Nedslående forudsigelse for AGF efter »exceptionelt dårligt forår«

Danske Spil har valgt sine favoritter til at spille med om mesterskabet i den kommende sæson i landets bedste herrefodboldrække. En enkelt, større klub er udeladt af det gode selskab.

Artiklens øverste billede
Foto: Claus Bonnerup
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Denne weekend fløjtes Superligaen i gang igen, og den lange, betagende vej mod at finde en mester tager sin begyndelse fredag aften, når FC Midtjylland tager imod Randers FC. Transfervinduet er stadig åbent, og meget kan derfor endnu ske med trupperne, men Danske Spil har taget temperaturen på de 12 konkurrerende hold, og har vurderet sandsynlighederne for, hvem der ender i det vitale Mesterskabsspil.

Sidst på sæsonen bliver feltet revet over, og seks hold står tilbage og skal kæmpe om mesterskabet. Ifølge Danske Spil bliver der hård kamp om pladserne, men slaget skal slås mellem FC Midtjylland, FC København, Brøndby, AaB, OB og Silkeborg.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

»Vi forventer, at FCK, FCM og Brøndby bliver selvskrevne i top seks. Det er ganske enkelt et spørgsmål om kvalitet og meritter. AaB har hentet spændende ind i Allan Sousa, og han kan give den sidste kreativitet for klubben. Derfor tror vi også, at de igen havner i den sjove ende. Som det ser ud lige nu, står Silkeborg status quo efter deres fremragende sæson, der sluttede med bronze,« siger oddssætter ved Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, og fortsætter.

»Derfor bliver vi nødt til at respektere dem, og have dem med i top seks. OB sluttede sæsonen flot af, og må have fået blod på tanden efter en vild pokalfinale, hvor de for alvor mærkede den fynske opbakning. Kan de bygge videre på afslutningen af sidste sæson, så forventer vi også, at de ender i top seks.«

De seks hold kæmper, udover mesterskabet, også om den vigtige – og lukrative – adgang til europæiske turneringer.

Ingen plads til AGF

En af de klubber, der glimrer ved sit fravær i Danske Spils top seks-forudsigelser, er AGF. Den historisk store klub fra Smilets By havde en forfærdelig afslutning på sæsonen, og endte tæt på nedrykning og med et farvel til den mangeårige træner, David Nielsen.

»De hviie fra Fredensvang er notorisk svære at blive kloge på. De har lavet en super signing i Mads Emil Madsen, og hvis Patrick Mortensen får tur i den igen, så er de sikkert i top seks. Men de havde et exceptionelt dårligt forår og har efterfølgende fyret træneren. Og det forholder vi os også til. Det er altid spændende, når der kommer en ny træner til, og vi må følge, om han kan løfte holdet op i de højder, David Nielsen i perioder kunne. Forventningen er, at AGF kommer til at kæmpe med om top seks, men vi tør ikke stå klippefast på det,« siger Mathias Reimer Larsen.

Omvendt betyder Danske Spils vurdering af, eller mangel på tiltro til, AGFs evner, at der er gode odds, hvis man tror på, at aarhusianerne kommer til at spille en rolle i den kommende sæson. Således får man pengene 2,10 gange igen, hvis man tror, at AGF ender i top seks – og 75,00 gange igen, hvis man spiller på dem som mestre.

Mesterskabsspillet bliver sat i gang efter 22. spillerunde i april 2023, og sæsonens sidste kamp spilles 4. juni 2023.

mw

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.