Letbanen mangler tog
Fredag morgen kan blive udfordrende for de kollektivt rejsende.
Her til morgen er der flere aflyste afgange på Letbane-strækningen L1 mellem Aarhus H og Grenaa, især mellem Aarhus H og Hornslet/Ryomgård, men også flere morgenafgange på strækningen mellem Ryomgård og Grenaa er aflyst.
Fra Grenaa kører Letbane-afgangene klokken 5.11, 5.41 og 6.11 og igen fra klokken 10.11.
Fra Ryomgård er der ingen Letbane-afgange til Grenaa før klokken 9.36.
Ifølge Midttrafiks hjemmeside er grunden til aflysningerne, at der ganske ikke er letbanetog nok.
»Årsagen til aflysningerne er mangel på Letbanetog. Vi beklager meget de gener, det medfører for dig,« skriver trafikselskabet på sin hjemmeside.
I stedet for tog er der erstatningsbus på rute 86 mellem Ryomgård og Grenaa, hvor der vil være omstigning mellem Letbane og erstatningsbus i Ryomgård. Erstatningsbussen kører følgende afgange:
Fra Ryomgård klokken 7.40 og 8.40.
Fra Grenaa klokken 6.59, 7.59 og 8.59.
ksa