Ny bog om voldsomme, forudsigelige forbrydelser i Danmark: »Det er utroligt, hun overlever«

Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen og journalist Line Vaaben har indgået et samarbejde om en ny bog, hvor de tegner et grundigt billede af kvindedrab i Danmark. I langt de fleste tilfælde er gerningsmanden en, kvinden kender.

Artiklens øverste billede
Asser Hedegård Thomsen er speciallæge i retsmedicin på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Han har skrevet en ph.d.-afhandling om drab i Danmark, og det er den, bogen 'En forudsigelig forbrydelse' tager afsæt i. Foto: Peter Hove Olesen.

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at en 43-årig kvinde blev slået ihjel i Mårslet i januar, hvilket ikke er korrekt. Det omtalte drab skete i Malling i januar 2021. Dette er nu rettet - Lokalavisen beklager.

Efter 15 års samliv ønskede Kirsten ikke længere at være sammen med Torben. Da hun tog snakken med ham om skilsmisse, forløb den udramatisk, selvom Torben ikke var enig i beslutningen.

Hun flyttede.

Om natten, ti dage senere, vågnede hun ved et hårdt slag i hovedet. Torben sad ovenpå hende og slog igen og igen med en hård genstand.

»Jeg er kommet for at slå dig ihjel,« sagde han.

En forudsigelig forbrydelse

Hvem er Kirsten?

I en ny bog bliver hendes livsfarlige historie fortalt af journalist Line Vaaben, der er den ene af to forfattere til ’En forudsigelig forbrydelse’.

Bogen, der udkom 10. oktober, kortlægger, hvordan kvindedrab i langt de fleste tilfælde bliver begået af mænd. Oftest sker forbrydelsen i kvindens eget hjem, og over tre fjerdedele af alle kvinder bliver dræbt af en af deres nærmeste.

Sådan har det været i mange år.

»Alt det værste, man kan forestille sig, ender i vores hænder«

Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen

Kvinden på briksen

For knap 20 år siden assisterede retsmediciner Asser Hedegård Thomsen ved sin første drabsobduktion. Det var på Aarhus Kommunehospital, og kvinden, der lå på den kolde stålbriks foran ham, var blevet slået ihjel af sin kæreste.

Sagen gjorde indtryk på den unge retsmediciner. Kvinden, der var blevet tævet til døde, havde et aftryk i ansigtet efter drabsmandens fingerring, hvor hans initialer var indgraverede.

»Alt det værste, man kan forestille sig, ender i vores hænder,« siger Asser Hedegård Thomsen om sit arbejde på Aarhus Universitets Institut for Retsmedicin.

Retsmedicinerens arbejde består groft sagt i at undersøge menneskekroppens tilstand efter en ulykke eller forbrydelse.

»Vi hjælper med at finde ud af, hvad der er sket i de forskellige sager – både med de levende og med de døde. Specifikt for drabssager, som er det, jeg har beskæftiget mig mest med i min forskning,« forklarer Asser Hedegård Thomsen.

Hedegård er medforfatter af ’En forudsigelig forbrydelse’, og det er hans ph.d.-afhandling, Homicide in Denmark 1992-2016, bogen tager afsæt i. Hans forskning har blandt andet påvist, at 56 procent af alle kvindedrab i Danmark er begået af kvindens partner eller ekspartner.

Drab i familien

Journalist Line Vaaben har beskæftiget sig med drab i familier de sidste mange år. Interessen blev vakt i Vaaben efter en del overskrifter i formiddagsaviserne om forældre, der slog deres børn ihjel.

»Jeg tænkte, at det da ikke bare kan være noget, der sker. Der må være noget, der leder op til det. Noget, vi kan blive klogere på,« fortæller Line Vaaben.

Hun begyndte at undersøge emnet og fandt ud af, at drab i familier fylder meget i den danske drabsstatistik.

»Jeg har altid troet, at drab er noget, der bliver begået i kriminelle miljøer. Men syv ud af ti drab på kvinder bliver begået i familien – gerne af nogen, man holder af. Drivkraften for mig har været at komme ind bagved de menneskelige historier og finde ud af, hvad der er af årsager og mønstre, hvad handler det her om, og er det noget, vi kan ændre på som samfund?«


»En lille notits«

Både Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen er gået ind i bogprojektet med et ønske om at skabe mere kvalificeret viden om kvindedrab - særligt det hyppige drab indenfor husets fire vægge - så samtalen i offentligheden kan blive mere nuanceret.

