Nu åbner kæmpe padelcenter i Aarhus
Pakhus 77's padelcenter slår dørene op i dag.
»Altså, vi er så godt som færdige med at stille banerne op og er i den sidste fase, hvor vi venter på nogle endelige tilladelser fra kommunen som brandgodkendelser og andet. Så det er kun kommunens behandlingstid, vi venter på. Men vi presser på, og jeg drømmer om og håber på, at vi åbner for padel i starten af 2023.«
Sådan sagde Peter Hildebrandt til Lokalavisen Aarhus sidst i 2022 på spørgmålet om, hvornår et stort padelcenter på Aarhus Ø ville åbne.
Og nu er alt kommet på plads, så i dag - fredag - er der åbnet.
»Så er der åben for booking med gratis State til alle spillere,« skriver Pakhus 77 på Facebook og nævner der er 3 timers parkering på Hveensgade på Aarhus Ø, hvor det nye padelcenter har til huse.
Det er i et tidligere cementlager, der nu er omdannet til et padelcenter med 15 baner.