Kunstig intelligens truer kernen i gymnasiale uddannelser

Snyd på få sekunder.

Udregning af svære matematikstykker, oversættelse af komplicerede sætninger til tysk, eller konstruktion af et resume af en bog og analyse af den. Det, og meget andet, forventer man af en elev på en gymnasial uddannelse.

I dag står uddannelsesinstitutionerne overfor et nybrud i ”hjælpemidler”. En ny chat-robot, som bruger kunstig intelligens til at skaffe svar på få sekunder, har set dagens lys - den hedder ChatGPT.

Den kunstige intelligens kan analysere bøger, udføre komplicerede, matematiske udregninger og skrive på alverdens sprog, og den kan det hele på få sekunder.

»Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring for uddannelsessystemet. En udfordring, der kræver svar på både kort og langt sigt,« siger Martin Ingemann, rektor for Egaa Gymnasium.

Med internettet kom muligheden for at få ”hjælp” til de svære problemer i uddannelsen. I dag er internettet en naturlig del af undervisningen, og eleverne bruger det til at løfte deres opgaver.

»Lærerene mener, at problemet med ChatGPT er, at den giver forklaringerne på udregninger, så man i princippet kan få den til at svare på hele problemet. Jeg mener, at det kun er en fordel, at man kan se hele regnevejen. Så slipper læreren for at svare på det samme spørgsmål til den samme aflevering 25 gange, fordi det ikke blev forklaret ordentligt i undervisningen. Det vil også give eleverne større selvstændighed, når de på egen hånd kan løse de givne opgaver med hjælp fra chat-botten,« siger Andreas Drasbek, elevrådsformand for HHX Viby.

Sameksistens

Man kan afholde sig fra at trykke på panikknappen og frygte, at alle opgaver, som kommer fra de unge, er forfalsket med kunstig intelligens. Uddannelsesinstitutionerne har metoder til at fange plagiater og afskrifter, og en hel aflevering, som har været igennem Google Translate, er ikke svær at spotte.

»Det er et problem, vi altid har fokus på, når det kommer til plagiat, afskrifter og Google Translate. Problemet er bare blevet endnu større nu. Vi er slet ikke på forkant med dilemmaet, det vil jeg gerne indrømme,« siger Anette Lind, rektor for HHX Viby.

Spørger man de unge, hvordan de håber, at uddannelserne håndterer den kunstige intelligens, så er svaret klart.

»Jeg håber, at det bliver et konstruktivt værktøj i stedet for et værktøj til snyd. Man kan se det som en lærer, der hjælper. Hvis læreren har travlt, så kan man bare spørge robotten. Selvfølgelig skal man altid tage det med et gran salt, men det kan blive en vigtig del af undervisningen,« siger Andreas Drasbek.

Selvom uddannelsesinstitutionerne ikke er på forkant med de nyeste ”hjælpemidler”, så sammenligner Annette Lind alligevel den kunstige intelligens med introduktionen af lommeregneren i matematik. Det var et stort drama, da den blev indført i klasseværelserne, men i dag bruger børn i alle aldre lommeregneren til at forbedre deres evner i faget.

»Det er en skræmmende teknologi, men hvis den findes, så skal vi også finde ud af at benytte den. Man lærer bare ikke noget af at bruge den som snyd,« siger Anette Lind.

Den optimistiske tilgang til chat-robotten er HHX-rektoren ikke alene med.

»Man kunne sikkert også tage et mere positivt afsæt i AI (Artificial Intelligens, red.) og lade eleverne tage afsæt i en AI-besvarelse, og så i stedet lade dem arbejde med at gøre den endnu bedre - og dermed løfte den faglige barre,« siger Egaa-rektoren Martin Ingemann og fortsætter:

»Det ændrer måden at tænke fag på. Det vigtigste i eksempelvis matematikken er ikke udelukkende evnen til at regne, men at kunne se, om tallene giver mening og fortolke dem ind i virkeligheden. På samme måde kan AI lave en masse faglig grundtænkning, men det er stadig menneskets opgave at få det til at give mening og trække det ind i virkeligheden.«

Manglende retningslinjer

»Problemet er, at underviserne forsøger at lære os selvstændighed - det er jo det gymnasietiden handler om - og den del hjælper ChatGPT ikke rigtig med,« siger Andreas Drasbek.

Tidligere er eksamener blevet ændret i trit med teknologiens udvikling. Da Google Translate blev allemandseje, stoppede uddannelserne med at bede eleverne om at oversætte simple sætninger. Tekstforståelse blev et vigtigere element i eksamener.

De enkelte gymnasier kan ikke bare ændre eksamensformen, det må de ikke, hvis de skal følge de nationale retningslinjer. Derfor står uddannelserne og ser delvist afmægtigt til, mens eleverne finde nye ”hjælpemidler”.

»Det er min oplevelse, at vi er bagefter hele tiden - det er ikke nogen behagelig fornemmelse at have. Dilemmaet er ikke noget, hver enkel skole kan eller skal løse, fordi det er så gennemgribende et problem. Det skal være et sammenspil mellem hele sektoren, undervisningsministeriet og de forskellige styrelser derunder, der løser det,« fastslår Anette Lind.

De manglende retningslinjer for brugen af kunstig intelligens gør hverdagen besværligere for undervisere og ledelsen. Samtidig skaber det forvirring i forhold til, hvad man må og ikke må bruge den kunstige intelligens til.

På Egaa Gymnasium deler rektoren nogle af de samme frustrationer i forhold til manglende retningslinjer som Anette Lind fra HHX i Viby. Det fortæller Martin Ingemann:

»På langt sigt skal vi indrette skolesystemet, fagtænkningen og prøveformerne efter den nye virkelighed. Det kræver handling fra især ministeren i forhold til ændringer af systemet, men også af de faglige foreninger og lederforeninger i forhold til fagforståelsen. Jeg og andre har kaldt på det igennem flere år, men nu er fremtiden her allerede. Det bliver den ny store opgave for sektoren.«