Den landlige idyl forsvandt, da Aarhus opslugte småbyerne

Landsbyen Skåde er med årene blevet en forstad til Aarhus. Men for dem som bor der, er der stadig en vis stolthed i det lokale.

Artiklens øverste billede
Luftfotos af henholdsvis landsbyen og forstaden Skåde 1954/2020. Illustrationen indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

For 100 år siden var Skåde en lille, hyggelig landsby. Sådan et sted, hvor alle kendte alle, og hvor arbejdet, forretningerne og kulturen fandtes i det lokale. Storbyens jag var for »dem inde fra Aarhus af«, for lidt længere sydpå nød man stadig freden og roen ved den landlige idyl.

Men i takt med at Aarhus fik vokseværk, krøb den store havneby gradvist tættere på småbyerne i oplandet, og i dag er de synlige grænser så godt som udvisket. Storbyen har helt opslugt landsbyerne, der nu kaldes forstæder, og med det forsvandt en del af den identitet, der gjorde Skåde og de andre småbyer til ”noget andet” end Aarhus.

For dem der i mange år har boet i småbyerne syd for Aarhus, er der dog stadig en vis stolthed i det lokale, som man forsøger at bevare trods presset fra storbyen.

Så hvad er det egentlig, der gør, at Skåde stadig er sin egen? Vi tager en tur ned i historiebøgerne for at se, hvorfor Skåde stadig er Skåde og ikke blot en forpost for det dominerende Aarhus.

Landsbyen spirer

Landsbyen Skåde, hvis navn betyder ”noget der er fremskudt”, dukker første gang op i middelalderen, da den består af nogle gårde og huse. Den ligger nogle kilometer syd for Aarhus, lige på den anden side af Højbjerg, der i nogle århundreder gik under det lidet flatterende navn ”Skidenpyt” på grund af de bække, der løb gennem området og tilmudrede vejene mod Aarhus.

Der er trods alt grænser for, hvor meget udvikling sådan en lille by kan holde til, før identiteten og charmen forsvinder helt.

Kaj Jensen, arkivar hos Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv

Vi springer lynhurtigt videre til midten af 1800-tallet, hvor udviklingen i Skåde tog fart. Industrialiseringen var begyndt og dermed også flytningen fra land til by. På 50 år syvdoblede Aarhus sit indbyggertal fra 8.000 til over 50.000, og med det fulgte et stort behov for mursten til de mange nye boliger, virksomheder og fabriksbygninger.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Luftfotos, 1954/2020

Den gode ler fandt man i bakkerne mod syd, og derfor oprettedes der en række teglværker, der blev et vigtigt erhverv i området, og arbejdet lokkede mange mennesker til. I Skåde åbnede det store teglværk Emiliedal i 1854, hvorfra der blev leveret tegl til Aarhus og resten af landet helt indtil 1972 – blandt andet millioner af sten til Aarhus Universitet.

Fra begyndelsen af 1900-tallet fik rigmændene John Wied og A. H. Winge øjnene op for det idylliske landskab. De opførte sommervillaer i Skåde Bakker med smuk udsigt over Aarhus Bugt, og i de følgende år fulgte flere nye villabyggerier og kolonihaver med. I tidens ånd fik flere villaer engelske navne som ”Sunbright” og ”Rockhill”. John Wieds ”Villa Arnak” står stadig den dag i dag.

Foto fra villakvarteret ved Hørhaven, set ud over Aarhus Bugt. I midten af billedet ses villaerne. Foto: Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv

Fra landsby til forstad

I takt med at indbyggertallet steg i landsbyerne, gjorde ønsket om lokale institutioner det samme. I 1905 opførtes en ny skole i Skåde med tre klasselokaler til byens børn. Det var dog ikke nok til at følge med den hurtige udvikling, og 30 år senere besluttede man at opføre en ny skole mellem Skåde og Holme. Kragelundskolen blev i løbet af de næste mange årtier udvidet utallige gange for at have plads til de lokale børn.

Midt under krigen, i 1944, indviede Skåde byens nye kirke, Frederikskirken, og den blev et bevis på, at Skåde altså stadig var en landsby. Kirken blev nemlig bygget som en typisk, dansk landsbykirke liggende på en bakketop med hvidkalkede mure og røde tegltage.

