Afgjort: Regionale busbesparelser træder i kraft 1. april 2019

En større tilpasning af den regionale busdrift skal sikre balance i budgettet til regional udvikling

Artiklens øverste billede
Foto: Midttrafik

Til oktober får regionsrådet i Region Midtjylland en endelig plan for tilpasningen af den regionalt finansierede kollektive trafik. Arbejdet med planen tager afsæt i et sparebehov på samlet set 60,3 mio. kroner, hvilket svarer til det "bruttokatalog", regionen har været i dialog med kommunerne om de seneste måneder.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Det er nu planen, at tilpasningen af busruter træder i kraft 1. april 2019. Det er ifølge regionen nu op til kommunerne at afgøre, hvilke af de lukningstruede busruter de ønsker at videreføre.

Det besluttede et enigt regionsråd under sidste uges 2. behandling af Region Midtjyllands samlede budget for 2019.

"Nu har vi lagt os fast på en plan, der sikrer, at tilpasningen bliver gennemført, så vi fremtidssikrer den regionale kollektive trafik. Samtidig giver vi kommunerne lidt ekstra tid til at tilpasse sig omlægningerne," siger formand for regionsrådet i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).

I bunden af artiklen kan du se, hvilke busruter der har indgået i regionens potentielle sparekatalog.

Tidligere lød meldingen, at der skulle spares 40 millioner kroner på busruterne, men det tal er nu oppe på cirka 60 millioner kroner, blandt andet fordi regeringen har pålagt regionerne at spare, og fordi man har fået færre indtægter end først beregnet fra Aarhus Letbane.

Ydermere skal Midttrafik kompensere for opsigelse af buskontrakter før udløb.

Region Midtjylland har gennem de seneste måneder gennemført møder med de berørte kommuner omkring tilpasning af den regionalt finansierede kollektive trafik. Her har flere kommuner udtrykt ønske om, at få bedre tid til sammen med Midttrafik at udarbejde løsninger for de ruter, som regionen ikke længere kan finansiere.

Frem mod den politiske behandling af den endelige plan i oktober gennemgås kataloget over ruter i forhold til de bemærkninger, der er fremkommet på møderne med kommunerne. Det overordnede sparebehov ligger dog fast, understreger formand for Udvalget for Regional Udvikling, Jørgen Nørby (V).

"Vi skal have budgettet for den kollektive trafik til at hænge sammen. Både nu og i fremtiden, og derfor gennemfører vi nu denne tilpasning. Dermed sikrer vi en balanceret regional kollektiv trafik, hvor regionen løser sin primære opgave, der er at forbinde regionens hovedbyer, hvor der ikke er anden kollektiv trafik," siger han.

dp

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.