»Vi er kun interesseret i at finde gode løsninger«

Marie-Louise Brebøl Christensen fra Åbyhøj Idrætscenters styregruppe har fået kommunens Mobiltetsafdeling til at undersøge behovet for parkeringspladser i området. Svaret er, at der ikke er behov for flere.

Artiklens øverste billede
Marie-Louise Brebøl Christensen er en del af styregruppen, der har lagt frivillige kræfter i at få et idrætscenter til Åbyhøj. Arkivfoto: Kim Skovrup Andersen

Marie-Louise Brebøl Christensen er en af hovedkræfterne i Åbyhøj Idrætscenters projektgruppe, der har arbejdet med at få bygget en idrætshal i forlængelse af Gammelgaardsskolen. 

Hun kan godt forstå naboernes bekymringer angående parkeringsforhold ved det kommende idrætscenter, hvor manglende p-pladser og trafikkaos bekymrer beboere på Carit Etlars Vej. Men styregruppen læner sig op af kommunens mobilitetsafdelings anbefalinger, forklarer hun.

»Det er kommunens Mobilitetsafdeling, der er eksperter på det her område, og vi har vendt det med dem. Her er meldingen, at der er tilstrækkelig kapacitet ved at dobbeltudnytte de omkringliggende parkeringspladser. Mobilitetsafdelingens anbefaling er, at der skal være dobbeltudnyttelse af eksisterende parkeringspladser. De ligger lidt væk fra det kommende idrætscenter, og så går man derhen. Det vil sige, at når det er i ydertimerne, er det lærernes 27 parkeringspladser, som vil blive inddraget til dobbeltparkering, og så er der ti pladser, der står vinkelret med Carit Etlars Vej,« siger hun og fortsætter:

»Derudover er der en institution i nærheden, og her kan pladserne også inddrages til dobbeltparkering. Og så er der et langt stykke med parkeringsmuligheder langs Gammelgårdsvej.«

Marie-Louise Brebøl Christensen oplyser, at der findes udregninger og retningslinjer, hvor man kan se det antal parkeringspladser, der er nødvendige i forhold til, hvor mange kvadratmeter hal der skal bygges.

Forståelse

Styregruppen har været i dialog med naboerne.

»Uanset hvor man placerer idrætscenteret henne, så vil der være nogle naboer, som ikke vil være begejstrede. Det har vi fuld forståelse for og vil rigtig gerne samarbejde med dem hele vejen igennem i forhold til, hvordan vi kan gøre mindst mulig gene,« siger Marie-Louise Brebøl Christensen.

Uanset hvor man placerer hallen henne, så vil der være nogle naboer, som ikke vil være begejstrede. Det har vi fuld forståelse for og vil rigtig gerne samarbejde.

Marie-Louise Brebøl Christensen, Åbyhøj Idrætscenters styregruppe

Som eksempel på, at der bliver lyttet, nævner hun, at projektet er blevet ændret i forhold til skyggeforhold og indbliksgener og skyggeforhold. Her er projektet blevet ændret, så bygningen blevet trukket tilbage fra Carit Etlars Vej for at undgå skyggepåvirkninger. Desuden er planerne med østvendte vinduer blevet droppet, så der ikke kommer nogle indbliksgener i naboernes haver. 

»Jeg synes, der har været en konstruktiv dialog,« siger Marie-Louise Brebøl Christensen, der anerkender at Carit Etlars Vej er særdeles trafikeret.

»Der er nogle ting i forhold til skolevejen, som vi har drøftet med Aarhus Kommune. Det man kan sige, er, at der er rigtig travlt og kaos på Carit Etlars Vej fra ti minutter i 8 til fem minutter over 8 på alle hverdagsmorgener. Men der vil ikke være tryk på den kommende hal. Det er skolen, der bruger hallen i dagtimerne, så her vil der ikke blive genereret ekstra trafik. Den trafik, der vil komme til hallen, bliver spredt ud over eftermiddagen og aftenen og weekender,« fastslår Marie-Louise Brebøl Christensen.

Her er det planen, at Åbyhøj Idrætscenter skal ligge.

Styregruppen vil gerne kigge på, om der komme flere beboerparkeringspladser på Carit Etlars Vej.

»Som jeg forstår naboerne, så er deres primære bekymring, om de selv vil kunne parkere på vejen i tilfælde af, at de eksempelvis holder børnefødselsdag eller inviterer gæster. Vil der være plads til, at de kan parkere langs Carit Etlars vej, når behovet er der. Det skridt har vi ikke taget videre, og jeg ved ikke, om det kommer som en del af en nabohøring, så man kan lave beboerparkering langs vejen. Det kunne måske godt være en mulighed,« siger hun. 

Omplaceringsplan

Nogle af naboerne til det kommende idrætscenter har udarbejdet et forlag til en omplacering af idrætscenteret, som ville give 80 flere parkeringspladser og en bedre infrastruktur ifølge dem. Det forslag er blevet fravalgt af projektgruppen.

»Den har også været forelagt kommunen, skolen og foreningerne, og vi må bare konstatere, at der er ikke andre end naboerne, som har interesse i, at idrætscentret bliver flyttet længere tilbage. Det vil være en klar ulempe både i sambygningen med skolen. Og det kommende idrætscenter vil miste det at være lokalt samlingspunkt, som man kan komme til og fra. Så vil det blive en skolehal, som ligger klemt inde et sted, hvor skolen ikke er interesseret i at have den liggende,« siger Marie-Louise Brebøl Christensen. 

»Vi har holdt workshops i efteråret og vil fortsætte dialogen med alle og forsætter med at inviterer alle. Og så kommer der jo også en nabohøring på et tidspunkt, når vi kan trykke på knappen, når alle midler er indsamlet. Vi er kun interesseret i at finde gode løsninger. Både i samarbejde med naboer og kommune,« siger hun. 

I skrivende stund er der samlet 26 millioner kroner ind, inklusiv tilsagn fra Aarhus Kommune på 14,5 millioner kroner, og så er det planen, at man tager et lån på 8 millioner kroner. Det bringer styregruppen op 34 millioner kroner. Dermed mangler man cirka 4,5 millioner kroner fra at være i mål, og de penge har styregruppen søgt Aarhus Kommune om i anlægspuljen for Idræts- og fritidsfaciliteter, hvor der forventes at komme svar inden for de næste par uger.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.