Rosenvang i Viby havde »Aarhus' grimmeste byggeri«, men fik Fredenskirken - eller var det en brandstation?

Rosenvang er et boligområde i Viby, der indtil kommunalreformen i 1970 var en selvstændig kommune. Rosenvangkvarteret har midtpunkt i den nordlige del af den trafikerede vej Rosenvangs Allé. Her er både villaer, blokke, den store Rosenvangskolen, og ved grænsen til Fredensvang ligger Fredenskirken, der har lagt navn til sognet.

Skovly tabte til Skovby

Opførelsen af villakvartererne Rosenvang og Rosenvænget går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra Vibygårds jorde blev solgt ved en auktion. Vibygård lå omtrent, hvor Viby Torv 5 ligger i dag, men gårdens jorde strakte sig mod øst, hen imod herregården Marselisborgs jorde. Udstykningen faldt i første omgang ikke i god jord hos sognerådet, der var betænkelig ved en kraftig tilflytning af mindrebemidlede beboere. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede da også en lidt spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.

Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet Haveklubben Skovly, der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved Hammelbanen. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.

Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store, men Rosenvang trak fra og blev næsten fordoblet i størrelse hen over de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere. 

Præstevangen

Den sydligste del af Rosenvang, der omfatter Kaj Munks Vej, Vilhelm Becks Vej og Vidtskuevej, ligger på den tidligere Præstevang. Som navnet antyder, hørte denne del af jorden til præstegården i Viby, og indtil begyndelsen af 1900-tallet var afkastet af jorden en del af præstens løn. I 1915 købte arkitekt Chr. E. Rohde en del af Præstevangen med planer om at bebygge den med villaer. 1. verdenskrig satte dog en umiddelbar stopper for projektet.

I midten af 1920’erne solgte Rohde en del af Præstevangen til Viby Kommune, der her opførte Rosenvangskolen, der stod færdig i 1928. Skolen var »praktisk og solid, men uden luksus,« som det blev sagt af overlærer Andreasen fra Viby Skole ved indvielsen. Arkitekten var Høvring Nielsen, der tegnede et smukt anlæg som en værdig ramme om en eksamensskole, der med sine 250 elever skulle kunne klare sig med otte klasselokaler, nogle speciallokaler, en gymnastiksalsbygning samt en overlærerbolig. Indbyggertallet og dermed også elevtallet steg dog hurtigt over de næste år, og inden længe var skolen for lille. Grundet krigen kom en yderst tiltrængt renovering og udvidelse dog først i 1950’erne.

Rohde ville i 1930’erne gerne have opført etageejendomme på Præstevangen, men bortset fra den enlige gule murstensejendom på hjørnet af Rosenvangs Allé og Vilhelm Becks Vej blev det ikke i Rohdes tid, at de store etageejendomme kom til området. Større succes havde Rohdes to sønner i 1950’erne, hvor de fik sat gang i byggeriet af de store blokke på Kaj Munks Vej og Vidtskuevej. Grundet efterkrigstidens varemangel var murstensbyggerier blevet dyre, og de nye ejendomme blev derfor opført på et system med søjler og drager, der ikke krævede mursten. Senere er området blevet beskrevet som Aarhus-områdets grimmeste byggeri, og i 1990’erne fik ejendommene et tiltrængt ansigtsløft med renovering og ny facadebeklædning.

Fredenskirken

På grænsen mellem Fredensvang og Rosenvang ligger kirken, der har givet navn til Fredens Sogn; nemlig Fredenskirken. Med de nye kvarterer Rosenvang, Rosenvænget, Kongsvang og Fredensvang var indbyggertallet i Viby Kommune vokset ekspansivt i løbet af ganske få år. Den gamle middelalderkirke i Viby var under pres. I november 1944 var der i Rosenvangskolens gymnastiksal møde om planerne for opførelsen af en ny kirke og dermed også etableringen af et nyt sogn. En kirkekomité blev nedsat, og i 1945 skænkede sognerådet en grund lige syd for skolen til den kommende kirke. I maj samme år udsendte kirkekomitéen en pjece om kirken. Her stod der om det valgte navn, Fredenskirken: »ud fra ønsket om, at dette navn må minde om en tid, hvor alle længtes efter freden mellem folkene, og tillige minde om kirkens opgave gennem tiderne: at bringe fred til den enkelte menneskesjæl.« 

En måned senere blev en indsamling igangsat med følgende motto: »Ved Offersind og fælles Virken, Vi bygger med på Fredenskirken.«

Først i 1958 blev byggeriet af Fredenskirken påbegyndt efter tegninger af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov, og i 1960 kunne kirken indvies. Kirkens udseende var moderne – lidt for moderne mente nogen, der blandt andet syntes, at det fritstående tårn fik kirken til at ligne en brandstation. I 1988 fik tårnet sin karakteristiske kobberhat og i 1990’erne blev kirken udvidet, så tårnet ikke længere står frit.