Offentlig transport bliver dyrere fra næste år: Her er dine muligheder

Trafikselskaber over i hele landet bekræfter, at priserne hæves fra næste år. Passagerer anbefales at undersøge, om man stadig har den billigste billettype.

Artiklens øverste billede
Priserne på offentlig transport stiger næste år. Arkivfoto: Helle Arensbak

Hvis du bruger offentlig transport til at komme rundt, bør du undersøge, om du stadig har den billigste løsning.

Priserne stiger nemlig flere steder i landet fra næste år, og det kan få betydning for dine udgifter til transport.

»Det er svært at undgå at blive ramt af prisstigninger på offentlig transport. Man har typisk ikke de store muligheder for at flytte og ændre på sit transportbehov,« siger Lars Wiinblad, der er projektchef for Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Midttrafik i Midtjylland og Din Offentlige Transport (DOT) på Sjælland har meldt ud, at de hæver priserne fra 15. januar 2023.

Til Ritzau oplyser Nordjyllands Trafikselskab (NT), Sydtrafik og FynBus, at de også har prisstigninger på vej fra næste år.

Det er forskelligt, hvilke billettyper trafikselskaberne ændrer på, men alle trafikselskaberne har valgt at hæve priserne med 4,9 procent i gennemsnit.

Det er det loft, som Trafikstyrelsen har fastsat for, hvor meget dyrere offentlig transport må blive i 2023.

Som det eneste trafikselskab oplyser BAT på Bornholm til Ritzau, at priserne vil blive holdt i ro.

Lars Wiinblad anbefaler, at man bruger de kommende stigninger som en god anledning til at undersøge, om den billettype man bruger, stadig er den billigste løsning til ens behov.

»Vi ved fra vores tidligere undersøgelser, at rigtig mange ikke køber den mest optimale billet for dem.«

»Der er passagerer, som rejser så meget, at de med fordel kan købe et pendlerkort. Og passagerer, der køber et pendlerkort, fordi de forventer at rejse en del, men de får ikke rejst så meget som forventet,« siger han.

En måde at undersøge sit transportbehov er ved at kigge på, hvor mange rejser man foretager på en måned.

Rejser man den samme strækning mere end 26 gange på en måned - eller 6-7 gange på en uge, kan det ifølge Passagerpulsen typisk betale sig at købe et pendlerkort.

Hvis man arbejder hjemmefra noget af tiden, kan det være, at det er billigere med rejsekort.

»Med rejsekort får man også 20 procent rabat uden for myldretid, hvis man rejser inden for samme takstområde. Rabatten fratrækkes automatisk hverdage klokken 11 til 13 og 18 til 07 samt lørdag, søndag og helligdage,« siger Lars Wiinblad.

Bruger man fjern- og regionaltog, skal man kigge efter orange-billetter, men det kræver, at man er ude i god tid.

»Man kan også undersøge, om man har særlige muligheder for at rejse billigere som ungdomsrabatter og DSB Erhvervskort gennem arbejdspladsen,« siger Lars Wiinblad.

/ritzau fokus/

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.