Anklage i sensationel retssag: Kollega stjal politikvinders private videoer

Tidligere ansat ved politiet er anklaget for at have hacket sig ind i flere end 100 kollegers private mobiltelefoner.

Artiklens øverste billede
En tidligere it-medarbejder ved Østjyllands Politi er på anklagebænken for 12 overtrædelser af straffeloven. Foto: Finn Frandsen

»Det er en ulykkelig sag, der ikke burde kunne ske, og der er sket et stort tillidsbrud. De ansatte skal kunne føle sig sikre, når de er inden for murene.«

Formand for Østjyllands Politiforening, Anita Frank, nævner igen og igen ordet ”tillid,” når hun taler om en opsigtsvækkende retssag, der tirsdag 10. januar starter i Retten i Aarhus. 

Hovedpersonen i sagen, en tidligere it-medarbejder ved Østjyllands Politi, er anklaget for at have hacket sig ind i omkring 140 kollegers private mobiltelefoner. 

Det er primært kvindelige kollegers private billeder og videoer, den tidligere it-medarbejder, en mand, på ulovlig vis har skaffet sig adgang til.

»Der har været en stor bekymring i forhold til, hvad gerningsmanden har gjort ved det private indhold, der er blevet suget ud af deres mobiltelefoner. Mange har spurgt til, hvordan de kan sikre, at deres private indhold ikke kommer til at blive misbrugt andre steder,« siger Anita Frank til Lokalavisen Aarhus.

De forurettede var ansat i forskellige stillinger i politiet; studentermedhjælpere, betjente og anklagere. Nogle af dem fik deres mobiltelefon hacket én gang, andre op til 30 gange.

Filmede kollega

Ifølge sagens anklageskrift, som Lokalavisen Aarhus har fået aktindsigt i, skal den tidligere it-medarbejders krænkelser være sket i perioden 2010-2021.

Manden skal have skaffet sig adgang til private billeder og videoer under påskud af at ville undersøge, om politiets IT-systemer kunne fungere på iPhone-telefoner. I stedet kopierede han telefonernes indhold og lagrede det på sin private computer.

Manden, der er i begyndelsen af 40’erne, er tiltalt for i alt 12 forhold, herunder også at have filmet en kvindelig medarbejder, mens hun klædte om. Det skal være sket gennem et nøglehul til et omklædningsrum på politigården i Aarhus. 

»Det er meget ubehageligt. Politigården er et helle og et sted, hvor man kan slappe af og være sig selv. Vi er vant til at stå face to face med barske situationer og også trusler mod vores person, og det er på politigården, man kan føle sig sikker,« siger Anita Frank.

Ifølge hende er de forurettede fortsat påvirkede af det, der er sket, »og ubehaget popper op igen nu, hvor sagen starter.«

Snagede i politisager

Den tidligere it-medarbejder er også tiltalt for at have misbrugt sin stilling til at skaffe sig adgang til efterforskningsmateriale, blandt andet materiale og billeder fra en lang række private borgere, der eksempelvis har afleveret deres telefoner i straffesager.

De ulovlige handlinger fandt ifølge anklageskriftet sted fra Aarhus Politigård og en privat adresse lidt uden for Aarhus.

Den sigtede blev 29. marts anholdt, efter at kolleger var begyndt at fatte mistanke til, at noget ikke var, som det skulle være. 

Der er afsat fem retsdage i sagen, og der forventes at falde dom 20. januar. 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.