Thomas Helmig tyvstartede festugen med både kone og søn på scenen

Den aarhusianske popkonge leverede en fantastisk fest i Byparken, hvor der både var besøg af venner og familie på scenen

Artiklens øverste billede

Officielt begynder festugen først fredag, men torsdag blev det hele tyvstartet med en uofficiel åbning i Byparken mellem Aros og Rådhuset, hvor Thomas Helmig hoppede op på scenen og gav en helt igennem legendarisk festuge-koncert.

De 12.000 billetter til den aarhusianske popkonges koncert blev udsolgt på ingen tid, og selv et silende regnvejr kunne ikke ændre på, at det store publikum havde et brag af en fest.

Thomas Helmig var også selv i hopla på scenen under den to timer lange koncert, hvor hits på hits blev fremført, imens der var fornemt besøg på scenen af både musikalske venner og familie.

Populært hiphop-band gendannet

Efter Thomas Helmig havde startet festen med nogle af de største klassikere fra sit enorme sang-katalog, inviterede han først 'Toppen af Poppen'-aktuelle Thøger Dixgaard ind på scenen. Den unge aarhusianske solist fremførte sit store hit 'Blød inden i', hvorefter Thomas Helmig bød velkommen til 'Flødeklinikken', som Thøger Dixgaard tidligere var medlem af sammen med blandt andre Soleima. Hele det gamle band var samlet på scenen, hvor de performede deres gamle landeplage 'Piger med pistoler' fra 2011.

De næste gæster på scenen var Thomas Helmigs gamle musikalske venner fra Gnags, som havde selskab af Lis Sørensen på scenen. Med den konstellation blev det blandt andet til en omgang 'Lav sol over Aarhus', hvor Thomas Helmig som i de gode gamle Genlyd-dage sang kor sammen med Lis Sørensen.

Kone og søn på scenen

Næste gæst på scenen var en ganske særlig en af slagsen. Hele publikum brød ud i kæmpe jubel, da Hugo Helmig dukkede op og sang duet med sin far på scenen. Sammen sang de faderens sang 'Midnat i Europa'. Da far-Helmigs 1985'er-sang var ovre, fik Helmig-junior lov til at fremføre sit største hit 'Please Don't Lie' foran det 12.000 store publikum i Byparken, som uden tvivl følte sig særdeles forkælet denne torsdag aften.

Den helt store overraskelse kom dog, da Thomas Helmig gik over i sit mere funk-præget sang-katalog. Her stod hans kone, Renée Toft Simonsen, nemlig pludselig på scenen og sang kor.

En forrygende aften i Byparken blev sluttet af med ekstranummer og store klapsalver fra et noget forkælet publikum. Sikken en fest, og nu er Festugen da helt sikkert i gang. Kan den ikke bare starte sådan hvert år?

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.