Vedtaget: AUH skal følge ny affaldsplan

Region Midtjylland har en målsætning om, at 70 procent af affaldet på hospitaler og regionshuse skal genanvendes senest i 2030, og derfor har regionsrådet onsdag vedtaget en ny regional affaldsplan.

Artiklens øverste billede
Regionsrådet har netop vedtaget ny affaldsplan, som blandt andet omfatter Aarhus Universitetshospital i Skejby. Pressefoto: AUH

Regionsrådet i Region Midtjylland har derfor i dag vedtaget en regional affaldsplan, som blandt andet omfatter en beskrivelse af, hvordan medarbejdere på hospitaler og i regionshuse skal sortere affald fremover.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Ambitionen er overordnet, at regionen skal være med til at skubbe til udviklingen i markedet, så langt mere emballage og andre produkter fra hospitalsdriften produceres på en måde, så det er muligt at genanvende og samtidig skubbe til genanvendelsesmarkedet.

Ifølge Region Midtjyllands Bæredygtighedsstrategi skal 70 procent af affaldet fra regionens drift genanvendes senest i 2030, og samtidig har Region Midtjylland et bæredygtighedsmål om at være en CO2-neutral cirkulær region i 2050.

Den nye plan gælder alle medarbejdere på hospitaler og i regionshuse. Arkivfoto: Stine Rasmussen

»Som stor offentlig virksomhed har Region Midtjylland et samfundsansvar, og vi har en forpligtelse til at forsøge at omstille hospitalerne til grønnere drift, også selv om det kan være en stor og kompleks opgave. Vi skal bruge ressourcerne smartere og nedbringe vores CO2-aftryk, og vi er på vej. Nu går sorteringsarbejdet for alvor i gang, og vi kommer til at tage mange flere skridt de kommende år,« siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.

I 2021 blev 70 procent af Region Midtjyllands affald sendt til forbrænding. Det svarer til cirka 4.900 tons. Ved at genanvende en større andel af affaldet, er det håbet, at ressourceforbruget kan nedsættes, og dermed mindskes CO2-udledningen ved udvinding, forarbejdning og transport.

Bredt samarbejde

Affaldsplanen er resultatet af et bredt samarbejde mellem regionens Center for Bæredygtige Hospitaler og en regional affaldsgruppe, hvor alle hospitalerne og psykiatriområdet er repræsenteret.

Nu går hospitaler og afdelinger på tværs af hele region i gang med pilotprojekter, der skal gøre hele organisationen endnu klogere på affaldssortering. Pilottestperioden løber frem til marts 2023. Herefter foretages en evaluering af pilotprojekternes effekt og økonomi, inden affaldsplanen implementeres fuldt ud i Region Midtjylland i andet kvartal af 2023.

»Affaldsplanen er absolut nødvendig, men det vil selvfølgelig betyde ændrede arbejdsgange og nogle praktiske forhold, der skal på plads. Derfor kommer implementeringen til at ske over flere etaper. Flere affaldsfraktioner betyder, at der skal bruges mere tid til at sortere, transportere og tømme affaldsbeholdere, og vi skal have nye og flere beholdere og vogne, ny skiltning og mere plads til containere. Derfor er der behov for den investering, som regionsrådet i dag (onsdag 24. august, red.) har besluttet,« siger Anders Kjærulff, koncerndirektør i Region Midtjylland, i pressemeddelelsen.

Regionsrådet har vedtaget en rammebevilling på 2,5 millioner kroner fra puljen til bæredygtighedsinitiativer, som blev prioriteret med Budget 2022.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

jwh

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.