Eksperter: »Klassedannelsesprincip kan både være godt og skidt«

Poul Exner er specialkonsulent i Skole og Forældre, som er en landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen.

Han rådgiver i sager, når der er vanskeligheder og udfordringer med skolebestyrelsesarbejdet, som der har været på Sabro-Korsvejskolen, hvor fire personer - herunder formand og næstformand - forlod skolebestyrelsen i protest.

»Det sker, at der er problemer med samarbejdet i landets skolebestyrelser. Ud af vores årlige 3-400 årlige rådgivninger handler hver tiende om samarbejdsproblemer internt i skolebestyrelserne, mens samarbejdsproblemer mellem skolelederen og skolebestyrelsen fylder dobbelt så meget,« forklarer specialkonsulenten til Lokalavisen Aarhus.

»Det sker sjældent, men vi har rådgivet forældre, der bliver frustrerede over samarbejdsvanskeligheder og træder ud af skolebestyrelser. Hvis man oplever, at man ikke kan igennem med det, man gerne vil og ikke kan finde ud af at samarbejde, er der nogen, der vælger at gå,« siger han.

Når Poul Exner møder sådan nogle konflikter i rådgivningen, hvor folk overvejer at melde sig ud, så forsøger han at skabe en forståelse for, at skolebestyrelsesarbejdet er politisk arbejde, hvor der kan være modsætninger, og det bedste er at tale åbent og ærligt om det og lave konkrete aftaler.

»Skolebestyrelsesarbejde skal jo helst være et konstruktivt samarbejde. Det ideelle er, at man er enige om, at man er i skolebestyrelsen for at skabe den bedst mulige skole for børnene. Det mest almindelige er, at man samarbejder og prøver at finde løsninger i fællesskab og får skabt et fælles vidensgrundlag. Skolebestyrelsens arbejde er jo at føre tilsyn med skolen og fastsætte principper, der sætter en retning for arbejdet,« fastslår Poul Exner.

Poul Exner kan ikke sige noget generelt om klassedannelsesprincippet, hvor der som på Sabro-Korsvejskolen bliver dannet nye klasser mellem 5. og. 6 årgang - og han er ikke bekendt med, om der er forsket på området.

»Under alle omstændigheder er der forskel på børn, og hvordan klasser fungerer. Der er forskel på, hvilke lærere man har og hvilken dynamik, der er i konkrete sammenhænge. Nogen gange er det godt, andre gange er det skidt,« siger han.

Ingen forskning på området

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er ph.d. og forskningschef på Forskningscenter for pædagogik og dannelse, VIA University College, er der ikke forsket i nye klassedannelsesprincipper.

»En model kan ikke siges at være bedre end en anden, hvilket nok ikke så overraskende. Der skal tages afsæt i et pædagogiske formål og de elever, som det vedrører. Kan man identificere generelle problemer i forhold til relationsdannelse og trivsel, og vurderer man som skole, at det ud fra pædagogiske overvejelser kan håndteres ved at danne nye klasser, så kan man gøre det. Det er også klart, at det at bryde klasser op, udfordrer potentielt set også eksisterende stærke fællesskaber, der igen kan være afgørende for elevernes faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling. Så man skal ikke gøre det, bare for at gøre det,« siger han og fortsætter:

»De fysiske, faglige og sociale fællesskaber er skolens nerve. Det er her, at de fællesskaber adskiller sig fra andre, som vi indgår i i løbet af livet, fordi de er funderet på fag og i rammer, som lærere og pædagoger er ansvarlige for. De fællesskaber og de relationer, som de indbefatter, er enormt afgørende, så de skal behandles med omhu. Det sker ved, at uddannede lærere og pædagoger tager sig af opgaven, og hvis man vil lave forskellige andre strukturelle greb – hvad enten det er at fastholde eller opbryde – så skal det være med afsæt i de konkrete elever, og de professionelles vurderinger af, hvad den bedste løsning er.«