Ejer droppede byggeplaner efter kæmpe ballade: Nu er naturen ved at overtage bevaringsværdig Rolighedsvej-villa

Hele ejendommen er hegnet ind af et gråt metalhegn med hvide ”1927 Estate”-skilte på.

Bag hegnet kan man se en hvidkalket villa kraftigt ramt af facadenedbrydelige rødalger og med planter klatrende op ad facaden. Et hjørne af bygningen er helt omsluttet, og et af de gamle, sprossede dannebrogsvinduer bliver snart dækket til under planternes færd mod tagkonstruktionen. Også den gamle, grønne hoveddør er ramt.

Ved den ene af to tilgroede indgange til villaen kan man stadig se den gamle stålport med husnummeret 16A på. Et nummer, der vidner om ejendommens - i lokalpolitisk øjemed - dramatiske forhistorie, men i dag faktisk er misvisende, da en vejomlægning har ændret adressen fra Rolighedsvej 16A til Badevej 25.

Villaen er det Hack Kampmann-tegnede ’Strandhuset’. En bevaringsværdig og over 100 år gammel Psykiatrisk Hospital-villa, der ligger på en 3.100 kvm stor grund ved Risskov Strandpark. Den attraktive matrikel ville de nye ejere, Lars og Gitte Buus Jensen, der er far og datter samt ejere af ejendomsfirmaet 1927 Estate, gerne udstykke, så der kunne bygges liebhaverboliger.

Men det projekt faldt til jorden med et brag, da lokalplanforslaget for det lille område blev mødt af proteststorm og en massiv og vedvarende kritik. En kritik, der, kort før politikerne skulle stemme om sagen, medførte, at Buus Jensen-familien i december 2020 trak lokalplanforslaget tilbage.

»Uacceptabelt«

Ejerne af ejendommen har afvist at lade sig interview til denne artikel og vil således hverken svare på, hvad planerne for ejendommen er, og om de har til hensigt at vedligeholde den.

At den nu tilsyneladende er overladt til naturens vold, kan dog godt frembringe en bekymringsrynke hos de lokale, for hvem det ikke er uhørt, at grundejere undlader at vedligeholde ejendomme.

»Det bekymrer os. Vi synes ikke, at det er rimeligt, at man med vilje lader sin egen ejendom forfalde i håbet om, at folk så kan acceptere et uhensigtsmæssigt projekt, der trods alt kun kan blive pænere,« siger Bent Hjorth, formanden for Grundejerforeningen Vejlby Fed, som kæmpede hårdt imod lokalplanen.

Ifølge ham har der været et sådant tilfælde på Nordre Strandvej 7, ”Øjenlægens Hus”, men Bent Hjorth understreger, at han ikke har den fjerneste idé om, hvorvidt det er Buus Jensen-familiens intention at lade ’Strandhuset’ forfalde.

»Vi ved jo ikke, hvad ejeren vil med den ejendom. Men vi har den principielle holdning, at man skal holde sine ting ved lige, så vi ikke kommer i den situation, at omgivelserne accepterer et ellers uønsket projekt, fordi det eksisterende er blevet grimt.«

Det samme mener Svend Åge Petersen, der var med til at stifte borgernetværket ’Med hjerte for Aarhus’ under Rolighedsvej-balladen. Han taler dog på egne vegne i denne sag. Han synes, at byrådet bør vedtage, at der ikke kan gives tilladelse til noget på grunden i indeværende byrådsperiode.

»Byrådet må tage sig sammen og tilkendegive, at det er uacceptabelt at lade bevaringsværdige bygninger forfalde. Det er simpelthen ikke i orden. De skal lade forstå, at det kan have konsekvenser for ejerne, og at et forfaldent hus på ingen måde vil kunne bruges som argument for nedrivning eller nybyggeri,« slår han fast.

Lille pind at slå med

Det lader der ikke til at være ræson i for de politikere, avisen har talt med.

I det hele taget er det yderst begrænset, hvilke handlemuligheder kommuner har i forhold til forladte ejendomme, med mindre de udgør en fare eller er fredede, fortæller juridisk chef i Teknik og Miljø, Torben Simonsen.

»Der er ingen regler i Danmark om, at man skal vedligeholde en ejendom. Men omvendt er der heller ikke en automatisk vej til at få lov til at nedrive eller ændre noget, bare fordi noget er forfaldent. Det er et lod i en samlet vægtskål, hvor man afvejer for og imod. Men jo mere bevaringsværdig en ejendom er, jo mindre vil det betyde, om den er forfalden.«

Medlem af Teknisk Udvalg, Jesper Kjeldsen (S), fortæller, at politikerne er opmærksomme på tilfælde, hvor bygherrer, som ønsker at lave nye projekter, lader bygninger stå. Og ligesom alle andre kilder i denne artikel har han ingen viden om, at det skulle være tilfældet med ’Strandhuset’.

»Problemet er, at den pind, vi har at slå med, ikke er særligt stor. Der skal nærmest være fare for mennesker, før vi kan kræve noget,« siger han og bruger eksemplet Tulip-grunden i Brabrand, der er forfaldet over mange år, selvom det er aftalt, at dele af fabrikken skal bevares.

»Og sådan noget bliver da noteret i min bog. Det kan godt være, at vi som kommune ikke har de store muligheder for at gribe ind, men en aftale er en aftale, og det husker vi.«

Vil have nye regler

Det samme lyder fra et andet medlem af Teknisk Udvalg, Jakob Søgaard Clausen (DF), der dagligt cykler forbi ’Strandhuset’.

»Det er en skam med sådan en villa, der bare står. Men det er svært at spå om eller bevise motiver for, hvorfor der ikke bliver gjort noget. Vi har bare set det flere gange tidligere med bevaringsværdige bygninger, der er blevet revet ned med det argument, at de er faldefærdige. Det var blandt andet et meget anvendt argument i Mindet-sagen og nedrivningen af Jomsborg. Vi har flere gange stemt nej på den baggrund,« siger han og fortæller, at DF på nationalt plan har ambitioner om at skaffe kommunerne flere handlemuligheder.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne pålægge ejere at vedligeholde særlige bygninger. Ligeledes at kommunen kan kræve en ejendom revet ned, hvis den står og forfalder, bliver farlig eller mål for hærværk og utryghedsskabende adfærd.«

Da Metin Aydin, arkitekt og medlem af Teknisk Udvalg, ser billederne af ’Strandhuset’, medgiver han, at det ser forsømt ud, men han er ikke nervøs ved ejerens eventuelle hensigter med a lade stå til.

»Jeg kender faktisk ikke til nogen, der har ladet stå til for at gøre det så elendigt at se på, at det bliver nemmere at komme igennem med andet. Og jeg kender ved gud i himlen mange ejendomsudviklere - også nogen, der har forfærdelige ejendomme, som ligner noget, der burde rives ned, men hvor hverken kommune eller fællesråd har rokket sig en milimeter. Tværtimod har man holdt fast i planbestemmelserne, og det kommer også til at ske fremadrettet efter det seneste valg. Der er stor respekt for, hvad borgerne synes er ret og rimeligt, så vi kommer til at se meget mindre af det her,« spår han.