Pas på: Aarhusbugten bugner med brandmænd

Fralandsvind skyld i mange brandmænd ved Aarhus Bugt, oplyser forsker fra Aarhus Universitet.

Artiklens øverste billede
Ved fralandsvind føres det varme overfladevand til havs og erstattes af det kolde, dybereliggende vand. Og så dukker brandmændene op ved kysterne. Foto: Morten Nystrup

Det har i den seneste tid været let at spotte brandmænd i Aarhus Bugt. Mange borgere, ikke mindst i Risskov og på Aarhus Ø, har bemærket, at vandoverfladen har været fyldt med de knapt så populære røde gopler. Det er der en ganske naturlig årsag til.

»Typisk kommer brandmændene ind til kysten, når der er fralandsvind. Så de kan sagtens komme og være der i stort antal, og så kan de forsvinde igen,« siger forsker på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet, Peter Funch.

Der har i en periode været nogenlunde stabil fralandsvind omkring Aarhus. Ved fralandsvind føres det varme overfladevand til havs og erstattes af det kolde, dybereliggende vand, hvor brandmænd oftest opholder sig, fordi de foretrækker kolde temperaturer.

Kattegats brandmænd

Forsker Peter Funch er i sommerhus ved Nordsjællands kyst, da Lokalavisen Aarhus fanger ham. Han fortæller over telefonen, at han dér ikke har set en eneste brandmand indtil videre.

»De brandmænd, der er ved Aarhus nu, er en del af Kattegat, og det er de samme brandmænd, som vi mangler herovre. Hvis vinden i lang tid står i vest, det vil svare til fralandsvind, vil den være med til at generere, at der kommer flere brandmænd ind til kysten ved Aarhus.«

»Hvis vinden vender og kommer fra syd, vil der komme flere brandmænd herover til Nordsjællands kyst. Brandmænd, der er i Kattegat, kan være forskellige steder afhængigt af vind og vejrforhold,« tilføjer forskeren.

Om der er flere brandmænd i Kattegat i år, kan Peter Funch ikke svare på. Flere faktorer spiller ind i forhold til antal brandmænd.

»Brandmændene kommer fra små fastsiddende stadier på sten på havbunden, som man kalder polypstadier, og fra år til år vil der være et forskelligt antal af dem. Det er simpelthen et spørgsmål, der nærmest er umuligt at svare på, fordi man virkelig skal lave nogle grundige undersøgelser af det havområde, der er tale om,« siger han.

Røde og blå

I de danske farvande er der to forskellige typer brandmænd, man typisk kan støde på, og som vil forårsage den brændende smerte på huden ved kontakt; Rød brandmand og Blå brandmand.

Den røde brandmand, der er den største af de to, måler sjældent mere end 35 centimeter i diameteren. Dog kan arten nå helt op på over en meter i diameteren og have tynde tråde med giftige nældeceller på omkring ti meter med sig. Rød brandmand er den mest almindelige i Danmark.

Den blå brandmand er mindre end den røde og langt mindre udbredt. Hvis man ser den i Danmark, er det typisk på vestkysten.

For en god ordens skyld får vandmanden også en lille plads her, fordi det ligeledes er en af de udbredte gopler i Danmark. Vandmanden har ligesom sine artsfæller nældeblærer, men disse brænder ikke mennesker.

Gopler er globalt set på vej frem, lyder det fra Peter Funch.

»Gopler er stigende i antal generelt over hele verden, så det ville slet ikke undre mig, at de også er flere ved Aarhus. Det skyldes, at gopler konkurrerer om føden med fisk. Man kan sige, at goplerne vinder frem på bekostning af fisk. Det skyldes blandt andet, at mennesket fisker fiskene væk, og så er der mere mad til goplerne.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.