Blev fyret som kommunaldirektør: Nu skal Hosea Dutschke rådgive kommuner

Det er blot to måneder siden, at Hosea Dutschke blev fyret som direktør for Sundhed og Omsorg. Nu har han fundet nyt job.

Artiklens øverste billede
Hosea Dutschke er søn af en af de centrale skikkelser i studenteroprøret i Europa 1968, Rudi Dutschke. Rudi Dutschke blev udsat for et attentat den 11. april 1968 - senere flyttede han med sin familie til Aarhus, hvor han døde i 1979. Hosea blev boende i Aarhus og var indtil for to måneder siden direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Arkivfoto: Laura Krogh

Den tidligere direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Hosea Dutschke, gik ikke ledig længe.

Han blev fyret for to måneder siden, men er nu blevet tilknyttet nu kommunernes fælles udviklingscenter, Komponent.

Det skriver Komponent i en pressemeddelelse.

Her skal han bidrage til at styrke tilbud til kommunerne på ældre- og sundhedsområdet med fokus på organisationsudvikling, evaluering, medarbejdertilfredshed, borgertilfredshed og effektivisering. Derudover skal han undervise på Den Offentlige Lederuddannelse og bistå kommunerne med strategiudvikling, rådgivning og coaching.

Jonatan Schloss, som er direktør i Komponent, glæder sig til samarbejdet:

»Hosea er en stærk kapacitet inden for ældre- og sundhedsområdet. Han kommer med mange års topledererfaring og har et stærkt blik for, hvordan man styrker samarbejdet mellem politik og forvaltning og understøtter tværgående ledelse. Det kan både vi og kommunerne få stor gavn af. Vi er glade for, at han har sagt ja til at komme med på holdet som samarbejdspartner og vil være med til at understøtte alle kommunernes arbejde på sundheds- og ældreområdet,« siger han.

Hosea Dutschke ser selv frem til den nye udfordring og samarbejdet med både medarbejderne i Komponent og kommunerne.

»Jeg synes, at idéen om Komponent som kommunernes fælles udviklingscenter er god, og jeg ser frem til at arbejde med kommunal ledelse og styring fra et lidt andet perspektiv. I kommunerne skal vi hele tiden udvikle os og blive endnu bedre, og social- og sundhedsområdet er i særdeleshed udfordret af både demografi og personalemangel. Jeg håber, at mine erfaringer kan være med til at rykke noget i kommunerne,« siger han.

I Komponent skal Hosea Dutschke bistå kommunerne med at finde veje gennem de store udfordringer på sundheds- og ældreområdet. Det bliver blandt andet med fokus på pårørendesamarbejde, de kommunale plejetilbud og sundhedsområdet, hvor han mener at der er gode takter i at intensivere arbejdet at gøre borgerne mere selvhjulpne. Men Hosea ser også frem til at beskæftige sig med kommunal ledelse og topledelse som disciplin:

»Jeg ser frem til at bistå kommunerne, når der skal udvikles nye strategier, politikker og værdier, som sætter retning for alle de øvrige indsatser i kommunen. Og så glæder jeg mig til at fokusere mere på lederudvikling, rekruttering, coaching og sparring med ledere, både i regi af Den Offentlige Lederuddannelse og gennem Komponents samarbejde med kommunerne på ledelsesområdet,« siger Hosea Dutschke.

Hosea Dutschke var i sundhed og omsorg i Aarhus Kommune i 19 år, de sidste mange år som direktør for sundhed og omsorg. Han er uddannet cand.scient.pol. og er 54 år gammel.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.