40 års jubilæum i Salling Group: Fra tjekkoslovakiske klapstole til blæksprutte

Hanne Pedersen kan fejre 40-års jubilæum. Hun begyndte sin rejse i Bilka Indkøb og har gennem årene haft en lang række forskellige jobfunktioner i indkøb og er i dag en del af Commercial i Salling Group.

Artiklens øverste billede
Hanne Pedersen har arbejdet i Salling Group - tidligere Dansk Supermarked - siden hun var 24 år gammel. Pressefoto

»Du får ansvaret for at styre importen af klapstole fra Tjekkoslovakiet.«

Sådan lød Hanne Pedersens jobbeskrivelse, da hun for 40 år siden begyndte sin rejse i Bilka i TIlst.

Hun søgte jobbet, fordi hun havde en baggrund som speditør, som hun havde arbejdet som i Herning, men sammen med sin mand ville hun gerne til Aarhus. Og her har hun været siden - nærmere bestemt i Viby.

»Vi havde to store computere i indkøbsafdelingen i Bilka – og det var noget af nogle monstrummer. De stod i et lokale for sig selv, og vi skulle kravle henover ringbind for at komme hen til dem. Vi kunne bestille én vare fra dem og intet andet. Hende, der skulle lære mig op, var bange for dem, og advarede mig mod strålerne, der kom derfra. Jeg syntes, det var lidt gammeldags med kun to computere, for jeg var vant til lidt mere, da jeg arbejdede som speditør,« siger 64-årige Hanne Pedersen i en pressemeddelelse.

Hun havde første arbejdsdag i Bilka 1. december 1982.

Meget har ændret sig med årene. Dengang var hun med til at ordne alt i Bilka-regi. Både at stille varer op i Bilka-varehusene, lave ordresedler til butikkerne, som blev bragt til lageret i Vitten med bud to gange om dagen og skrive alting i hånden.

»Når tekstilindkøberne skulle til Østen, arbejdede vi som heste i ugerne op til. De var i Østen for at købe varer. Vi sørgede for alt - ordrebøger, vareprøver, størrelsesskemaer, farveprøver og så videre, og de havde nogle kæmpe kufferter med, når de rejste ud. Vi arbejdede helt vildt dengang. Det var nærmest som vores familie,« siger jubilaren og fortæller, at der ikke var noget, der hed 8-16 dengang, og faktisk valgte hun kun at holde barselsorlov med sine børn i 14 uger, mens hendes mand tog resten.

Det med familien vender vi lige tilbage til. For det er præcis den følelse, hun har haft gennem alle årene, og det er en af grundene til, at hun er blevet i Bilka Indkøb og sidenhen Dansk Supermarked, til det der i dag er Salling Group. Hun har stadig kontakt med nogle af de kolleger, hun begyndte med i Bilka, og et par stykker af dem er med til at fejre hendes jubilæumsdag.

CD-tider

Selv om Hanne Pedersen egentlig er uddannet speditør, har hun ikke kigget i den retning, siden hun forlod Herning for 40 år siden.

Hun begyndte i indkøb i Bilka, men har haft flere forskellige jobs i de fire årtier. Hun har været en del af tekstil-afdelingen i Bilka Indkøb, personlig assistent, ansvarlig for at få fotos i hus til tilbudsaviserne og meget mere.

I dag er hun stadig i indkøbsafdelingen, men laver også mange andre ting. Blandt andet har hun ansvaret for fraværsregistrering af 300 mennesker i Salling Group, ligesom hun også ofte er den, der er go-to-person, da hun har en stor portion viden og erfaring efter så mange år i huset.

»Da jeg var personlig assistent for den daværende indkøbschef, var jeg ind imellem med ud og rejse. Jeg havde et helt kontor fyldt med tøj og udstyr, som vi ryddede, når der skulle tages billeder til tilbudsaviserne. Når vi var ude at rejse, fandt vi børn på stranden, som vi hyrede ind som modeller. Det var en helt anden tid. Jeg glemmer for eksempel heller aldrig, da prinsesse Diana døde i 1997. Der var jeg i musik- og filmafdelingen. Vi lå vandret, da Elton Johns sang til hende kom ud på CD, for alle ville have den sang,« fortæller Hanne Pedersen.

Hun husker også, hvordan det var, når Herman Salling hver mandag kom til møde i Bilka Indkøb i Tilst.

