Skolebestyrelse på Sabro-Korsvejskolen: »Vi ser fremad«

Den seneste tids uro i skolebestyrelsen på Sabro-Korsvejskolen i Sabro, hvor formand og næstformand trak sig i protest den 12. oktober, bliver mødt af undren hos Rune Bruun Ferneke-Nielsen og René Sørensen, der nu er fungerende formand og næstformand.

»Jeg var overrasket over, at de valgte at gå på denne her måde. Det, synes jeg, er en skam. Vi har ikke fået klar udmelding, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt præcist ved, hvad det er. Vi har ikke været onde mod hinanden eller talt dårligt om hinanden,« siger René Sørensen og fortsætter:

»Vi har diskuteret klassedannelsesprincippet, hvor der bliver lavet nye klasser mellem 5. og 6. årgang. Det er stridens kerne, men jeg vil vove at påstå, at 99 procent af de andre ting, har vi ikke haft de store diskussioner om.«

Hvordan vil I beskrive den samarbejdskultur, der har været i skolebestyrelsen på Sabro-Korsvejskolen?

»Jeg synes egentlig, den har været okay. Jeg har stillet nogle spørgsmål angående klassedannelsesprincippet mellem 5. og 6. årgang. Og det har jeg ikke lagt skjul på, at jeg har været kritisk overfor. Der, hvor vi har vores nye klassedannelser på skolen, falder trivslen ret kraftigt. Det kan alle se, for målinger ligger til offentligt skue. Der bliver talt meget om en undersøgelse fra Sverige, som de lagde meget vægt på og som ligger til grund for princippet. Vi har været flere forældre, der har bedt om at få den undersøgelse at se efterfølgende. Det har jeg så prøvet på i to år, jeg har siddet i skolebestyrelsen – uden held,« forklarer René Sørensen.

»For mit eget vedkommende har jeg kun været med i skolebestyrelsen, siden det nye skoleår startede. Jeg synes ikke, der har været splid i den tid, jeg har siddet i skolebestyrelsen, men uenigheder, hvilket nok er meget naturligt. Min holdning til klassedannelsesprincippet er, at uanset hvad, vil jeg gerne have argumenter på bordet. Jeg synes, vi som skole og skolebestyrelse bør kunne lægge noget frem. Det, som jeg oplever selv, er, at der skabes rigtig meget usikkerhed, hvis man ikke kan besvare spørgsmål fra forældre, eller hvis der er rygter i lokalsamfundet,« siger Rune Bruun Ferneke-Nielsen

René Sørensen supplerer:

»Jeg er som sådan ikke imod det her princip. Jeg mangler bare noget dokumentation, der taler for det. Jeg har selv haft en dårlig oplevelse med princippet med far-hatten på, men her bliver jeg som skolebestyrelsesmedlem nødt til at se det store billede. Det er også derfor, vi skal se på de trivselsundersøgelser, der er og er nødt til at få noget dokumentation. Jeg tænker, at der må jo være et eller andet, der taler for det her princip, siden man har valgt at gennemføre det dengang.

Bygge noget nyt op

Den nye skolebestyrelse har ingen umiddelbare planer om at afskaffe klassedannelsesprincippet.

»Vi har ikke noget mål om at nedlægge eller fjerne princippet på nuværende tidspunkt. Som ny skolebestyrelse skal vi lægge en strategi og plan fremover. Vi skal have bygget noget nyt op sammen med lærerne og ledelsen. Det er vores mål,« siger Rune Bruun Ferneke-Nielsen.

I fik som tilbageværende skolebestyrelse en midtillidserklæring fra lærerne efter det ekstraordinære bestyrelsesmøde – Hvordan har I det med det?

»Det har vi ikke lyst til at udtale os om. Vi vil hellere gå i dialog med lærerne og ledelsen. Det er et internt anliggende,« siger Rune Bruun Ferneke-Nielsen.

»Vi vil gerne se fremad sammen med lærerne. Vores mål er jo at få den bedste skole ud af det her, og så skal vi selvfølgelig have et godt samarbejde med lærerne,« siger René Sørensen.

»Når man snakker trivsel er det typisk eleverne, man snakker om. Men jeg synes, det er vigtigt at huske, at det også kan være trivsel for lærere og ledelse og egentlig også forældre, som også er en stor del af helheden. Det betyder rigtig meget, at forældrene kan snakke sammen på kryds og tværs af klassen eller på hele årgangen for den sags skyld. Der er mange værktøjer, man kan tage fat i for at få skabt bedre trivsel blandt helheden,« siger Rune Bruun Ferneke-Nielsen.

I har mulighed for at starte på en frisk. Hvordan vil I gribe den opgave an?

»Det første vi skal gøre er at få skabt en dialog mellem skolebestyrelsen og pædagogerne og lærerne for at finde ud af, om der er store eller små uenigheder og få åbnet op om, hvor vi står hver især. Vi skal have skabt en eller anden form for tryghed hos os alle sammen, så vi ikke tror det værste om hinanden. Jeg siger ikke, at vi tror det værste om hinanden nu, men rygterne flyver jo rundt. Og det gør de bare på det her tidspunkt. Det kan man nok ikke helt undgå i et lokalsamfund. Vi vil i hvert fald gøre vores til at gøre det bedre. Og så håber jeg på sigt, at vi kan få flere forældre i tale. Vi vil rigtig gerne i endnu større kontakt med forældrerådene, så vi har ambassadører og repræsentanter i alle klasser. Så kan vi også lettere samle op på de ting, der sker rundt omkring os,« siger Rune Bruun Ferneke-Nielsen.

»Vi vil gerne være mere synlige, så forældrene ved, at vi er der, og at de kan gå til os, så kan vi tage tingene op, efter de rammer vi har. Vi vil altid gerne lytte, hvad forældrene har at sige. Det er gået den forkerte vej i trivselsmålingerne på skolen, hvor vi ligger i den dårlige ende i Aarhus Kommune. Jeg oplever, vi har en vellidt personalegruppe blandt forældrene. Så vi skal have noget ro på bagsmækken med åbenhed og gennemsigtighed. For os er det vigtigste at se fremad sammen med skolens personalegruppe,« siger René Sørensen.

Den nye skolebestyrelses konstituerer sig 6. december.