100.000 danskere har lært genoplivning med Hjerteforeningen

Hjerteforeningens Hjerteredderkursus runder milepæl med over 100.000 kursister. Det kan få stor betydning for overlevelseschancerne ved hjertestop.

Artiklens øverste billede
Der var blomster fra Hjerteforeningens instruktør Johan Kristensen til Jørgen Larsen fra Haslev Tennisklub, som var kursist nummer 100.000. Foto: Lasse Gottlieb Karstensen

Ring 1-1-2, tryk 30 gange, giv 2 indblæsninger og brug en hjertestarter.

Det er de simple step, der skal til for at øge chancen for overlevelse ved et hjertestop.

Og nu har mere end 100.000 danskere fået den viden opdateret, efter de har gennemgået et gratis introduktionskursus i genoplivning gennem Hjerteforeningen.

Et af de steder, der har haft besøg af Hjerteforeningens genoplivningsinstruktører, er Haslev Tennisklub, hvor bestyrelsen onsdag havde inviteret til gratis kursus i basal genoplivning.

Vi er en flok pensionister, der spiller tennis her i klubben hver formiddag. Så da vi fik os en hjertestarter for et par år siden, tænkte vi, at det kunne være rart at få en gennemgang af, hvordan det nu er, man bruger den.

Jørgen Larsen, Haslev Tennisklub

I tennisklubben

»Vi er en flok pensionister, der spiller tennis her i klubben hver formiddag. Så da vi fik os en hjertestarter for et par år siden, tænkte vi, at det kunne være rart at få en gennemgang af, hvordan det nu er, man bruger den,« fortæller Jørgen Larsen fra Haslev Tennisklub i en pressemeddelelse.

Netop kursisterne fra Haslev Tennisklub var dem, der rundede milepælen, hvor 100.000 kursister nu har været igennem Hjerteforeningens Hjerteredderkursus, som er et 30 minutters introkursus i genoplivning.

»Det er vigtigt at være fortrolig med hjertestarteren. For selvom det er rigtig godt, at der er mange hjertestartere derude, er det vigtigt, at man ved, hvordan man bruger den, hvis uheldet er ude,« siger Jørgen Larsen.

Hvert sekund tæller

Det vækker glæde hos projektleder Rikke Primdahl, at Hjerteforeningens Hjerteredderkurser nu har nået 100.000 kursister.

»Heldigvis oplever vi en konstant efterspørgsel efter vores kurser, så det er bare helt fantastisk, at vi nu har rundet mere end 100.000 kursister på bare fire år. Det viser, at danskerne faktisk gerne vil føle sig klædt på til at træde til, når uheldet er ude,« siger Rikke Primdahl.

I en undersøgelse foretaget af Kantar Gallup svarer 78 procent af danskerne da også, at de ville træde til og yde genoplivning så godt, som de nu kunne, hvis uheldet var ude.

Men desværre føler en stor del af danskerne sig ikke godt nok rustede.

40 procent af danskerne vurderer selv, at de føler sig overvejende dårligt eller meget dårligt klædt på til at yde genoplivning, hvis et medmenneske faldt om på gaden. Men det, at nogen træder til inden for få minutter og handler med genoplivning og en hjertestarter, gør en afgørende forskel for chancen for at overleve.

Derfor er det opmuntrende, at over 99 procent af de kursister, der gennemgår et kursus gennem Hjerteforeningen, tør træde til - og at 90 procent vurderer, at det skyldes Hjerteredderkurserne, fastslår Rikke Primdahl.

»Hvert sekund tæller, når det kommer til hjertestop, og bare en lille indsats kan gøre en fantastisk stor forskel. Så jeg kan kun opfordre til, at man tilmelder sig et Hjerteredderkursus, så vi sammen kan gøre samfundet endnu tryggere,« lyder det.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.