Aarhus har sparekniven for struben: »Det bliver endnu værre,« siger ekspert

Aarhus Kommune står overfor en større sparerunde, når budgettet for 2023 skal forhandles på plads. Borgerne skal berede sig på nogle svære år, slår kommunalforsker fast.

Artiklens øverste billede
Borgmester Bundsgaard og resten af byrådet står overfor nogle svære beslutninger, når pengene for 2023 skal fordeles. Foto: Kasper Heden Andersen

De aarhusianske politikere er atter i gang med at gruble over, hvordan budgettet for det kommende år skal strikkes sammen.

Men de kommer givetvis til at kradse sig noget mere på hagen end førhen, for i år bliver det en hel del sværere at få pengene til at passe.

I årets økonomiaftale fik kommunerne nemlig kun 1,3 mia. kr. til at løfte servicen, og det rækker ikke til alverden, når de året forinden drømte om - men ikke fik - over fem mia. kr. til bare at løfte socialområdet til et tåleligt niveau. Samtidig er kommunernes midler til at bygge og renovere reduceret betragteligt.

Derfor har borgmester Jacob Bundsgaard (S) varslet en sparerunde, og det bliver den første af mange, lyder det fra Roger Buch, kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Økonomiaftalen er historisk stram. Regeringen har brugt pengene på krudt og kugler - ikke bare næste år, men de næste ti år. Så den her stramme økonomiske dagsorden, der er lagt ned over kommunerne næste år, kommer desværre til at fortsætte. Formentlig bliver det endnu værre,« siger han og spår en recession inden længe:

»Lige om hjørnet venter også en økonomisk krise med stigende arbejdsløshed. Det er ved at være længe siden, og vi har været på optur rigtig længe. Det bliver ikke ved. Så om et år eller to står vi både med et krigsbudget og et krisebudget. Så synes kommunerne, at det er hårdt nu - og det kan jeg godt forstå, hvis de gør - så må vi bare sige, at alt tyder på, at de kommende år bliver endnu værre,« lyder kommunalforskerens dystre melding.

Højere skat = straf

Ifølge Roger Buch har de fleste kommuner en ret sund økonomi og bugnende kassebeholdninger efter en tid med lav ledighed. I Aarhus har kommunens likviditet gennemsnitligt været på ca. 3,2 mia. kr.. Men det er penge, der pga. budgetloven ikke bare kan komme ud og gøre godt hos borgerne.

Det er heller ikke sikkert, at de kan gøre den gavn, man gerne vil, for en af kommunens største udfordringer for tiden er at besætte ledige stillinger.

»Der er ingen tvivl om, at velfærden i dette land er presset. Det skyldes grundlæggende, at man siden 80’erne har sparet, effektiviseret, omprioriteret og flyttet rundt på pengene. Det siger sig selv, at det begynder at blive svært at finde fedt, der kan trimmes, uden at det går udover borgerne. Derfor har Kommunernes Landsforening også sagt ærligt, at borgerne i de kommende år vil opleve dårligere velfærd. Der er simpelthen ikke andre muligheder.«

»Kan det virkelig passe?« tænker du måske, for når du skal have pengene til at passe i din husholdning, så sænker du enten udgifterne eller finder en måde at hæve indtægterne på.

Men så simpelt er det ikke for en kommune, hvis eneste mulighed for at øge indtægterne er via en skattestigning.

»Men det må man ikke. Skattestoppet gælder stadig,« slår kommunalforskeren fast og forklarer:

»Det kommunale skattestop er skruet sammen på den finurlige måde, at hvis nogen kommuner sætter skatten ned, så kan andre sætte den op. Men samlet set skal skatten for kommunerne være den samme. Så er der særordninger for vanskeligt stillede kommuner, men det er Aarhus langtfra. Så der er ikke noget at gøre.«

»Hvis man alligevel i Aarhus skulle finde på at sætte skatten op, så bliver kommunen straffet. Så bliver gevinsten ædt op af bøder fra staten, og først efter fire år vil man få en bonus ved en skattestigning. Der er reelt kun én vej frem, og det er at skrue ned for udgifterne, og det betyder dårligere service. Det er bare virkeligheden,« slår Roger Buch fast.

Kommunalforsker Roger Buch spår, at der bliver flere magre år i kommunen. Pressefoto

Hvem bliver taberne?

Når borgmesteren rasler med sparesablen, så er det i overført betydning, for kommunen har flere penge at gøre med end tidligere. Men kun lige til at dække de flere ældre, handicappede m.fl., der kommer. Ikke til at løfte servicen.

Og når socialområdet og ældreområdet samtidig har udsigt til gevaldige underskud, så betyder det hårde prioriteringer til budgetforhandlingerne, som er i den indledende fase nu.

»Det bliver et spil om vindere og tabere - politisk, men også blandt borgerne. Politikerne står i et svært dilemma, for noget skal bespares, hvis andet skal løftes. Skal den kollektive trafik, miljøet, børnene, de ældre eller de handicappede være taberne? Det er ikke en let øvelse for politikerne,« siger Roger Buch, som kalder de kommende budgetforhandlinger for et »Sorteper-spil«.

Han forudser, at politikerne inden længe vil udsende et besparelseskatalog, hvor de lægger frem, hvor de overvejer at spare. På den måde kan de vejre folkestemningen og tage de forventede protester med i deres betragtninger forud for budgetforhandlingen.

Men inde på rådhuset bliver der også en kamp mellem partier og rådmænd, der nødigt vil jonglere med en skamskudt økonomi frem til næste valg.

Kommunalforskeren har dog stor tiltro til, at politikerne tænker mere på at løse problemer end på eget genvalg.

»Grundlæggende er de jo i det her for at gøre noget godt for samfundet og borgerne, og generelt er den politiske hverdag i kommunerne præget af rigtig meget sund fornuft, hvor politikerne lytter til hinanden og samarbejder godt.«

Om de kommende magre år og besparelserne får konsekvenser for borgmesteren, der fik halveret sit personlige stemmetal ved seneste valg, tør Roger Buch ikke spå om.

»Man bliver uden tvivl straffet af vælgerne, når man gør noget skidt. Selvom det bliver et bredt budgetforlig, som mange partier skal stå på mål for, så er det jo på mange måder borgmesteren, det vil gå hårdest ud over, da han er kommunens førstemand. Men nu er der jo lang tid til næste valg, og der kan nå at ske meget.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.