Året, der gik i Aarhus 2022 - A til N

Endnu et begivenhedsrigt år er forløbet, og Lokalavisen Aarhus giver dig her første halvdel af vores store tilbageblik på stort og småt, der skete i den jyske hovedstad i 2022.

Artiklens øverste billede
Fotos: Joachim Ladefoged (Rebecca Matthews)/Jens Henrik Daugaard (Thorkild Simonsen)/Rikke Kjær Poulsen (Laura Bryhl)/FotoTrine, vildmedfoto.dk (Aarhus Fremad)/Mads Andreas Frost (Minds of 99)

Hvor godt har du fulgt med i årets nyheder? Quiz med og kom med i lodtrækningen om præmier. Læs mere her.

Aarhus Fremad leverede en vaskeægte pokalsensation, da mastodonten Brøndby IF blev sendt hjem med et ydmygende 4-0-nederlag i oktober. Kampen blev sendt direkte på DR1, men Riisvangen Stadion var alligevel proppet med aarhusianere til den historiske kamp. Senere blev Fremad Amager ekspederet formsikkert ud, og 28. februar venter Superligaens førerhund FC Nordsjælland i kvartfinalen. Det bliver også startskuddet til en forårssæson, hvor 1. pladsen i 2. division skal forsvares. 

Betjenten Stefan Nymann var ikke selv til stede, da der i juli faldt dom over den 21-årige selverklærede vanvidsbilist, som sendte ham i koma og invaliderede ham for livet ved en påkørsel under flugt fra politiet i Aarhus V et år forinden. Den 21-årige fik fire års ubetinget fængsel og otte års frakendelse af kørekortet i en, ifølge anklageren, »historisk hård dom«. Under retssagen indsamlede foreningen Thin Blue Line 2,6 mio. kr. til Stefan og hans familie. 

Cheftræner-udskiftning blev atter en realitet i AGF i maj, da David Nielsen efter længere tids svingende resultater fik en fyreseddel. I juni tiltrådte hans afløser, tyske Uwe Rösler, og onde tunger ville sige, at spillet ikke er blevet meget bedre. De Hviie frister forud for foråret en tilværelse på Superligaens 8. plads. 

Der er seks direktører i Aarhus Kommune, og der skete udskiftning på fire af posterne i 2022. Niels Højberg takkede af som stadsdirektør efter 13 års tro tjeneste og blev afløst af Martin Østergaard fra Børn og Unge, som blev afløst af Tanja Nyborg fra Horsens Kommune. Kulturforvaltningen fik Charlotte Storm Gregersen, som afløste Kirsten Jørgensen, der havde 16 år i jobbet. Og så blev Hosea Dutschke fyret som leder af Sundhed og Omsorg i oktober efter adskillige møgsager og manglende politisk tillid. Hans afløser er endnu ikke fundet. 

Eskelunden skulle stå sin prøve som festivalplads, da Northside løb af stablen i juni. Selve pladsen bestod med bravour, mens festivalen fik omtale for meget andet end musikken – udover kritik af et ’Grøn Koncert-agtigt’-program. Først rasede en shitstorm, da arrangøren annoncerede kødfri festival. Dernæst dræbte vinden få dage før åbningen gigakunstværket The Orb, der skulle være festivalens vartegn. Og så sluttede det hele med trafikalt kaos, væltede hegn og dødsensfarlig færden på Åhavevej og jernbanen. 

Farvel blev det fra den konservative erhvervsmand Steen Stavnsbo, der stoppede som byrådspolitiker og rådmand for Teknik og Miljø i august – blot ni måneder efter et fremragende valg, der gjorde Det Konservative Folkeparti til kommunens næststørste parti. Private årsager, lød det fra Stavnsbo, der overlod posten som politisk leder og rådmand til den ukendte regionsmand Nicolaj Bang fra Brabrand. 

