Så ofte bliver der fundet pesticidrester i drikkevandsboringer i Aarhus

Der er noget ganske befriende ved at åbne for vandhanen og vide, at man roligt kan drikke vandet. Den glæde har danskerne haft i generationer, men ifølge nye tal fra Danmarks Naturfredningsforening kan den unikke ressource være truet. For i de senere år er der fundet pesticidrester i drikkevandsboringer i stort set alle kommuner, og Aarhus Kommune går ikke fri.

Det viser en helt ny opgørelse fra naturfredningsforeningen, som har lavet udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand. Fra september 2017 til september 2022 er der fundet rester af pesticider i 49 af de i alt 135 aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt i Aarhus Kommune.

Det betyder, at der i perioden er blevet fundet pesticiderester i 36 procent af drikkevandsboringerne i Aarhus Kommune. Selvom tallet kan lyde højt, så er det under landsgennemsnittet for de seneste otte og en halv måned, hvor der er indberettet 1.431 analyser fra aktive drikkevandsboringer hele landet. I alt er der fundet pesticidrester i 55,3 procent af dem, og i 13,5 procent er det tilmed over grænseværdien.

De nye tal vækker bekymring i Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er alarmerende læsning, og tallene viser med al tydelighed, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes. Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, bliver vi nødt til at beskytte de områder, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet, mod pesticider og andre miljøskadelige stoffer. Det håber vi, at den kommende regering og det nye folketing vil være med til ved at oprette grundvandsparker på de arealer, hvor drikkevandet dannes,« siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

jwh