Er dette en ulv?

Et dyr, som ligner en ulv, er blevet filmet mellem Thorsø og Haurum i Favrskov. Ekspert fra Naturhistorisk Museum i Aarhus siger, at det meget vel kan være en ulv.

Artiklens øverste billede

Da Thomas Viktor Bitsch 20. december klokken 11.24 kører ned ad grusvejen fra sit hjem og ud på Vestermarksvej mellem Haurum og Thorsø, fanger et større dyr hans opmærksomhed 40-45 meter ude på marken på venstre hånd.

Han griber sin telefon og begynder at filme, mens dyret løber væk skråt hen over marken.

»Jeg tænker, at det er en ulv. Den har et bredt hoved, rimelig lang snude, kraftig pels og en forholdsvis kort hale, som peger nedad. Og så virker den større, end den ser ud på videoen,« forklarer Thomas Viktor Bitsch.

Kunne det ikke bare være en løs hund?

»Jeg tænker ikke på noget tidspunkt, at det er en hund. Det er først, efter videoen er lagt på i Facebook-gruppen Thorsø-INFO, at tanken strejfer mig: Kunne det være en hund? Men nej, jeg er ret sikker på, at det er en ulv. Det var også derfor, jeg filmede, for hvis nogen skal tro på det her, så var det med at gribe fat i telefonen.«

Reaktionerne på videoen i den lokale Facebook-gruppe er meget blandende:

»Nogle er helt sikre på, at det er en ulv, mens andre er 100 procent sikre på, at det ikke er. På samme vis er nogle begejstrede over, at en ulv færdes i nærheden, mens andre bestemt ikke er,« siger Thomas Viktor Bitsch.

Ikke begejstret for ulven

Tilbage i 2019 fortalte Haurum-borgere flere gange om ulve-observationer. Det husker Thomas Viktor Bitsch også.

»Derfor har vi også spøgt lidt med det, da vores datter stadig sov ude i barnevognen,« siger han og tilføjer, at han ikke er særlig begejstret for at have en ulv rendende i baghaven.

»Jeg tænker, at ulven skal have et mere øde sted at færdes i og ikke et sted med 100-300 meter til folks baghaver. Man kan jo frygte, at den vil vænne sig lidt for meget til mennesker. Jeg tror, at de fleste her ude på landet ikke er så begejstret for ulven,« siger han.

Er du nervøs?

»Nej, ikke som sådan, men man tænker da lidt på de børn, som skal gå ned til skolebussen i mørket. Og hvis vi får et barn mere, kan det da godt være, at vi lige overvejer at stille barnevognen ind i et værksted.«

Ekspert: »Kan være en ulv«

Hvorvidt der rent faktisk er tale om en ulv, er svært at afgøre alene ud fra Thomas Viktor Bitschs video, men Kent Olsen, der er videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum i Aarhus og leder af ulveovervågningen i Danmark, mener sagtens, at det kan være tilfældet. Det siger han til Radio4: 

»Jeg ser ikke noget, som ikke er foreneligt med en ulv. Selvfølgelig ønsker jeg altid en bedre dokumentation, men det kunne meget vel være en ulv. Og er det en ulv, er det overvejende sandsynligt, at den bliver set igen en af de kommende dage. En ulv, som færdes ved højlys dag i Danmark, bliver set,« siger han til radiostationen, hvor han også tilføjer:

»Der er ingen grund til være utryg. Ulven viser det meget godt selv på videoen: Et menneske i en bil er årsag til, at den løber i galop væk over en mark. Det gør den kun, hvis den er på jagt eller som her, hvor den flygter væk fra noget, som den er utryg ved.«

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.