»Der er sjældent ret meget opmærksomhed på drab inden for familien. Det bliver tit bare til en lille notits. Det, den her bog kan, er at give viden, så folk er opmærksomme på problemet. Jo mere viden, jo flere fagpersoner, jo bedre kan man påvirke statistikken i en eller anden form,« siger Asser Hedegård Thomsen.

Asser Hedegård Thomsen og Line Vaaben mødte hinanden tilbage i 2016, da Vaaben interviewede Hedegård i forbindelse med hans ph.d.-afhandling 'Homicide in Denmark 1992-2016'. Foto: Thomas Howalt Andersen

Begge forfattere peger på, at det især er de mere spektakulære mord, der får spalteplads i medierne, og på den måde bliver der skabt frygt for et problem, der i realiteten fylder meget lidt i statistikkerne.

»Der var en meget stor debat, da en ung kvinde forsvandt og blev slået ihjel tidligere på året. Pludselig snakkede alle om, at det var så og så farligt at gå på gaden i Aalborg, men jeg må bare sige, at den type drab er så sjældne,« forklarer Line Vaaben med henvisning til Mia Stadhauge, der blev fundet dræbt lidt udenfor Aalborg tilbage i februar.

»Det er ikke det, der er farligt. Og dér synes jeg, vi får skævvredet de her ting, fordi vi bliver tændt af en enkelt sag i stedet for, at vi forholder os til, hvad viden faktisk viser,« tilføjer Line Vaaben.

Seks døde, én overlevede

I bogen præsenteres læseren for forskellige typer drab, kvindedrab i historisk kontekst, den stigende opmærksomhed på kvindedrab rundt omkring i verden og meget mere. Det er voldsom læsning, især de syv personfortællinger, som er flettet ind mellem bogens foruroligende billede af virkeligheden i tal.

»Jeg har altid troet, at drab er noget, der bliver begået i kriminelle miljøer. Men syv ud af ti drab på kvinder bliver begået i familien – gerne af nogen, man holder af«

Journalist Line Vaaben

Seks kvinder, der blev dræbt. En, der overlevede - Kirsten. Hendes mand forsøgte at slå hende ihjel, efter hun havde forladt ham. Men modsat de seks andre kvinder, overlevede hun drabsforsøget. Bogen starter og slutter med hendes historie.

»Det har været vigtigt for mig, at vi kunne høre kvindernes stemme. De døde kvinders historier er skabt på baggrund af samtaler med pårørende, retsdokumenter, efterforskere og andre, der har kendt dem. Når jeg også har en levende kvinde med i bogen, er det, fordi jeg gerne vil have en kvindes egen fortælling med. Hun kunne lige så godt have været en del af statistikken – det er faktisk utroligt, hun overlever. Så jeg synes, at det er utroligt interessant at høre hende berette om, hvordan det var lige ved at ske,« fortæller Line Vaaben.

»Den oplevelse, jeg fik, da jeg læste det, var at gennemleve det, som de andre, der ikke overlevede, gennemlevede. Her har vi en, der kan forklare det. Det er en måde at komme ind bag drabene,« tilføjer Asser Hedegård Thomsen.

»Og der er et håb i at starte og slutte med den overlevende kvinde. Det ville jo være rigtig godt, hvis vi kunne forbygge, at de her situationer opstod, så der er flere, der kunne ende med livet i behold. Det er vigtigt, at vi har fokus på, at det her er et samfundsproblem, som vi alle sammen kan være med til at blive klogere på og potentielt også kan gøre noget ved,« siger Line Vaaben.

'En forudsigelig forbrydelse' er skrevet med udgangspunkt i forskning og interviews med knap 40 eksperter fra både ind- og udland. Foto: Thomas Howalt Andersen

Drab i Østjylland

De seneste år har partnerdrab været en del af bevidstheden hos østjyderne.

I januar 2021 blev en 43-årig kvinde dræbt i sit hjem i Malling af sin mand, som hun kort tid forinden var blevet separeret fra.

Samme år, i december, blev en 28-årig kvinde slået ihjel i sin lejlighed i Viby. I denne sag var det hendes eksmand og faren til deres to børn, der stod bag.

En 50-årig kvinde blev i januar i år dræbt af sin partner, og denne sag blev behandlet i retten i midten af oktober. Sagen fungerede som en tilståelsessag, da manden, som kvinden boede sammen med i Ebeltoft, erkendte sine handlinger forud for retsmødet. Han blev idømt 12 års fængsel.

