Lytter vi?
I nytårstalen 2018 kom Dronningen med denne opfordring: ”Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!”
Det var den sætning i talen, der i år gav mest genlyd og omtale. Jeg tror også, der findes mange værdier i ikke altid at gøre noget nyttigt. Men videre kan man spørge, om livet altid handler om kun at gøre og selv være udfarende?
Vi har nok alle oplevet til en fest, eller når man mødes på gaden, at den anden siger det hele: Fortæller vidt og bredt og med stor iver om, hvad han eller hun selv har gang i og mener – uden overhovedet at spørge eller give tid til, at også jeg kunne bidrage med noget i samtalen.
Den fælde kan jeg selv falde i: Tale løs uden overhovedet at spørge eller lytte. Men så må jeg spørge mig selv, om jeg virkelig er så klog, at jeg intet har at lære? For den, der kun taler, får intet nyt i samtalen. Kun den, der også lytter, kan tænkes at gå klogere og rigere derfra.
I kirken hører vi på søndag om søstrene Martha og Maria. Da Jesus gæster deres hjem, klager Martha over, at Maria i stedet for at hjælpe med at servere kun sidder passivt og lytter til gæsten. Men Jesus siger: ”Ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”
Måske er det allervigtigste i livet, hvad vi kan lære og få af andre, hvis blot vi vil give os tid og sind til også at lytte og tage imod. Gør vi det? Ellers er det måske på tide at komme i gang.
