Aarhus får Danmarks første og eneste - hun hedder Hanne
Nu er det ikke kun mænd, der kan kalde sig redningsdykkere i Danmark.
Danmark har i Hanne Seiling fået sin første kvindelige redningsdykker.
Hun er nu ansat i Østjyllands Brandvæsen, der deler nyheden på sin Facebook-side.
At blive færdig som redningsdykker tager i alt syv uger. Blandt andet skal en erhvervsdykkeruddannalse ned til 30 meters dybde gennemføres for at kunne gå videre.
»I alt er det syv ugers uddannelse med fuld fart på og en masse læring.Det er blevet til en masse udfordrende dyk, som har givet værktøjer i rygsækken til, når opgaven kommer som redningsdykker i forbindelse med stillingen som beredskabsassistent i Østjyllands Brandvæsen,« siger Hanne Seiling efter uddannelsen er i hus.
Godt sammenhold
Hun mener, at sammenholdet blandt dykkerne har hjulpet hende igennem strabadserne:
«Det har været utrolig fysisk og psykisk krævende, og vilje og stædighed har været nødvendig for at kunne klare sig igennem.Jeg har ikke kunnet gøre det alene. Vi har været et rigtig godt team, hjulpet hinanden og gjort hinanden gode til at løse opgaverne. Sammen har vi fået et rigtig godt kammeratskab,« siger den nyuddannede dykker.
Hanne er nu fuldtidsansat beredskabsassistent på Østjyllands Brandvæsens stationer i Aarhus.