Gigantiske højhusbyggerier tog igen overskrifter i 2022. Det største, Lighthouse, nåede sin fulde højde på 142 meter og ’Store Indflytningsdag’ i november blev præget af kaos og lange flyttebilkøer på Aarhus Ø. 39 lejligheder var dog ikke klar til indflytning pga. massive vandskader i prestigebyggeriet. 2022 blev også året, hvor det uomgængelige La Tour-tårn på Randersvej skød i vejret, og byggeriet af et 139 meter højt kontorhøjhus på Mindet gik i gang. 

Hugo Helmig er ikke mere. Det unge stjernefrø, der i sin korte kometkarriere nåede at begave verden med sin musik, kæmpede med angst og mangel på selvværd og følte sig på den baggrund tvunget til at indstille karrieren for et års tid siden. Den 23. november gik han bort i en alder af blot 24 år. 

Intern ballade og generelt kaos har martret Enhedslisten i årevis. Uenighed i byrådsgruppen og kommunebestyrelsen betød bl.a., at to EL-byrødder skrev under på budgetforliget, mens det tredje undlod. Samtidig mistede partiet sin store stemmesluger, det unge stjerneskud Laura Bryhl, som trak sig i august efter at have været sygemeldt med stress det meste af året - angiveligt pga. en sexisme-sag, der involverede tidl. Byrådsmedlem Viggo Jonasen, som på samme baggrund blev ekskluderet i maj efter næsten 30 år i partiet. 

Jubilæums-festen i Musikhuset den 27. august blev et brag. Kulturinstitutionen fejrede sig selv og sit 40. år midt i festugen med en endagsfestival fuld af musik i hele huset. Der var kæmpe modstand, da byrådet og borgmester Thorkild Simonsen i 1982 byggede stedet, men nu er huset mere populært end nogensinde. Det nåede socialdemokraten at opleve, før han døde i sit hjem i Risskov 4. september efter længere tids sygdom. Der blev taget fornem afsked med den tidligere indenrigsminister og bykonge i Aarhus Domkirke. 

Kaotiske tilstande for pendlerne var virkeligheden fra 11. november til 8. december. Aarhus Letbane kørte på voldsomt nedsat drift i den langstrakte periode, fordi en række tog ikke havde fået foretaget eftersyn af hjul og aksler rettidigt. Nogle af togene havde kørt et halvt år mere, end de måtte, før den graverende fejl blev opdaget. Den pinlige affære medførte massiv kritik fra såvel passagerer som politikere, der i det nye år skal kigge på letbanens etape 2. 

Lysshow fra toppen af Musikhuset, Aros og rådhustårnet oplyste den mørke vinterhimmel over Aarhus den 17. december, da et år i musikkens tegns fik en storslået afslutning. Musikbyåret Music City Aarhus 2022, der blev født af byens musikalske græsrødder, endte med at give aarhusianerne flere end 200 arrangementer. 

Massiv kritik af havneudvidelsen endte med at overbelaste kommunens høringsportal i en sådan grad, at høringsfristen måtte udsættes. De over 1.500 overvejende negative høringssvar fik politikerne til at indse, at borgerne skulle inddrages, og det er mundet ud i konferencer, workshops og diverse møder. Alligevel har processen mødt hård kritik, og beslutningen om ja eller nej til en større havn, der kan blive den største og vigtigste for Aarhus i årtier, ser ud til at blive en langstrakt affære, der også kommer til at fylde meget i 2023. 

Next Level og ny direktør. 2022 blev et begivenhedsrigt år for Aros Kunstmuseum. Den over 1.000 kvm. store udvidelse under jorden, Next Level, blev igangsat i sommer og forventes at åbne i 2025. Ansvaret for det enorme projekt har museets nye direktør, den tidligere kulturhovedstads-profil Rebecca Matthews, som blev præsenteret i oktober, efter den tidligere direktør Erlend Høyersten måtte forlade jobbet blandt andet på grund af krænkelsessager. 

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.