Trivslen i Aarhus er nedadgående: »Nogle skoler skal reagere«

Er man udsat for mobning, er der ro i klassen, møder lærerne til tiden, og føler eleverne sig motiveret til at komme i skole? Det er nogle af de spørgsmål, som folkeskoleeleverne bliver bedt om at forholde sig til i den årlige trivselsmåling, som Børne- og Undervisningsministeriet står bag.

De nyeste tal viser, at gennemsnittet i Aarhus falder, ligesom det har gjort gennem de seneste fem år, bortset fra en lille stigning forrige år.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er ph.d. og forskningschef på Forskningscenter for pædagogik og dannelse, VIA University College, er der trods nedgangen tale om et generelt højt trivselsniveau på de aarhusianske skoler.

»Som overordnet tal så synes jeg ikke, det her fald kalder på bekymring. Men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer på enkelte skoler,« siger Andreas Rasch-Christensen.

På nogle skoler er det lidt over 80 procent, der trives, og dermed en gruppe på lidt under 20 procent, som ikke trives i særlig høj grad.

»Når man ligger dernede, så skal man helt sikkert reagere. Der skal man følge op på målingen og se på, hvilke forhold det drejer sig om. Man skal i dialog med forvaltningen om, hvilke indsatser der skal til. Selvom flertallet af eleverne stadig trives, så er der en gruppe af en vis størrelsesorden, der ikke trives, og det skal man gå nærmere ind i,« lyder det fra forskningslederen.

Nedlukning og nyt projekt

En af de skoler, der ligger i bunden af trivselsmålingen, og som har oplevet et markant fald i trivslen, er Skjoldhøjskolen. Hvor 88,5 procent af eleverne i skoleåret 2019/20 gav en score på over middel, er tallet i seneste skoleår blot 81,4 procent.

»Det er klart, at når man lige ser på tallene, så er det et markant fald, vi oplever,« lyder det fra Henrik Josva Schou, der er skoleleder på Skjoldhøjskolen.

Skolelederen er i gang med at kigge på årsager til den mindre gode måling, og specielt corona-nedlukningerne springer i øjnene.

»Vi er nok den skole i Aarhus, der har været allerhårdest ramt af corona. Vi har været nedlukket tre gange i det seneste skoleår, og særligt de store elever har været hjemsendt gennem længere perioder. Det er klart, at det har en effekt på trivslen, men der ligger også andre årsager bag,« siger Henrik Josva Schou.

Et af de områder, som skolen sætter ind på, er mobning og drillerier. Her bliver skolen en del af kommunens tilbud om et MOT-projekt. MOT er et norsk koncept, der betyder mod og handler om at skabe et trygt klasselokale ved at styrke unges robusthed, bevidsthed og mod.

»Det første skridt tager vi allerede nu her, hvor vi bliver en del af MOT-projektet. Det, håber vi, kan sætte fokus, hvordan vi opfører os over for hinanden, og hvilken indvirkning det har,« forklarer skolelederen, der i den kommende tid også dykker ned i andre aspekter af trivselsmålingen.

»Vi ser på, hvordan vi kan arbejde videre med målingen, så vi bliver klogere på årsagerne bag,« siger Henrik Josva Schou.

Sjældent entydigt svar

På Sabro-Korsvejskolen er man heller ikke helt tilfreds med resultatet af målingen. 83,9 procent af eleverne har høj trivsel.

»Vi vil gerne gøre det bedre. Vi ved godt, at der er noget, vi skal arbejde med her. Det er klart, at det undrer os, og det er sjældent, at der er et entydigt svar på sådan en måling,« siger Carsten Aude, der er skoleleder.

Skolen har en antimobbe-strategi, der bliver opdateret til efteråret, derudover er trivslen på skemaet, når forældre inviteres til forældremøder.

»Vi arbejder også med vores egne trivselsmålinger, og hver enkelt klasse arbejder med trivsel, for der vil være forskelle på, hvad der er på spil fra klasse til klasse,« siger Carsten Aude.

Han forklarer, at man generelt på skolen gør meget ud af at skabe et miljø, hvor både forældre og elever har plads og mulighed for at komme til orde, hvis der er ting, der skal gøres bedre.

»Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vores elever meget ofte er repræsenteret i børne- og ungebyrådet, og at der ofte er kampvalg til både elevråd og forældrebestyrelsen. Verden forandrer sig konstant, og vi skal hele tiden være nysgerrige på at gøre det bedre.«

Carsten Aude mener ikke, at corona-nedlukninger kan forklare den mindre gode trivsel på skolen.

»Det har været ens for alle. Corona har ikke været godt for nogen, men omvendt har vi lært meget af det. Vi ryster ikke på hånden over det her resultat, men vi vil rigtig gerne have et bedre resultatet, og det arbejder vi på,« siger Carsten Aude.