Cyklister bryder loven: Her er reglerne, som mange ser stort på

Cirka syv ud af ti danskere erkender, at de bryder loven, når de cykler, og samtidig udpeger de reglerne, de oftest ser stort på, når de bevæger sig rundt i trafikken. Det viser ny undersøgelse foretaget af Gallup.

Artiklens øverste billede
Cykelister i Aarhus. Arkivfoto: Casper Holmenlund Christensen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Selvom det er populært at cykle, er cyklister ikke altid lige populære blandt andre trafikanter, der ofte oplever de tohjulede, som de farligste i trafikken. Og nu viser en ny undersøgelse, hvilke regler, danske cyklister oftest bryder.

Det skriver Gjensidige Forsikring i en pressemeddelelse.

Ser stort på loven

Der har været solid cykelfeber i Danmark denne sommer, men det er ikke kun de professionelle ryttere, der kæmpede hårdt for at komme hurtigt frem. Det samme gør sig gældende for mange helt almindelige danskere, når de sætter sig op på cyklen og bevæger sig ud i trafikken.

Men i forsøget på at komme hurtigt frem vælger tusindvis af danske cyklister at se stort på færdselsloven, der både skal sikre dem selv og deres medtrafikanters sikkerhed.

Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.

I undersøgelsen erkender godt hver tredje af de adspurgte, at de har kørt på fortovet og drejet til højre for rødt lys, mens hver fjerde har cyklet i fodgængerfeltet ved lyskryds.

Men selvom de fleste danskere formentlig finder de lovovertrædelser som værende helt nede i på bagatel-niveau, så kan de godt være til stor gene for de ’blødeste’ trafikanter, fodgængerne.

»I alle tre tilfælde er der tale om, at man bevæger sig ind i områder, som fodgængere har ret til at føle sig sikre og trygge i. Og selv hvis det ikke fører til påkørsel af fodgængere, er det alligevel med til at skabe usikkerhed, og man bør som cyklist holde sig fra fortovet og vejbanen, selvom det kan virke fristende at tage en smutvej,« siger direktør for Skade i Gjensidige, Henrik Sagild.

»Ubehagelige konsekvenser«

På de efterfølgende pladser over de mest udbredte lovovertrædelser blandt cyklister finder vi kørsel overfor gult, selvom der er tid til at stoppe, kørsel mod færdselsretningen og brug af håndholdt mobil til at tjekke sociale medier og sende sms’er.

De har alle tilfælles, at det er omkring hver sjette cyklist, der er erkender at bryde de regler, og her peger Henrik Sagild på, at de også har det tilfælles, at de kan skabe enormt farlige situationer i trafikken.

»Her er der i højere grad tale om, at cyklister udsætter sig selv for en væsentlig risiko for at ende i et uheld med en bilist, og det kan altså have nogle meget ubehagelige konsekvenser, hvis det går galt,« siger Henrik Sagild fra Gjensidige.

Undersøgelsen

De 1.528 danskere, der deltog i undersøgelsen, blev stillet spørgsmålet:

Har du som cyklist gjort en eller flere af følgende ting inden for de seneste 3 år?

Og svarene fordelte sig som følger:

Kørt på fortovet

36%

Kørt i fodgængerfeltet

23%

Kørt mod færdselsretningen

17%

Drejet til højre for rødt

34%

Kørt lige over for rødt

4%

Kørt lige over for gult, selvom du kunne nå at stoppe

17%

Kørt lige over for rødt, når der ikke er anden trafik

12%

Brugt håndholdt telefon til at læse/sende beskeder eller tjekke sociale medier mv.

15%

Taget foto/selfie med telefonen

5%

Brugt håndholdt telefon til at foretage eller modtage opkald

12%

Hørt så høj musik, at du ikke kunne høre trafikken omkring dig

8%

Ingen af ovenstående

32%

Ved ikke/ønsker ikke at svare

1%

mw

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.