Præsteklumme: At møde kærligheden på sin sommerferie…

Artiklens øverste billede

præsteklumme Der er ikke noget dejligere end at møde kærligheden på sin sommerferie. Det gjorde jeg, da jeg besøgte nogle gode venner i en lille bjerglandsby i det sydlige Portugal.

Byen er så lille, at den kun har én eneste cafe. Og sætter man sig dér ved et af de små runde borde i figen- og oliventræernes skygge, kan man ikke undgå at møde den. Den kommer listende omkring hushjørnet, den er gammel, og den har ikke bare elsket men også lidt. Den har sat sig i hjertet på en ældre, krumbøjet herre, der for mange år siden var gift med kvinden, der i dag ejer cafeen. De to blev skilt i deres bedste alder, og kvinden giftede sig igen. Det gjorde manden ikke. Han har siden dengang levet sit liv alene – men ikke uden kærligheden. For kvinden fortsatte med at lave mad til ham - hver middag og hver aften gennem alle de år, der er gået.

Derfor kan man den dag i dag lidt før spisetiderne stadig se ham komme trissende med sin lille madspand, liste sig ind gennem forhænget til cafeen og få minutter senere bære sin mad med sig hjem. På vejen får han sig en snak med landsbyens øvrige mænd ved bordene. Og sådan er maden blevet forvandlet til et kærligheds- og et fællesskabsmåltid – så længe nogen efterhånden kan huske tilbage.

Den anden, man kan møde på cafeen hver dag, er en dreng på 16-17 år. Ansigtet er ét stort smil. Og mens han går fra bord til bord, bliver han mødt og favnet af alle. Drengen er psykisk handikappet. Det er drengens mor også. Men da hun dengang, for 16-17 år siden, blev gravid og alenemor, gik hele landsbyen sammen og købte et lille bitte hus til hende og drengen. Landsbyens beboere sørgede også for, hun altid havde arbejde i markerne ude omkring byen. I dag klarer moren sig selv – og hun klarer sig godt. Ja, man fortæller, at hun endog er både stærkere og dygtigere end mændene, hun arbejder sammen med.

Og se, sådan kan man altså sidde ved de små borde og opleve kærligheden blive givet og modtaget i et væk. Kærligheden, der er så skrøbelig, at den kan såres og knuses så let som ingenting. Men også så underfuld stærk, at den har magt til at hele sårene og de knuste drømme igen – bare ved at elske.

Kærligheden er aldrig nogen selvfølge, og ingen kan leve uden at være elsket. Apostlen Paulus siger i Det Nye Testamente, at om vi ejer alt i hele verden, men ikke har kærligheden, er vores liv ingenting. For kærligheden tror alt, håber alt og udholder alt.

Og har vi nu ikke mødt den endnu, kærligheden, vil jeg opfordre til at besøge den lille by i bjergene og cafeen med de små runde borde og sætte sig der i figen- og oliventræernes skygge.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.