Udfordrer de traditionelle landmænd: Ung aarhusianer med aktivist-drømme starter eget landbrug i Hjortshøj

28-årige Marie Boesen drømte som ung om at blive Greenpeace-aktivist, men nu er hun gået i sine forældres fodspor med eget landbrug i Hjortshøj.

Artiklens øverste billede
Udover landbrugsskolen har hun en produktionsleder-uddannelse »Der lærte jeg at forgælde mig for 30 milllioner og købe en kæmpe gård.« Det blev et skræmmescenarie. Foto: Nicklas Linnemann Nielsen

Sneen knitrer under gummistøvlerne, mens solen smelter den omkring de små grønne stilke fra hvidløgene.

»Her står de i sirlige rækker. Man planter bare et fed, og for at det kan dele sig og blive til et nyt hvidløg, skal det have frost, så det er helt perfekt lige nu,« forklarer Marie Boesen, som er ny-opstartet landmand.

Som barn voksnede hun op på et økologisk landbrug i Sønderjylland, men selv var hun fast besluttet på, at hun aldrig ville følge i sine forældres fodspor. Skæbnen ville dog noget andet, så nu er hun i gang med at udfordre den traditionelle måde at drive et landbrug.

Igennem to år har Marie Boesen arbejdet som højskolelærer og »spinket og sparet« for at have råd til sit landbrug. Foto: Nicklas Linnemann Nielsen

Den 28-årige landmand bor til dagligt i et kollektiv i Nye, hvor flere timers overvejelser foran brændeovnen er blevet til, at Marie Boesen i dag dyrker 6.000 kvadratmeter jord i Hjortshøj.

»Mange traditionelle landmænd vil nok sige, at jeg har en pæn baghave,« griner Marie Boesen.

Landbrugsavisen fortæller, at en gennemsnitlig fuldtidslandmand dyrker jord, der er over 300 gange større end Maries område.

På trods af erhvervets fokus på at vokse sig større og specialisere sig i én form for afgrøder eller dyr, er det ikke en vej, den unge landmand har tænkt sig at gå.

Diversitet ikke specialitet

»Jeg vil vise, at vores fødevareproduktion kan se anderledes ud end 100 hektar hvede. Det er vigtigt at bringe landbruget tættere på de folk, som spiser maden, så man ikke gør landbruget til noget, der er langt væk. Det kan de her små og bynære produktioner,« siger Marie Boesen.

Den spirende landmand arbejder ud fra et koncept, som hedder »Don’t grow bigger, grow better.« Det er netop det, Marie håber på at opnå med sit beskedne landbrug.

»Landmændene bliver hele tiden opfordret til at købe 100 ekstra malkekøer, så de kan øge omsætningen. Men jeg tror ikke, at den model er holdbar i alle situationer.«

Landbrugene specialiserer sig for at maksimere omsætningen. Det er mere effektivt at have et slags husdyr end at dele pladsen mellem forskellige arter. Det er nemmere at høste og opbevarer én afgrøde i én silo end fem forskellige afgrøder i fem forskellige siloer. Sådan er tilgangen i hvert fald i dag blandt landmænd, men den ser Marie Boesen nogle problemer ved.

»Landmændene bliver ekstrem specialiseret i kun at afsætte én ting. De globale mælkepriser betyder alt for en mælke-landmand. Jeg kommer til at have 80 forskellige afgrøder, hvis kiloprisen på gulerødder er lav det ene år, kommer jeg slet ikke til at kunne mærke det i min økonomi. Diversiteten gør mig mere modstandsdygtigt i forhold til prisudsving,« siger hun.

Fællesskabet

Marie Boesen lejer sin jord af Andelssamfundet i Hjortshøj. Hun fortæller sprudlende om fællesskabet, der følger med, når man holder til i området, imens hun går mod Andelssamfundets lokaler cirka hundrede meter fra sin jord.

»Det er som om, at jeg har fået 20 nye bedsteforældre. Det er et modent fællesskab her i Andelssamfundet, men det er også klar til at få unge ind. Jeg kan slet ikke forstå, at det her fællesskab kan ligge så tæt på Aarhus, og så er der ikke nogen unge, der bruger det,« siger den unge landmand.

Marie Boesen tog til Norge i to måneder for at tænke over fremtiden og vandre i fjelde. Da hun kom hjem var hun sikker på, hvad hun ville. Foto: Nicklas Linnemann Nielsen

Marie Boesen sætter sig i fælleslokalet, hvor der hver onsdag formiddag er kaffe og boller. Hun smører sig en bolle med ost og hælder kaffe op, imens drysser det ind med flere lokale. 