»Man holdt ikke på hans parkeringsplads, og der var fuldstændig ryddet op, når han trådte ind ad døren. Der var en særlig respekt omkring ham,« siger Hanne Pedersen med et efterfølgende smil.

Selv om der nu er gået fire årtier, siden hun blev mødt af de to store computere i et aflukket rum, så føler hun alligevel, at årene er forsvundet med et knips.

»De 40 år er gået stærkt. Fra at vi sad og kommunikerede med udlandet via en såkaldt telex, til at vi i dag sender en mail og kan få svar inden for et øjeblik. Dengang fik man altså ikke lige svar samme dag. Det har gjort, at man er blevet mere utålmodig med tiden, og at alting går stærkere i dag. Jeg har svært ved at forestille mig, at der sker en tilsvarende udvikling de kommende 40 år,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har altid været vild med det drive, der er i koncernen. Der bliver ikke hvilet på laurbærrene. Jeg har fået lov til at prøve en masse forskelligt af – blandt andet har jeg fået stablet indkøbsseminarer på benene. Der er gode forhold, og der foregår både gode og sociale ting. Der er mange, der altid tror, at græsset er grønnere på den anden side, men den tanke har jeg aldrig haft. Hver gang jeg har fået en ny rolle i koncernen, har det jo været som at få et nyt job, og det har været med til, at jeg har været glad for det.«

Bilkaner i 25 år

Hanne Pedersen skulle i sin tid vænne sig til efter 25 år i Bilka Indkøb ikke længere at være en ’bilkaner’, som Bilka-ansatte kaldte sig. I 2008 skiftede hun job og sad dengang i Holme under Dansk Supermarked-fanen, som senere blev til Salling Group – men alt har været med til at give hende en fantastisk rejse, som hun ikke ville have været foruden. Gennem årene har hun haft flere forskellige chefer og særligt én har haft en speciel betydning for hendes arbejdsliv. Det er hendes nuværende chef Jean Ladehoff. Når han er skiftet til en anden afdeling i koncernen, er Hanne Pedersen rykket med.

»Tilbage i 2008 var der slået et job op i virksomheden, som jeg ikke havde set. En af mine kolleger spurgte mig, hvorfor jeg ikke havde søgt det, for der stod Hanne ud for alle jobbeskrivelserne. Jeg husker ligeså tydeligt den dag. En fredag eftermiddag på vej hjem i bilen, ringede jeg så til Jean for at spørge til jobbet. Vi aftalte at mødes mandag morgen klokken 7, og om eftermiddagen havde vi en aftale på plads. Jeg begyndte jobbet uden rigtigt at vide, hvad jeg skulle lave, og jeg sad nærmest i et kosteskab og arbejdede.«

Det er ikke den eneste gang, hun er fulgt med ham.

»Han kom en morgen efter en skiferie og sagde til mig, at han skulle have nyt job. Det kunne han ikke være bekendt, men han sagde: ‘Du skal da med, hvis du vil.’ Det ville jeg. Så i 2015 fyldte vi to indkøbsvogne med alle vores ting, og så flyttede vi fra den ene afdeling i huset til den anden, og den jobfunktion har jeg siddet i siden,« fortæller Hanne Pedersen.

Det er ikke kun hende, der er glad for relationen mellem hende og Jean Ladehoff. Han lægger ikke skjul på, at han er begejstret for 40-års jubilaren.

»Jeg har haft fornøjelsen af flere gange at arbejde sammen med Hanne. Hun er en fantastisk person og utrolig dygtig medarbejder samt kollega. Hun forstår som få at dykke ned i komplicerede problemstillinger og løse dem. Hun er en blæksprutte og holder blandt andet hånden under hele food, support og kvalitetsdelen i Commercial, så alle får løn og afholdt ferie rettidigt samtidig med, at hun styrer Commercial-direktørens kalender. Selv efter 40 år i virksomheden har hun lige været på efteruddannelse – utrolig sejt. Hun giver aldrig op, og Hanne er meget loyal overfor Salling Group,« lyder det fra Jean Ladehoff.

Hanne Pedersens 40-års jubilæumsdag bliver fejret af både familie, venner og kolleger. Hvornår hun vælger at trække pensionskortet, har hun endnu ikke besluttet sig for.

Hanne Pedersen er bosat i Viby. Pressefoto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.