I disse tre tilfælde blev kvinderne slået ihjel af en person, de havde eller har haft en nær relation til. I alle tilfældene havde der været et brud mellem parterne, og samtlige drab er begået i ofrenes hjem.

Forebyggelse

Med viden kommer muligheden for at forudse forbrydelserne og derved forebygge.

»Der er nogle forudgående faresignaler i nogle af de her drab, nogle ting, man skal være opmærksom på såsom vold, psykisk vold, partnerbrud - særligt i forhold, hvor der har været psykisk og fysisk vold, besiddelse af skydevåben, psykisk sygdom... Hvis vi som samfund kan være mere opmærksomme på alarmsignalerne, er der nogle af de her drab, der kan forebygges,« mener Line Vaaben.

Og her stemmer Asser Hedegård Thomsen i.

»Der har som regel været forvarsler af den ene eller anden grad. Kunsten ligger i at finde dem. Noget af det, man skal finde ud af, er, hvornår skal man tage fat i folk, og hvornår er der nogen, der skal have hjælp, så det ikke accelerer til dødelig vold?«

Faresignalerne

Nogle af de faresignaler, der går igen i vold i eksempelvis partnerrelationer, cirkulerer i høj grad omkring kontrol og ændring i adfærd, forklarer psykolog og behandlingschef i Lev Uden Vold, Mia Lind Winther:

»Det vil ofte vise sig ved, at personen, man er bekymret for, trækker sig fra sit netværk. Det kan være vanskeligt at lave aftaler. Eller måske kan det kun lade sig gøre, hvis partneren medvirker. Tegn, der afslører, at personen er havnet i et regime, hvor det er den andens behov, den andens regler og krav, der skal imødekommes.«

Personen, der er udsat for vold, kan blive mere indelukket og opfarende som et udtryk for at være underlagt belastning.

»Ofte ser vi i parrelationer, hvor der er psykisk eller fysisk vold, at den udsatte bliver i tvivl om sit eget værd og dømmekraft,« siger Mia Lind Winther.

»Det vil ofte vise sig ved, at personen, man er bekymret for, trækker sig fra sit netværk. Det kan være vanskeligt at lave aftaler. Eller måske kan det kun lade sig gøre, hvis partneren medvirker. Tegn, der afslører, at personen er havnet i et regime, hvor det er den andens behov, den andens regler og krav, der skal imødekommes.«

Psykolog og behandlingschef i Lev Uden Vold Mia Lind Winther

Mod til at spørge

Hvad kan man gøre, hvis man har en mistanke om vold i en bekendts parforhold?

»Det første råd, vi giver, er, at man skal forsøge at række ud og skabe en situation, hvor man kan komme til at tale med personen, uden at voldsudøveren er til stede,« svarer Mia Lind Winther.

»Det handler ofte om at være tålmodig og gå meget forsigtigt frem. Og give udtryk for bekymringer – gerne med udgangspunkt i konkrete eksempler.«

Lev Uden Vold råder til, at man ikke er fordømmende i forhold til voldsudøveren, fordi det kan havde den modsatte effekt.

»Ofte, når man er tæt på et andet menneske og oplever den her forandring, kan man være flere skridt foran den formodet voldsudsatte i forhold til at konstatere, at noget er galt. Det er slet ikke sikkert, at den veninde, søster eller bror, man taler med, selv er nået så langt i den erkendelsesproces. Som pårørende kan man nemt sige ”du skal bare væk fra hende eller ham”, men ofte træder man ind i et rum af tvivl og usikkerhed, hvor det er vanskeligt for den voldsudsatte at træffe, hvad der udefra kan ligne fornuftige beslutninger,« forklarer Mia Lind Winther.

Der er mange, fortæller hun, der ringer til Lev Uden Vold og er i tvivl, om det, de pågældende personer udsættes for, er vold. Hun understreger, at det er vigtigt, at tvivl ikke forhindrer de pårørende i at reagere på faresignalerne.

»Vi er nødt til som samfund og som medborgere at hente mod til at spørge. Sloganet her hos os er, at det første skridt er at tale om vold. At spørge. Det kræver mod og viden,« siger Mia Lind Winther.

Hvis man er udsat for, har mistanke om eller selv udøver vold, kan man søge hjælp på Lev Uden Volds nationale hotline, som er åben alle døgnets timer året rundt, og henvendelsen er anonym.

Telefonnummeret er 1888.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.