Under broerne på Spanien bliver busser og lastbiler ved med at kile sig fast: Kommunen er i vildrede
Mange ting påvirkes, når en bus eller et tog påkører togbroerne over Spanien. Og det sker ikke så sjældent endda, viser tal fra politiet.
En halvstor gummiliste hænger og dingler fra godstog-broen og truer med at falde ned på den trafikerede vej. Den - samt tydelige skrammer på de rød/hvide advarselsskilt - vidner om, at det ikke er længe siden, at noget bankede ind i det.
Det er det heller ikke. Det sker faktisk ofte, at en lastbil eller turistbus påkører en af de to togbroer over Spanien i det centrale Aarhus og klemmer sig fast.
Senest var 2. november, hvor en lastbil med en kran midt i eftermiddagstrafikken kørte ind i godstog-broen, som fører ned til havnen. Først efter at have piftet dækkene, lykkedes det at få lastbilen fri og opløst bilkøerne. Halvanden måned tidligere var det den anden bro, som letbanetogene benytter, der blev ramt af en bus.
Fem år - 19 tilfælde
Hele fem gange i år er det gået galt. Dermed kan 2022 ifølge tal fra Østjyllands Politi blive en slags rekordår, hvis det sker igen.
19 gange siden 2018 har ordensmagten måttet rykke ud til bøvl mellem broerne og høje køretøjer.
13 af gangene er der sket en påkørsel, mens de seks resterende er nærved-uheld, hvor chaufførerne i sidste øjeblik får standset, men må foretage vending eller bakning til stor gene for trafikken.
»Påkørslerne skaber enorme trafikale udfordringer på vejen, men det gør det også for os, når vi skal holde stille i en halv time. Det er vanvittigt irriterende,« siger Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, der som konsekvens får forsinkede tog.
Han er nemlig nødt til at sende en mand ud at tjekke, om det er forsvarligt at sende letbanetog over broen igen.
»Køretøjerne kører jo typisk ikke vanvittigt hurtigt, så vi er ikke bange for, at broen er ved at falde ned, men der kan være risiko for, at sporet har flyttet sig eller sat sig. Det har vi dog indtil videre ikke oplevet, de gange, der har været noget,« fortæller han.
Det samme må Banedanmark, hvis den sydlige bro rammes. Styrelsen ejer begge broer, men forvalter kun den, der kører godstog på.
»Vi oplever generelt ikke problemer med påkørsel af jernbanebroen. Det er en solid konstruktion, og der skal meget til for at gøre skade på broen. Vi skal dog altid være sikre på, at sikkerheden er i orden, og derfor efterser vi broens tilstand jævnligt, og hvis der er behov for det, laver vi et ekstra eftersyn, for eksempel efter en påkørsel,« siger Gitte Weitze Christensen, sektionschef i Banedanmark.
Resignerende
Det påvirker altså mange mennesker, når uheldet er ude på Spanien - især når også politi og brandvæsen skal engageres.
Men hos Aarhus Kommune er der ikke aktuelle planer om at gøre noget ved situationen. Det fortæller Per Kristensen, fagkoordinator i Trafik og Vejdrift under Teknik og Miljø, der også skal sende en medarbejder ud til inspektion ved uheld.
»Jeg tror faktisk ikke, at man kan gøre meget mere. Du kan ikke sænke vejforløbet under broerne mere, uden at det bliver en større omgang. Det vil koste temmelig meget. Jeg tror ikke, at der er en nem løsning på det.«
Ifølge ham er kommunen opmærksom på problemet og har gjort meget for at undgå uheldene. Derfor kan det også godt undre ham lidt, at det sker så ofte.
»Der er skiltet ret godt ad flere omgange, og ydermere har vi højdelys på broerne med advarselsblink, når høje køretøjer nærmer sig. Så man overser faktisk tre advarsler, når man rammer broen, eller kører hen mod den. De chauffører må være rimelig uopmærksomme,« siger Per Kristensen.
Så vi må bare leve med de mange uheld?
»Det har man valgt indtil videre i hvert fald. Hvis der var en nem løsning, havde man nok fundet den.«
Vil rejse problemet
Hos Aarhus Letbane byder direktør Michael Borre ind med en idé. Han forslår en stor stålkonstruktion henover Spanien, hvorfra der hænger rød/hvide skilte i maxhøjde, således at for høje køretøjer ramme dem før broen.
»Det er muligt, at man kunne gøre det. Jeg ved faktisk ikke, om det er blevet overvejet. Vi har dog at gøre med et meget bredt vejstykke, så sådan en ville skulle gabe temmelig langt,« lyder reaktionen fra Per Kristensen.
Michael Borre vil dog nu sørge for, at problematikken tages op på et af de jævnlige møder, der er mellem politiet, kommunen og letbanen.
»Vi tager den op der næste gang. Nu har du skaffet et antal på uheldene, og det skal vi da forholde os til.«