Stor millionindsprøjtning på vej til Tilst Skole

Børn og Unge investerer i skole og dagtilbud i Tilst med 70 millioner kroner. Skoleleder er tilfreds med tidsplan.

Artiklens øverste billede
Tilst Skole står overfor en modernisering, der forventes at være helt færdig i 2026. Arkivfoto

Tilst skal være en åben, sammenhængende og tryg bydel. Det besluttede Aarhus Byråd, da man i august 2020 vedtog en udviklingsplan for området. For at realisere planen og understøtte en positiv udvikling af bydelen skal Tilst Skole og klubtilbud nu moderniseres, og der skal etableres en dagtilbudsafdeling tæt ved skolen.

Som led i aftalen om udsatte boligområder i Aarhus Kommune fra 2018 besluttede Aarhus Byråd, at der skal udvikles handleplaner for de områder i kommunen, som er i størst risiko for at lande i kategorien ’hårde ghettoer’. Det gælder blandt andet Tilst/Langkær, hvor udviklingsplanen indebærer en modernisering af Tilst Skole og klubtilbud og etableringen af en dagtilbudsafdeling i nærhed af skolen.

Det giver mening at investere i børnene og de unges faciliteter i Tilst, hvis man spørger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom(SF). Han mener, at gode skoler og dagtilbud er afgørende for ambitionen om at skabe en sammenhængende og tryg bydel.

»Skolen er ofte hjertet i en bydel. Den er omdrejningspunktet, som skaber liv – hvor børn, unge og forældre søger hen. Det samme gælder for vuggestuer og børnehaver. Det er afgørende for udviklingen af Tilst, og for alle andre bydele, at der er en god folkeskole, som er det foretrukne valg for forældre i området. Derfor er det helt naturligt, at vi i byrådet prioriterer moderniseringen af Tilst Skole, som noget af det første og største i udviklingsplanen for bydelen,« siger rådmanden i en pressemeddelelse.

Anlægsudgifterne til igangsættelse af de to første etaper samt forberedelser til den tredje og sidste etape af moderniseringen af Tilst Skole og klubtilbud udgør 10,4 millioner kroner. Etape 1-3 udarbejdes med udgangspunkt i en anlægsramme på cirka 70 millioner kroner. Det samlede projekt forventes udført i 2025-2026.

Skole er vigtig brik

Skoleleder på Tilst Skole, Lone Jørgensen, er tilfreds med tidsplanen for projektet:

»Jeg synes, det er meget positivt, at tidsrammen er, som den er. Vi er jo allerede i gang med renoveringen af Håndværk og Design-lokalet, og der satser vi faktisk på bliver klar til sommerferien. Så tidsrammen er fin, fordi tingene skal gøres i etaper,« siger Lone Jørgensen.

Som en del af helhedsplanen er der allerede nu lavet en ny legeplads ved indskolingen/SFO’en på Tilst Skole.

Hun forklarer, at det har været en meget inddragende proces i forhold til lokalområdet med forældre og medarbejdere med workshops og fokusmøder samt styregruppemøder, hvor der samles op fra workshops.

Hvad kommer projektet til at betyde for skolen og lokalområdet?

»Jeg tænker, det bliver et stort aktiv og bliver en vigtig brik i Tilst by. På baggrund af udarbejdelsen af helhedsplan er man netop landet på, at Tilst Skole skal være samlingspunkt, og det kalder på nogle gode rammer, som vi nu får. De kommer til at underbygge en pædagogik, som sikrer lige deltagelsesmuligheder for børnene. Folkeskolen er den største kulturinstitution, vi har her i Danmark, og en velfungerende skole rammer ofte et lokalområde,« siger skolelederen.

Udviklingsplanen for Tilst-området er udviklet med inddragelse af lokale interessenter og udvalgte borgere for at sikre, at den adresserer nogle af de udfordringer, som faktisk opleves i området. Det handler blandt andet om utryghed, manglende mødesteder og en oplevelse af, at Tilst Skoles fysiske rammer er slidte og utidssvarende.

»Arbejdet med udviklingsplanen har givet os en indsigt i, hvordan borgerne i Tilst oplever deres lokalsamfund, og på hvilke områder, der er forbedringspotentiale. Her blev Tilst Skole nævnt flere gange, ligesom behovet for trygge mødesteder, som skaber sammenhængskraft. Det har vi lyttet til, og derfor skal Tilst Skole nu gøres mere tidssvarende, og området omkring skolen udvikles til et område, hvor borgerne har lyst til at opholde sig sammen,« siger Thomas Medom.

Etableringen af en dagtilbudsafdeling i nærhed af Tilst Skole modtager en tillægsbevilling på 3,6 millioner kroner, så området omkring Tilst Skolevej forskønnes, og der skabes synergi i udearealerne mellem skole og dagtilbud, og området fremstår livligt og trygt. Den samlede anlægsudgift for dagtilbudsbyggeriet ender således på cirka 25 millioner kroner. Dagtilbudsafdelingen forventes afleveret og klar til brug medio 2023.

Indstillingen blev godkendt af Magistraten den 24. oktober. Det er forventningen, at indstillingen behandles første gang i byrådet den 2. november.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.