Smukfest: Derfor blev Rahim-koncert så proppet
Mange gik forgæves, da Smukfest havde sendt Tobias Rahim på den mindre Stjernescene fredag aften.
Der er selvransagelse på plakaten hos Smukfest efter fredagens koncert med Tobias Rahim, der blev afviklet på Stjernescenen, festivalsens næststørste venue. Inden koncerten gik i gang, måtte man lukke pladsen for flere tilskuere og mange måtte skuffede forlade området og kunne - hvis de ville - finde masser af plads og luft foran Bøgescenen, hvor Tina Dickow gav koncert på samme tid.
Talsmand for Smukfest, Søren Eskildsen, erkender, at der var »rigtig, rigtig mange mennesker,« og forklarer om valget af scene:
»Det er en lang og kompliceret proces at få tilrettelagt programmet. Efter hvad vi ved nu, kunne Tobias Rahim have spilet på Bøgescenen.«
På Roskilde Festival tidligere denne sommer, havde bookerne henvist Tobias Rahim til den mindre teltscene ”Arena”, og hvad der ligner samme fejldisposition havde man også gjort på Jelling Festival i år.