Stort fald i antal busbørn: Nu forklarer kommunen

Forældre, der klager, er blandt årsagerne til, at antallet af tosprogede børn, der henvises til anden skole end den lokale, nu falder med 38 procent i forhold til udmeldingen i april. Det er helt normalt, siger kommunen.

Artiklens øverste billede
Hvis forældrene klager over kommunens afgørelse om at sende barnet med bus til en anden skole end distriktsskolen på baggrund af et for dårligt dansk, så foretager man en ny, mere retvisende sprogtest. Arkivfoto: Anita Graversen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Selvom det skaber problemer for modtagerskolerne og på sigt kan føre til klassesammenlægninger, så er det helt normalt, at antallet af tosprogede elever, der fratages det frie skolevalg, de såkaldte busbørn, kan falde drastisk op til skolestart.

Det forklarer Aarhus Kommune, efter Lokalavisen Aarhus i sidste uge beskrev, hvordan nogle skoler gik fra at forberede sig på 15-16 elever med sprogstøtte behov fra et andet distrikt, til nu blot at modtage 4-7.

Alle tosprogede elever bliver hvert år testet for at afgøre, om de har ’et alderssvarende dansk’, og om de dermed har behov for særlig støtte i skolen. Er der for mange på en årgang, så bliver elever sendt af sted til en anden skole, hvor antallet af tosprogede elever med sprogstøttebehov er knap så højt, den såkaldte henvisningspolitik, som Aarhus Kommune har praktiseret siden 2006.

En model, der har været udsat for kritik, og i 2020 viste resultater fra Tryghedfondens Børneforskningscenter, at busbørnene i højere grad mistrives og klarer sig dårligere fagligt, end de tosprogede elever, der blev på distriktsskolen.

I april var der 71 skolestartende elever, som stod til at skulle fragtes med bus til en anden skole end deres distriktsskole, men tallet er nu faldet med 27 elever, svarende til et fald på 38 procent.

Og det er blandt andet sket på grund af forældrenes indsigelser, forklarer Lone Deleuran, der er konsulent i Pædagogik og Forebyggelse, Aarhus Kommune.

»Det er helt normalt, at tallet ændrer sig. Det er dels på grund af, at forældrene gør indsigelser, der resulterer i en ny og udvidet sprogscreening, nogle flytter fra kommunen, nogle skifter til privatskole eller vælger en anden skole, og nogle ønsker at udsætte skolestarten for deres barn,« lyder det fra Lone Deleuran.

Bedre test efter klage

I år har kommunen 44 gange måtte revurdere sprogscreeningens resultatet. Når kommunen vurderer barnets sproglige formåen på dansk i anden omgang, tages en anden test i brug.

»Så kan vi tilbyde en ny, udvidet sprogscreening, der er mere dybdegående, fordi den bliver sammenholdt med den første test. Derudover kan der være supplerende oplysninger fra forældrene, som gør, at vi tager et særligt hensyn til barnets tarv,« forklarer Lone Deleuran.

Flere af de modtagerskoler, som efter sommerferien skal modtage elever med særlige sprogstøttebehov, har - som tidligere beskrevet i Lokalavisen Aarhus - påpeget ulemper ved usikkerheden i elevantallet. En del forberedende arbejde er spildt, og man kan på sigt være nødt til at lægge klasser sammen.

Den bekymring forstår Lone Deleuran godt.

»Vi anerkender selvfølgelig den store opgave som modtagerskolerne har i forhold til at sikre en god overgang fra dagtilbud til skole for de henviste børn. Det er imidlertid desværre ikke muligt allerede i april at forudse hverken ændringer i indskrivningstal eller udfaldet af sagsbehandlingen af de konkrete forældreindsigelser. Ændringer i elevtal og sagsbehandling af indsigelser er normal praksis, og skolerne ved, at de tal, vi meddeler dem i foråret i forbindelse med klassedannelse, kan være forbundet med en vis usikkerhed.«

Hun medgiver dog, at tallet har ændret sig markant i år på enkelte skoler.

»Det udfordrer skolerne, og det vil kunne medføre ændringer i klassedannelsen senere i skoleforløbet,« siger Lone Deleuran.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.