Pårørende fik 'skjult' undersøgelse at se: «Vi ved godt, det er svært, men derfor kan vi jo godt tale om det«

Ole Rode Jensen sidder i sit hjem mellem Beder og Malling med en fornemmelse af at have skubbet gang i en mere positiv dialog og at have skudt nogle parader i sænk både blandt pårørende og ledelsen på et plejehjem.

Først var det hans mor, og nu er det hans svigermor, der er beboer på Plejehjemmet Rosenvang i Viby. Han selv har været aktiv i plejehjemmets afdelingsbestyrelse gennem 10 år.

Men indtil for nylig vidste han ikke, at der blev gennemført tilfredshedsundersøgelser på plejehjemmet - hvor man både talte med beboerne og de pårørende. Så snart han blev klar over det, bad han om at se undersøgelserne.

«Jeg anede simpelthen ikke, at de fandtes helt nede på hvert enkelt plejehjems niveau. Det er altså gået min næse forbi. Men så bad vi i afdelingsbestyrelsen selvfølgelig om at se dem,« forklarer Ole Rode Jensen, der i dag er pensionist, men har arbejdet med journalistik og kommunikation gennem hele sit arbejdsliv.

Han undrede sig over, at han i første omgang fik at vide, at undersøgelserne udelukkende var til internt brug i afdelingsbestyrelsen. Via en aktindsigt fik han dog alt materiale tilsendt uden begrænsninger.

»Der var jo rigtig mange interessante svar og kommentarer i de her undersøgelser. De skal jo ikke ligge i en skuffe, men ud i det åbne rum, så vi kan tale om tingene,« siger Ole Rode Jensen.

Da plejehjemmets ledelse kort efter indkaldte alle pårørende til et dialogmøde, besluttede Ole Rode Jensen og resten af afdelingsbestyrelsen at lægge både beboerundersøgelsen, pårørendeundersøgelsen og alle kommentarer ud på et fælles site, så alle havde adgang til dem.

»Det blev så første gang, vi afholdt et møde på baggrund af tilfredshedsundersøgelserne. Og vi kunne da godt mærke, at ledelsen var nervøs og havde paraderne oppe. De fortalte os også efterfølgende, at de havde været nervøse. Men det blev faktisk et rigtigt positivt møde. Oplevelsen var jo - hold da op, vi kan jo godt tale om det her. Paraderne faldt, skuldrene blev sænket. Vi fik en god, konstruktiv dialog,« forklarer Ole Rode Jensen.

Han oplever, at meget handler om at få forventningsafstemt, hvad man som pårørende kan forvente, at personalet tager sig af.

»Et eksempel er rengøring. Hvor meget kan vi egentlig forvente? Ønsker vi mere end det, jamen så må vi måske selv støvsuge indimellem. Men vi kan altid forvente, at der bliver talt pænt. Vi skal løbende have en dialog om, hvad vi hver især kan gøre. I stedet for bare at være sure - så snak om det,« opfordrer Ole Rode Jensen og tilføjer:

»Det behøver ikke være så farligt at tale om tingene.«

Langt fra visionen

Han understreger, at det jo ikke er en hemmelighed, at det er et rigtigt svært arbejde at tage sig af mennesker, der lider af demens, som langt hovedparten af plejehjemsbeboere i dag lider af i en eller anden grad.

»Vi ved jo godt, at det er svært. Det er en kæmpe opgave at tage sig af plejehjemsbeboere, hvoraf 80-85 procent er ramt af demens. Men derfor bør vi kunne tale åbent om, hvilke udfordringer der er - både som pårørende og som leder eller personale. Også i forhold til de beboere som trods alt ikke lider af demens. Det er den eneste måde, at gøre tingene bedre på,« mener Ole Rode Jensen.

Nu er målet, at der skal flere faste møder mellem ledelse og pårørende i kalenderen. Og som minimum skal der afholdes et møde hvert år, når tilfredshedsundersøgelserne er gennemført.

»Der er langt fra visionen om det gode liv på plejehjemmet og til virkeligheden. Men hvordan kommer vi videre derfra? Den snak skal vi turde tage,« lyder det fra Ole Rode Jensen.

