Danmarks bedste idrætsforening kan ligge i Aarhus

Ud af 724 indstillinger er de tre finalister fundet. For første gang er en aarhusiansk forening nomineret.

Artiklens øverste billede
Fra venstre - Mathias Jepsen-Operatør - Troels Kristensen-Formand - Ulrik Del Rey-Frivillig - Sofie Ærthøj-Bestyrelsesmedlem - Laurits Røn Buskov-Medlem - Ralph Boas-Medlem Foto: AWC.

»Puha, hvad tænkte jeg, da jeg fik at vide, at vi var nomineret? Jeg blev bare mundlam, alt stod stille. Det er vildt at være blandt de nominerede,« siger Kenneth Enggaard, grundlægger af Aarhus Watersports Complex (AWC), eller som det er kendt i folkemunde, wakeboard-klubben.

Som én ud af tre idrætsforeninger er wakeboard-klubben, på Aarhus Ø, nomineret til at være Danmarks bedste idrætsforening. Der er 8.750 foreninger i Danmarks Idrætsforening (DIF), og nu kæmper AWC for at blive den bedste af dem alle.

»Det er et kæmpe skulderklap for de ansatte og bestyrelsen og de frivillige. jeg tror, at en af grundene til, at vi har så stor succes med frivillighed hernede, er, at vi er en mangfoldig gruppe af mennesker, der synes, at sporten er sjov. Vi kan godt lide at dele den sport med alle der kommer til os,« siger Kenneth Enggaard.

Hos AWC er der faktisk for mange, der gerne vil være frivillige. Hvert år åbner de op for ansøgningerne, og de er nødt til at skære flere ansøgere fra, fordi der ikke er plads til dem alle.

Socialt ansvar

Det er ikke nogen overraskelse, at wakeboard-klubben er nomineret. Siden opstart i 2016 har klubben vundet flere priser for innovative idrætsforening. Det er dog ikke alle priserne, som klubben er lige tilfredse med.

»Vi vandt prisen for byens bedste legeplads for drengerøve, og det var vi lidt kede af, fordi det var med til at understøtte nogle fordomme om, at vi kun er for mænd. Men vi valgte at melde det ud som byens bedste legeplads. Fordi vi gerne vil favne alle. Hos vores frivillige er det nærmest 50/50 af kønnene og det afspejler sig også i vores medlemmer. Vi forsøger virkelig at vise, at vi er for alle,« siger grundlæggeren.

Wakeboard-klubben har to kabler, der trækker atleterne afsted. Foto: AWC

Ikke kun på tværs af kønnene favner foreningen bredt. Hver torsdag byder AWC veteraner til at komme og stå på wakeboard. Klubben har skabt nogle sikre omgivelser for veteranerne, så de kan få lov til at koble fra. Ligesom, at der er flere frivillige kvinder i foreningen er en af de frivillige også veteran.

AWC’s arbejde for det sociale ansvar stopper ikke der. I år har foreningen samarbejdet med over 20 folkeskoler, som kommer og bruger udstyrret enten ugentligt eller månedligt.

For klubben er der dog ét benspænd. Siden foreningens opstart har den levet på midlertidige godkendelser. Det betyder, at hvert år skal den skrive under på en ny lejekontrakt for området.

Ikke fortjent

To andre idrætsforeninger er også nomineret. Den ene er Cykling Odense, der forsøger at hjælpe skolebørn til at få motion. Samtidig er det et socialt mødested for ældre i byen. Den anden er Sundby Sejlforening, der har formået at tiltrække flere kvinder i sejlsporten. Det er kommet så langt, at de skal ligge vand til Champions League i kvindesejlads.

»Jeg vil ikke sige, at vi fortjener det mere end de andre foreninger. Jeg vil heller ikke sige, at vi fortjener at være nomineret. Det kan lyde vildt at sige det på den måde. Men jeg tror på, at alle foreninger fortjener den her pris. Fordi foreningsarbejdet, der bliver lavet på tværs af Danmark, er med til at skabe en god folkesundhed og understøtter et sundt fællesskab,« siger Kenneth Enggaard.

Holdene i klubben er godt blandet, så der både er direktører, familiefædre og studerende på samme hold. Foto: AWC

Selvom grundlæggeren ikke mener, at AWC fortjener nomineringen mere end andre idrætsforeninger, så kan han godt komme med et argument, ud over det sociale ansvar, for, at man skal stemme på dem:

»Vi har formået at gøre en sportsgren, der ikke var kendt i Aarhus før vores eksistens, til pludselig at være kendt i hele Aarhus. Vi har 1500 medlemmer, der dagligt bruger faciliteterne, men også langt flere besøgende.«

Man kan stemme indtil den 1. december klokken 12. Det kan gøres her, og det er også muligt at læse mere om de tre nominerede.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.