Gellerup: Beboere vil give socialt udsatte naboer 50.000 kr. for at flytte

Beboere i Brabrand Boligforenings boliger i Skovgårdsparken vil give naboer på overførselsindkomst en pose penge for at flytte, så området ikke ryger på regeringens liste over de hårdeste ghetto-områder

Artiklens øverste billede
Gellerupparken.

Ved et møde torsdag d. 13 september vedtog boligafdelingen under Brabrand Boligforening i Skovgårdsparken i Gellerup, Aarhus V, at man vil betale for flytteomkostninger for, at 10 personer på overførselsindkomst fraflytter byggeriet. Omkostninger der, i følge Brabrand Boligforenings direktør Keld Laursen, kan løbe op i 50.000 kr. pr. flytning. I alt en udgift på op i mod 500.000 kr., som tages fra beboernes fællespulje. Penge, der ellers ville gå til vedligeholdelse og lignende.

Tiltaget kommer efter Skovgårdsparken har udsigter til for tredje år i streg i 2019 at blive optaget på regeringens ghettoliste. Dermed er den faretruende tæt på, at blive en del af de såkaldte hårde ghettoer, som boligområder betegnes som efter fire år på ghettolisten. En betegnelse, der kan resultere i, at 60 pct. af boligerne skal rives ned. Som det ser ud nu, tipper de 10 personer på overførselsindkomst vægtskålen i den negative retning. Men det kan man afværge ved at flytte dem, oplyser Keld Laursen:

"Det her er en demonstration i civilsamfundets stærkeste opstilling," siger direktøren med henvisningen til beboerens sammenstimling for at redde boligblokkene. Keld Laursen er dog bevidst om, at det ikke er et pænt signal, man sender til samtlige beboere:

"Det er en fuldstændig frivillig beslutning, der har en meget ubehagelig slagside. Der er jo et udtryk for, at her har vi nogle mennesker, som vi ikke ønsker," forklarer han.

Ekspert: "Utroligt"

Professor ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Hans Skifter Andersen har forsket i problemramte boligområder. Det er første gang, han hører om den slags alternative løsninger for at undgå ghettolisten:

"Det er imponerende, og det må være fordi, man vil gøre virkelig meget for at undgå konsekvenserne. Jeg er overrasket over, at beboerne er villige til at bruge så mange penge, selvom det ikke er penge, de direkte skal have op af lommen. Det er utroligt," fortæller Hans Skifter Andersen med henvisning til, at pengene tages fra en fælles pulje.

Samtidig mener han, at tiltaget udstiller, hvor lidt der skal til, for at et område kan ryge af og på ghettolisten:

"Det viser noget om, hvor absurd systemet er," udtaler professoren.

En aftale mellem Aarhus Kommune og de aarhusianske boligforeninger sikrer, at de 10 ledige lejligheder ikke bliver besat på ny af lejere på overførselsindkomst, oplyser Keld Laursen. Man vil i løbet af oktober forsøge at finde de 10 beboere, der skal flytte.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.