Kendt Aarhus-bager konkurs
Advokat håber dog på en redningskrans.
Briancon - bageriet ved Åboulevarden, der er kendt for blandt andet sine croissanter - er under konkursbehandling.
Det fremgår af Statstidende, der modtog konkursbegæringen 12. september.
Ifølge medejer Karina Trosborg er det blandt andet en satsning i Kolind og en lokalerenovering, der er medvirkende årsag.
»Med de vilde prisstigninger, der har været i år, kunne vi ikke blive ved med at holde hovedet oven vande, uanset hvor meget vi prøvede. Vi har klaret svære perioder før, men det hele er bare kulmineret,« siger Karina Trosborg til Århus Stiftstidende.
Ifølge Kurator Lars Bentsen er der mulighed for at købe sig ind i bageriet. En mulighed, han tror på, skriver Stiften.
Karina Trosborg og hendes medejer-brog Kenneth vil så være åbne for at drive bageriet videre - også selvom det ikke vil være som ejere.
jro