»Der stod pludselig 1 million på min saldo«

Heldig aarhusianer blev udtrukket i Millionærgarantien hos Danske Spil. Maldiverne kalder, hvis det står til vinderens hustru.

Artiklens øverste billede
Det var en udtrækning i Millionærgarantien hos Danske Spil, der netop har gjort en aarhusianer til millionær. Pressefoto.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

En småbørnsfar fra Aarhus-egnen fik forleden noget af en overraskelse en stille aften, da der var faldet ro på hjemmet. Han havde spillet Lotto i flere år, men regnede bestemt ikke med, at han ville vinde.

»Fruen var gået i seng med den bette, og så ville jeg lige tjekke tallene på appen. Der var mit navn og så videre, og så stod der pludselig 1 million på min saldo! 1 million og 120 kroner stod der, og jeg tænkte bare, hvad er det for noget?« fortæller manden, som ønsker at være anonym.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Efterfølgende kørte tankerne, og han lå og tænkte på det hele natten. Dagen efter kunne hans kone heller ikke begribe det, og de måtte ringe til Danske Spil for at få den gode nyhed bekræftet.

»Vi havde indtil da været i det der uvirkelige stadie, men så kunne vi tale om, hvordan vi skulle bruge pengene. Vi sidder ikke super stramt i det, men har to børn og købte hus for to år siden, så vi talte om at fremtidssikre. Vi skal også have bygget ud på et tidspunkt, så vi talte helt fornuftigt om tingene,« siger manden.

Følelsen i maven ændrer sig for de fleste, når de vinder en stor gevinst, og i den lille familie kan man også mærke en forskel på før og efter.

»Jeg har faktisk lige været inde og få rykket en tand ud. Det kostede 5.000 kroner, og en af de første tanker, jeg havde, var, at det har jeg jo råd til nu, ha ha. Det giver lidt mere ro i maven i forhold til det økonomiske med diverse omkostninger og bil og tandlægeregninger – jeg er sådan en, der tænker meget over de ting, så det giver lidt ekstra ro,« siger aarhusianeren grinende.

Udover ro i maven ligger der også en rejse i kortene, når nu der er rullet en rund million ind på kontoen.

»Vi vil gerne på en længere rejse, inden børnene starter i skole – der skal være varmt, og der skal være strande. Fruen havde en idé om Maldiverne,« siger vinderen.

Parret har ikke planer om at lave de store ændringer i hverken hverdag eller job på grund af gevinsten, men har aftalt, at de får 10.000 kroer hver til at bruge på noget, de har drømt om. Hvad drømmen er, melder historien endnu ikke noget om.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.