Han håber nu at inspirere til, at langt flere plejehjem vil tage møder på baggrund af tilfredshedsundersøgelserne og få snakket om de ting, som de pårørende eller beboerne nævner i besvarelserne.

Store forskelle

Hidtil har Aarhus Kommune hvert år offentliggjort et samlet tal for trivslen på plejehjemmene. I december sidste år var udmeldingen fra kommunen, at 88 procent af plejehjemsbeboerne var tilfredse med plejen. Man undlod dog at bemærke, at det kun gjaldt for 64 procent af de pårørende. Som Lokalavisen Aarhus’ aktindsigt i samtlige tilfredshedsundersøgelser viser, så er der også store forskelle på, hvor tilfredse beboere og pårørende er på de enkelte plejehjem.

Ole Rode Jensen mener ikke, man kan bruge de samlede tal til særligt meget.

»Man er nødt til at have mere åbenhed om tilfredsheden på de enkelte plejehjem. Vi skal kigge nærmere på de beboere eller pårørende, der udtrykker utilfredshed og dykke ned i, hvad det dækker over. Det vil jeg ønske for alle plejehjem, at man gjorde.«

Vil fortsætte dialogmøder

Forstanderen på plejehjemmet Rosenvang, Karin Jørgensen, glæder sig også over mødet, der blev afholdt i juni.

»Det var en god oplevelse. En læring både for os som medarbejdere og for de pårørende. Vi har ikke haft mulighed for at holde så mange møder på grund af corona, så der er glippet noget information,« siger Karin Jørgensen.

Hun fortæller, at ledelse og medarbejdere var spændte forud for mødet med de pårørende.

»Man er altid spændt, når man prøver noget nyt. Så det var vi også. Hvordan bliver det modtaget? Kan vi svare godt nok? Vi blev klogere på nogle ting, om hvad der for eksempel fylder, når man lige flytter ind på plejehjemmet og hvilke informationer man som pårørende mangler.«

Tidligere har man hængt tilfredshedsundersøgelserne op på opslagstavlerne på de forskellige etager, forklarer hun.

Plejer I at afholde møder med de pårørende, når resultaterne af tilfredshedsundersøgelserne foreligger?

»Vi har fuldt op ud fra de svar, der er givet. Så det har været afhængig af, hvad undersøgelserne har peget på. Men det har været et punkt på dagsordenen til for eksempel afdelingsbestyrelsesmødet og ikke et stormøde, som det vi nu har afholdt. Denne her gang gav det mening, fordi der manglede informationer,« siger Karin Jørgensen.

Hun vil gerne fortsætte med at afholde dialogmøder med de pårørende, fortæller hun:

»Det giver god mening for os. Og hvis folk gerne vil komme til det, så vil vi gerne fortsætte og tage nogle forskellige temaer op fra gang til gang,« siger hun og forestiller sig, at det er tre-fire gange om året.

Hun mener ikke, at undersøgelserne har været ’gemt væk’:

»Jeg har ikke fornemmelse af, at undersøgelserne har været gemt væk. Men der er selvfølgelig noget, jeg kunne have gjort bedre, hvis et medlem af afdelingsbestyrelsen ikke har kendt til dem. Der har dog ikke været kutyme for, at kommentarerne har været frit tilgængelige.«

Skal der nu afholdes et stormøde hvert år efter tilfredshedsundersøgelsen foreligger?

»Det afhænger helt af, hvad der kommer frem i undersøgelserne.«

Det har ikke været muligt at få et interview med ældre- og omsorgschef, Aarhus Kommune. Hun har sendt et mailsvar til redaktionen, hvori hun beskriver, at der er en fast procedure for at følge op på undersøgelserne. De drøftes dels på et rådmandsmøde og i plejehjemschefgruppen. Lokalt sker opfølgningen på forskellig vis via eksempelvis lokale leder-medarbejderudvalg og i beboer-pårørenderåd, skriver hun. Hun har ikke svaret på, hvordan man sikrer, at opfølgningen sker ude på plejehjemmene.