Marie trækker gennemsnitsalderen gevaldigt ned i det modne fællesskab.

»Hej Erling,« udbryder Marie Boesen.

»Marie, hvad fanden laver du her?« spørger Erling, der er frivillig i Fikseværkstedet, hvor alt mellem himmel og jord fikses af pensionerede håndværkere.

»Der er jo frisk kaffe,« svarer hun. 

Erling griner og konstaterer: »Marie er sgu dygtig. Det ved jeg. Det har jeg set. Og ihærdig.«

Den unge landmand er i gang med at bygge tre drivhuse på jorden. Når hun har brug for hjælp eller værktøj, så står Fikseværkstedets frivillige klar. 

Snakken om store landbrug, hvor landmænd starter med flere millioner kroners gæld, får Marie Boesen til at tænke over planerne for fremtiden.

»Jeg kan godt finde på at udvide til én eller maks to hektar, og jeg vil heller aldrig nå dertil, at jeg afsætter mine afgrøder alt for langt væk. De skal sælges her i Aarhus-området,« siger hun og tager en tår kaffe.

Social arv

Som ung vidste Marie Boesen, at hun ville arbejde med bæredygtighed. Hun havde dog aldrig forestillet sig, at det skulle være ved at gå i sine forældres fodspor som landmand.

»Som teenager havde jeg den klassiske ”Jeg skal fandeme ikke det samme som mine forældre.” Jeg troede, at jeg skulle være Greenpeace-aktivist, binde mig til nogle træer eller blokere en mine,« fortæller Marie Boesen.

Et højskoleophold ændrede hendes tilgang til landbruget.

»Jeg tror på, at småt og lokalt kan noget virkelig vigtigt, og jeg tror på, at vi har brug for flere små producenter. Jeg skal ikke sende ting til Randers. Der er nogle andre landmænd, som skal lave noget tæt på Randers, så de folk kan få noget mere lokalt.«

Ansvar

De små marker, hvor Marie Boesen dyrker sine afgrøder, bliver ikke pløjet. Hun arbejder ud fra et gravfrit-princip blandet med en markedshave.

Alt arbejdet foregår manuelt som i en fjern fortid.

Hun behøver ikke at pløje markerne. Marie Boesen bruger i stedet en teknik, hvor hun planter store radiser, der vokser ned i jorden og blødgør den - for radiserne skal ikke høstes, de skal rådne og gøde jorden.

I det ene drivhus vil Marie Boesen blandt andet gro tomater. Det er en af hendes yndlings grøntsager. Foto: Nicklas Linnemann Nielsen

Udover at gøre gravearbejdet mindre, har den regenerative tilgang en anden fordel. Den gør nemlig jorden modstandsdygtig.

»Det er megavigtigt for at dyrke gode råvarer at gøre jorden mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer. Jorden skal kunne klare alt det vand, som falder nu og ikke tørrer lige så let ud, når der kommer tørke her i foråret,« forklarer landmanden.

Drømme

Kravene til et succesfuldt landbrug er vendt på hovedet. For Mare Boesen er det vigtigst, at hun kan lide sit arbejde.

»Jeg kommer til at tjene usandsynligt få penge på det her,« siger landmanden, mens hun griner.

Planen er at sælge sæsonbaseret grøntsags-kasser og til restauranter, der sætter pris på bæredygtig fødevareproduktion.

»Det er svært at have et lille landbrug i et system, der fordrer, at man skal være stort. Jeg drømmer om, at det skal kunne gå økonomisk.«

Udover at dyrke grønt, vil Marie rejse rundt og holde foredrag og invitere folk til besøg på farmen.

»15. april skal jeg afholde min første markvandring, og det er jeg lidt spændt på. Jeg håber, at der er folk, som er ligeså vilde med det her, som jeg er,« siger Marie Boesen

For hende er livet som selvstændig helt nyt. Når hun ikke bygger drivhus og tilser jorden, sidder hun foran en skærm og lærer at lave momsindberetninger, frøbestillinger og meget andet.

»Det bliver hårdt, men også megafedt,« siger Marie Boesen med et smil på læben, mens hun kigger ud over sin jord.

»Det er lidt nervepirrende. Nogle gange får jeg kolde fødder og tænker "Fuck man, hvad har jeg gang i?"« Foto: Nicklas Linnemann Nielsen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.