Højbjerg-virksomhed med kunstig intelligens modtager millioninvestering

Jumpstory med base i Højbjerg har for nyligt modtaget et større millionbeløb fra Borean Innovation, som investerer i teknologisk baserede projekter

Artiklens øverste billede
De to Aarhus-iværksættere, Jonathan Løw (til venstre) og Anders Thiim Harder, har på et halvt år gjort JumpStory til en virksomhed med over 100 kunder. For nylig skaffede de en større millioninvestering. Pressefoto

I et kontorfællesskab i Mediehuset Vandværket i Højbjerg holder JumpStory til. Det har de gjort siden foråret 2018 med stor succes.

Nu har de fået endnu en investor med ombord. Borean Innovation har nemlig smidt et større millionbeløb i virksomheden og ejer dermed en fjerdedel af JumpStory.

"Investeringen betyder bestemt, at vi nu kan rykke meget mere på tingene og få eksekveret," siger 37-årige Anders Thiim Harder, administrerende direktør i JumpStory, der, sammen med Jonathan Løw, driver virksomheden på daglig basis.

JumpStorys gør det, at de hjælper små og store virksomheder med blandt andet at skrive blogindlæg, nyhedsbreve og opslag på de sociale medier. Det lyder forholdsvis simpelt. Noget, der er set før. Det er dog ikke tilfældet.

Det, der gør JumpStory unik, er, at de hjælper deres kunder på en måde, hvor de kombinerer arbejdet fra deres erfarne tekstforfattere og kunstig intelligens-værktøjer.

"Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at tage fat om komplicerede ting og få dem kommunikeret klart og enkelt ud. Der er mange, der har svært ved at kommunikere klart og præcis, og det er her, at vi kan hjælpe, hvor vi prøver at skabe synergi mellem menneske og maskine," siger Anders Thiim Harder, som er bosat i Tranbjerg, mens partneren Jonathan Løw har adresse i Højbjerg.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er et vidt begreb. Den gren, som JumpStory benytter sig af, har en algoritme, der kommer med forslag til både formuleringer og billedvalg alt efter fra hvilken platform, som afsenderen forsøger at ramme i sin målgruppe.

"Vi ved med tekster på de sociale medier, at det betyder meget at have et billede med. Det skaber højere interaktionsgrad, og det er her, at vores kunstige intelligens kan gå ind og finde et godt billede. Den kan også finde relevante hashtags og sætte det sammen med en tekst for at øge synligheden på nettet," fortæller Anders Thiim Harder, som ikke kan se noget negativt ved kunstig intelligens.

"Det er ikke sådan, at jeg tænker, at Terminator er på vej inden længe. Tværtimod kan kunstig intelligens gøre os bedre, og det er fantastisk, at man kan overskue så store mængder data, som det eksempelvis også ses inden for sundhedsvidenskaben."

Selvom kunstig intelligens er en stor del af virksomheden, så har det menneskelige aspekt og vigtigheden af levende tekstforfattere stadig en afgørende plads.

"Kunstig intelligens kan mange fantastiske ting, men det er svært at tage menneskelig intuition og abstrakt tænkning og stoppe det ind i en maskine. Det er vi stadig et godt stykke fra."

International udvikling

Det går hurtigt hos JumpStory. På lidt over et halvt år har virksomheden allerede skaffet 100 nye kunder, og i 2019 er ambitionen at komme uden for landets grænser.

"Det har hele tiden være planen, at vi skulle ud over landets grænser. Markederne er meget digitale, så vi har endnu ikke lagt os fast på, hvilke lande, vi præcis skal ud i," fortæller den administrerende direktør.

Kunderne strømmer til, og med den nylige millioninvestering har Aarhus Syd-virksomheden lovende udsigter for fremtiden.

"Vi skal ikke bare være en tjeneste, som masseproducerer dårligt indhold. Derfor er det meget vigtigt, at det, der kommer fra os, ikke skal være kunstigt. Vi vil gerne hjælpe andre mennesker med at få deres budskaber ud og gøre digital kommunikation så god, at mennesker forstår hinanden god. Det er vores helt store formål," slår Anders Thiim Harder fast.

JumpStorys afdeling for kunstig intelligens ligger i Aalborg. Virksomheden har 10 medarbejdere tilknyttet fast, mens mere end 100 står klar på freelance basis til at løse tekstopgaver.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.