Godsejer sælger ud: Chatol alene kan indbringe to millioner kroner

Flere hundrede år gamle og meget værdifulde rokokomøbler fra godset ved Laurbjerg kommer under hammeren.

Artiklens øverste billede
Møblerne i denne sal på Bidstrup Gods bliver solgt på auktion til en samlet vurderingspris på mellem 2,55 og 3,4 millioner kroner. Pressefoto

Prægtige rokokomøbler, der har været i Bidstrup Gods eje siden midten af 1700-tallet, kommer nu under hammeren og bliver solgt på en auktion hos Bruun Rasmussen i København.

Møblerne er blevet fremstillet på bestilling af storkøbmand og godsejer Gerhard de Lichtenberg, som i 1748 købte godset ved Laurbjerg i Favrskov Kommune i 1748.

Højdepunktet i det udbudte interiør er et sjældent rokokochatol, der er vurderet til at blive solgt til en pris mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

Rokokochatollet er samlingens mest værdifulde møbel. Pressefoto

Derudover består samlingen af fire ens rokokokommoder, der på bagsiden er nummereret med sort blæk ”no. 1” til ”no. 4” ,og chatollet ”no. 5” samt fire meget store venetianske glasspejle og fire mindre med det Lichtenbergske våben.

Kommoderne, spejlene og chatollet no. 5 sælges sætvis og vurderes til at blive solgt for i alt for mellem 1,05 og 1,4 millioner kroner. Samlet set forventes auktionen altså at indbringe sælgeren mellem 2,55 og 3,4 millioner kroner. Derudover skal der betales købersalær.

»Det er med stor interesse, at vi på vores kommende auktion kan udbyde dette fine interiør. Mig bekendt findes der ikke et sæt som dette her nogen andre steder. Det er meget usædvanligt, at man ser så stort interiør, som er lavet på bestilling til ét sted og én person. Her får man virkelig mulighed for at se enestående håndværksmæssige kvaliteter fra dansk rokoko, både hvad angår materialer og udformning,« fortæller Anders Fredsted, vurderingsspecialist i ældre møbler, i en pressemeddelelse fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Lavet på bestilling

Det danske rokokochatol med det Lichtenbergske våben på topstykket samt de fire tilhørende kommoder er uden tvivl lavet på bestilling af Gerhard de Lichtenberg. Møblerne er uden nogen form for snedkersignatur, men ifølge Nationalmuseets videnskabelige undersøgelser af inventaret på Bidstrup fra 1952 tyder meget på, at det er den københavnske hofsnedker Mathias Ortmann, der står bag. Siden chatollet ankom til Bidstrup i midten af 1700-tallet har det stået i den samme sal og tilhørt familien de Lichtenberg gennem ni generationer.

»Hos Bruun Rasmussen har vi aldrig tidligere set et møbel af den klasse, og det fremstår som noget af det bedst bevarede fra den danske rokoko,« fortæller Anders Fredsted.

Rokokochatollet er lavet af guldstafferet træ, nøddefiner på fyr og med forgyldte træskæringer og slædeben. Toppen er prydet af det Lichtenbergske våbenskjold. Bag chatollets spejldøre er to søjlegange med fire forgyldte figurer samt to små ovale miniatureportrætter, hvor det ene forestiller Gerhard de Lichtenberg, der levede fra 1697 til 1764, og hans hustru Bodil Hofgaard (1711-1795). På chatollets bagvæg ses to malerier malet på lærred. Et af Engelsholm Gods ved Vejle, som var et af Gerhards andre godser, og et andet Sorø Akademi, hvor hans søn Frantz fik sin uddannelse.

»Ikke alt bliver solgt«

Den nuværende godsejer Helle Faurskov Honnes de Lichtenberg oplyser til Lokalavisen, at de udbudte møbler har været i fælleseje mellem hendes afdøde mand Geert Faurskov Honnes de Lichtenberg og hans to søskende siden 1995, hvor deres mor døde.

Helle de Lichtenberg overtog sin mands andel, da han døde for to år siden, og hans to søskende har ønsket at sætte de fællesejede møbler på auktion, fortæller godsejeren.

»Jeg har købt noget tilbage fra fællesejet, så det er ikke alle godsets historiske møbler, der bliver solgt,« fortæller Helle de Lichtenberg og kommer med en beroligende kommentar til folk, der måtte foranlediges til at tro, hun er ved at sælge ud af alt inventar.

»Salen var det eneste rum med fælles inventar. Resten af huset er bevaret komplet, og den daglige drift alt andet kører videre i Geerts måde at gøre det på.«

I forhold til salget af de gamle familiemøbler håber godsejeren, at rokokomøblerne havner i hænderne på folk med en oprigtig interesse for den historiske værdi.

»Jeg håber, det er nogle fornuftige købere, der kender møblernes værdi, tager dem til sig og behandler dem ordentligt.«

Helle de Lichtenberg har boet på Bidstrup Gods siden 2003, hvor hun flyttede ind hos Geert Honnes de Lichtenberg. De blev gift i 2009 og tog ved den lejlighed fælles efternavn, Faurskov Honnes de Lichtenberg – Faurskou var Helles pigenavn.

Parret har to piger i skolealderen, som bor med deres mor på godset.

Bidstrup Gods driver landbrug og skovbrug og har over 1.000 hektar land rundt om godset.

Møblementet fra Bidstrup Gods kommer under hammeren 30. november klokken 15. Det kan opleves på Bruun Rasmussens eftersyn 24. - 28. november.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.