Nyt skolekoncept i Aarhus: Her er ingen lektier og karakterer

Der skal ikke være lektier, karakterer eller eksaminer. Alle børn kan få morgenmad og spiser sammen frokost på skolen, som de selv laver på skift. 

Der er fleksibel mødetid fra 7.30 til 9, motionspas fra kl. 9 og projektbaseret læring fra 10-12. Kl. 12 frokost og efterfølgende dvaletid, hvorefter eleverne selv kan vælge, om de vil have projekttid eller valgzone, hvor de kan gå til cykelreparation, kor eller f.eks. akvarelmaling. 

Lyder det som det fedeste sted i et barns liv? Det er ambitionen for Byskolen Gnist. Og hvis alt går vel, åbner den til august lige midt i Aarhus.

»Det er på en måde et svar på et håb, man har haft om en friere skole, som er mere på børnenes betingelser,« siger Nanna Dinesen, mor til to børn på hhv. 3 og 6 år. 

Hun var en blandt de godt over 100 vidt forskellige mennesker, som mandag eftermiddag kom til åbent hus i arkitektskolens gamle lokaler på Studsgade. Her var hygget op med balloner, Lego, levende lys, kage og brød i de gamle bindingsværkslokaler for at vise, hvad stedet kan. Her vil en lidt overraskende gruppe af skolekendere og folk fra et designstudie, med hjælp fra skoleforskere og på baggrund af den nyeste viden, lave en ny friskole i Aarhus. Byskolen Gnist, skal den hedde. 

»Nogle gange får jeg lidt lyst til at flytte til Ærø og hjemmeskole, når man kigger ind i de der næste 10 års folkeskole. Så får jeg lyst til at gøre noget, som jeg forestiller mig ville være godt for børnene,« forklarer Nanna Dinesen. 

Hendes ældste er skrevet op til privatskole med start i august, men der var alligevel et eller andet, der trak, da Nanna Dinesen så beskrivelsen af den nye midtbyskole i Aarhus. 

»Da jeg læste om den, var det, ja, det lyder lidt kikset, men som om jeg havde visualiseret det. Der er så mange ting, som svarer meget godt på de tendenser, der er i dag i forhold til, hvordan børn trives eller ikke trives. Men jeg tænker også, at dem, der for alvor springer ud i det her, virkelig er modige. Det er jo nemmere bare at følge strømmen.«

Baseret på nyeste forskning

Det er en lille gruppe fra det aarhusianske designstudie Gejst, der i seks år har brygget på ideen om en skole, der kan være det fedeste sted i et barns liv. 

»I de første mange år skulle alle i Gejst Studio bruge 10 pct. af deres tid på noget, de brænder for. Nogen valgte det her projekt, og det skabte en initiativgruppe, hvor der både er skolelærere, folk, der har lavet friskoler, vidensfolk og børn. Så vi har initieret det og investeret i det; det har været vores filantropiske projekt,« forklarede Jesper Broberg Bang, administrerende direktør i Gejst og leder af byskoleprojektet, kort tid før han åbnede dørene til skolen uden at vide, om der ville stå tre eller 100 mennesker på dørtrinnet. 

I løbet af de seks år er det gået fra at være et læringsprojekt til et skoleprojekt, og undervejs er gruppen bag blevet udvidet, og med på holdet er bl.a. kommet to skoleforskere, som har givet inputs omkring den nyeste viden på området. 

»Vi har jagtet spørgsmålet, ”hvis man nu skulle lave en skole, der var det fedeste sted i et barns liv. Hvordan skulle den så se ud?”« 

De har kørt børneworkshops på Dokk1 om det gode skoleliv, antropologer har gået i skole med børn og unge, de lænet sig op af den nyeste forskning og praksis nationalt og internationalt.

På baggrund af det omfattende arbejde har gruppen skabt et skolekoncept baseret på det, man i dag ved virker, og ud fra en motivation om, at nutidens børn skal være i stand til at finde løsningen på f.eks. klimakrisen, kan man ikke blive ved at gøre tingene, som man altid har gjort det. Det kræver en ny måde at tænke og lære på, en ny skole og et nyt skolesystem, mener folkene bag. 

»Vi har drevet en del designtænkningsworkshops, hvor vi har konkretiseret og kondenseret alt det her ned til et samlet koncept, som rummer det bedste, vi kan stå på,« forklarede Jesper Broberg Bang. 

Det er bl.a. skoleforsker Louise Klinges forskning i, hvilke rammer og relationer, der bidrager positivt til børn og unges liv og udvikling, ligger til grund for meget af læringssynet på den nye skole.

»For mig at se gør skolen op med et system, som børn og voksne i dag skal lykkes på trods af – de skal lykkes på trods af alt for mange bureaukratiske og ikke-menneskevenlige krav, som skaber en forjagethed – og tilbyder en vej væk fra det for at skabe en menneskevenlig skole for børn og voksne,« siger Louise Klinge. 

»Det unikke ved Gnist er, at her tager man det alvorligt ved at sige: ”Vi ved meget om børn og læring, lad os da lave en skole på baggrund af det.”«

Fra idé til færdig skole

Og lige pludselig gik det stærkt – for mens Aarhus Kommune ikke kunne hjælpe med den oprindelige ide, som var at gøre en af Aarhus’ folkeskoler til forsøgsskole, så kunne Jørn Tækker i efteråret 2022 se det ske i lokalerne, hvor Arkitektskolen engang holdt til, og som Tækker ejer. Men det skal være nu, hvis det skal være – lokalerne bliver jo ikke ved at stå tomme. 

Så skolen søger børn, som vil starte allerede i august i år. Mandag fortalte gruppen bag for første gang rigtigt offentligheden om tankerne bag, og den 24. januar gør de det igen. 

Og det var en blandet skare, der var mødt frem mandag eftermiddag. Mange fra arkitektverdenen, fordi folkene bag skolen har relation til det miljø, men også forældre til børn, som kunne have gavn af at gå der. F.eks. filminstruktør Stefan Pellegrini, der var afsted med sin toårige søn og hustru Nora Pellegrini. 

»Vi er nysgerrige og tænker jo, vi er måske lidt for tidligt ude, men det er værd at undersøge. Også bare for at finde ud af, hvad vores egne interesser og fokusområder er. Det er dejlig innovativt, og der er nogle værdier, som vi kan se os selv i,« forklarede han. 

Og Anna Scott, som så indbydelsen, en time før dørene åbnede – og ”bestak” sin 11-årige søn Alvar med en shawarma til at gå med. 

»Jeg er hjælpelærer og har et skolevægrende barn, så jeg tænkte bare, alt det, vi i årevis har kæmpet for skulle komme i folkeskolen, pludselig er der nogen, der starter det. En ting er, at det er gode ideer, men det er svært at implementere i fast folkeskolesystem. Jeg synes, der er så mange børn, som slår sig på folkeskolen. Det er helt vildt,« fortalte hun.

Børn i alle aldre løb rundt og sprang balloner, byggede Lego og legede, imens forældrene kunne bese lokalerne og høre oplæg ved bl.a. Louise Klinge og Hans Henrik Knoop, forsker i læring, pædagogik og psykologi, om forskningen, der ligger til grund for skolen.

Om der bliver en skole, afhænger af forældre i Aarhus og omegn, men lykkes det, bliver det ikke alene en friskole, men en forsøgs- og demonstrationsskole. Ambitionen er, at de her kan afprøve måder at drive skole på, som kan finde vej over i folkeskolen.