Den klassiske landsbykirke ligner noget fra en anden tidsalder, men er indviet i 1944. Foto: Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv

Da krigen var forbi, kom Aarhus igen i rivende udvikling. Markerne omkring byen blev udstykket og boligforeninger byggede nye, høje boligparker, der rykkede tættere og tættere på landsbyerne. Befolkningstallet i Skåde og Holme nåede i 1950 op på 5.500 indbyggere, og den vækst er fortsat siden.

Landbruget, gartnerierne og teglværkerne, der tidligere udgjorde de vigtigste erhverv, forsvandt i takt med, at jorden blev inddraget. I dag er der boligkvarterer på de fleste af de gamle gårdes jorde. Nogle af kvartererne er opkaldt efter den gård, der lå på stedet. Det gælder blandt andet Kalkærparken og Skåde Højgård-kvarteret.

Der har sidenhen været planer om endnu flere og endnu højere boligbyggerier i de tidligere landsbyer, men det er hver gang blevet mødt af protester og er i flere tilfælde blevet skrinlagt.

»Der er trods alt grænser for, hvor meget udvikling sådan en lille by kan holde til, før identiteten og charmen forsvinder helt,« siger Kaj Jensen, arkivar hos Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv.

Industrien flytter ind

I Skåde havde der længe været forretninger og butikker, særligt op langs Oddervej og ad Rosenvangs Allé. Da byen blev til forstad, meldte det dog en ende på forretningernes storhedstid.

I løbet af ganske få år forsvandt næsten alle dagligvarebutikker og andre forretninger til fordel for de nye og større butikscentre. Centrene havde de første år en fin udvikling, men i dag står flere butikker også tomme her. De gamle butiksstrøg er så godt som væk i dag. Kun bageren, der i dag er en del af Lagkagehuset, har overlevet.

Butiksstrøget på Oddervej. Foto: Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv

Udover forretningerne var der en del håndværksvirksomheder f.eks. murere, tømrere og smede. I kommunen besluttede man derfor at oprette et industrikvarter for at lokke flere virksomheder til.

Den største virksomhed i området blev Højbjerg Maskinfabrik, der har haft til huse tre forskellige steder op ad Oddervej. Den første åbnede i 1945 på Oddervej 64 i et værksted, som under krigen var blevet saboteret af modstandsbevægelsen Samsing-gruppen, fordi den forhenværende ejer havde repareret tyske biler.

Højbjerg Maskinfabrik specialiserede sig især i landbrugsvogne, der hurtigt blev så populære, at der måtte en ny og større fabrik til. I 1959 købte virksomheden jord på Oddervej 200 i Skåde, hvor der i løbet af nogle år blev opført en fabriksbygning på 30.000 kvadratmeter. Da det hele stod færdigt, blev fabrikken meget berømt og blev præmieret som den smukkeste fabriksbygning i Jylland.

I dag går Højbjerg Maskinfabrik rundt med planer om at sælge grunden og hive fabrikken ned for at samle virksomheden under ét tag i Stilling. Flytningen kan bane vej for boliger på den store grund på toppen af bakken.

Luftfoto af Højbjerg Maskinfabrik, Oddervej 200, som blev opført i 1960. Foto: Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv

Forstaden i dag

Sporene efter landsbyen der var, er med årene blevet fjernet, revet ned eller bygget om. Nogle bygninger står dog stadig som minde om tiden, inden Skåde blev en forstad. Det gælder blandt andet nogle af de første sommervillaer, Skåde Skole og Frederikskirken. Desuden bruges Skåde Skov mod øst stadig flittigt af de mennesker, der bor i området.

I dag bor der godt 10.000 mennesker i Skåde Sogn, der omfatter både Skåde og Højbjerg, og det intime lokalmiljø, hvor alle kender alle, er forsvundet.

»Engang plejede man f.eks. at sige, at der ikke kunne blive stjålet en eneste cykel i byen. For hvis der kom én kørende på en forkert cykel, så vidste alle, at den var gal. Sådan er det nok ikke længere i dag. Man kender ikke folk, som man gjorde dengang,« fortæller Kaj Jensen.

Nogle af de gamle beboere i Skåde er trætte af al den udvikling, der er sket i løbet af årene, men Kaj Jensen er ikke én af dem. For der er stadig liv i byen, mener han, og der er stadig nye, der får øjnene op for området, fordi de gerne vil lidt væk fra storbyen. Selv om byen er kommet til, er der stadig en stærk lokal bevægelse, der stabler arrangementer på benene og holder historien om Skåde i live.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.