvider det sig nede i belægningen, og i princippet sprænges belægningen sådan set fra hinanden. Det bindemiddel, der er i asfalt, er et olieprodukt, som bliver mere og mere hård med tiden. Det bliver rigtig hårdt efter mange år, og så revner det.« 

Derfor er det især på de aarhusianske veje, hvor den øverste asfaltbelægning, det såkaldte slidlag, er ved at have en vis alder, at der opstår huller. Især veje med meget og tung trafik har ikke en lang levetid.

»De veje kan holde 10 til 15 år, hvis vi er heldige. Derefter skifter man det øverste lag, som vi kan fræse af for at lægge en ny belægning. Ligesom vi gjorde med Hasle Ringvej sidste år, hvor vi tog en strækning på den vej,« forklarer Per Kristensen. 

Kun lappeløsninger

Den proces er dog noget mere omfattende, end hvad der er muligt i en tid, hvor de daglige temperaturer ikke når særlig langt over frysepunktet.

»Flydende asfalt er jo varmt, og det bliver hårdt, ligeså snart det bliver koldt. Derfor kan man ikke lægge store flader ud i vinterhalvåret, fordi det køler ned alt for hurtigt, så man ikke kan nå at få det tromlet,« fortæller kommunens fagkoordinator for vejdrift.

Det er derfor i de varme måneder, at vejarbejder med udskiftning af asfaltbelægning foregår. Men selvom flere af vejene rundt omkring i kommunens i øjeblikket er plaget af huller, hvilket altså kan tyde på, at asfaltbelægningen kalder på en udskiftning, så er det ikke sikkert, at det sker. Også i Per Kristensens afdeling er man nemlig nødt til at spare.

»Økonomien gør, at vi er nødt til at prioritere, hvilke veje der skal have ny belægning. Der kigger man blandt andet på, hvor meget trafik, der er på vejen,« fortæller han.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.