Parkeringsanlæg gik i sort i flere timer: Her er årsagen

»I og med at Dokk1 Parkering er et parkeringsanlæg med meget teknik, kan man ikke helt undgå, at denne type situationer opstår.« Blandt andet sådan lød det dagen efter, teknikken i Dokk1's parkeringsanlæg holdt biler fanget under jorden i flere timer onsdag eftermiddag.

Artiklens øverste billede
Sådan så det ud i 2015, hvor der ligeledes var problemer i parkeringsanlægget. Arkivfoto: Mathias Svold
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

»P-anlægget er midlertidigt lukket for parkering og afhentning af biler. På grund af uforudsete tekniske udfordringer kan du desværre ikke parkere eller afhente din bil lige nu. Holder du parkeret i anlægget, så henvend dig til vagten i anlægget for opdatering eller følg med her, hvor vi opdaterer udmeldingen løbende.«

Sådan lød meldingen, da Dokk1’s store parkeringsanlæg onsdag den 22. juni gik i sort omkring klokken 12.30. Teknikken satte personale og parkeringsgæster ud af spillet, og i over fire timer kunne de ikke andet end at vente.

»Uforudsete udfordringer«

Lokalavisen Aarhus har været i kontakt med Securitas, som er selskabet der til dagligt driver parkeringssystemet. Og ifølge deres presseansvarlige, Mia González Sommer-Larsen, kan tekniske problemer som nedlukningen i går ikke undgås.

»Nedlukningen skyldtes uforudsete tekniske udfordringer, vi ikke tidligere har oplevet. Udfordringerne blev hurtigt opfanget af leverandøren, der har ansvaret for den tekniske drift af anlægget, og de begyndte omgående udbedringsarbejdet. I og med at Dokk1 Parkering er et parkeringsanlæg med meget teknik, kan man ikke helt undgå, at denne type situationer opstår,« forklarer Mia González Sommer-Larsen i en mail til avisen og fortsætter:

»Anlægget vedligeholdes, testes og udbedres løbende, og vi har en oppetid på over 99 procent. Men når der alligevel opstår en uforudset situation, er det til stor gene for vores parkanter, hvilket vi er meget opmærksomme på.«

Mindst 50 bilister

Mens solen skinnede over Dokk1 i den ufrivillige eftermiddagspause, ventede en masse parkeringsgæster i anlæggets dunkle lys på, at anlæggets drift kom under kontrol.

Lokalavisen Aarhus har ikke fået det præcise tal på, hvor mange mennesker der blev berørte af situationen, men ifølge Securitas presseansvarlige er mindst 50 biler blevet noteret.

»De parkanter, der forsøgte at afhente deres biler i lukkeperioden, blev informeret om udfordringerne og blev hjulpet godt videre. Når vi har nedlukninger af denne varighed, begynder vi at sende de berørte parkanter videre i taxa på vores regning, noterer deres numre og kontakter dem, når de kan afhente deres bil igen. Vi noterede lige under 50 parkanters numre ned i går, men der har selvfølgelig været flere, der har været berørte,« fortæller Mia González Sommer-Larsen.

Hun forklarer yderligere, at personalet løbende informerede over højtalerne i anlægget samt stillede an med kaffe og vand til de personer, der valgte at vente.

»Vi ved, hvor generende det er for vores parkanter, så vi gør vores bedste for at hjælpe dem.«

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at ”Europas største automatiske parkeringsanlæg” går ned med flaget. I 2018 blev 600 biler fanget i det underjordiske - også da skyldtes det teknikken, der drillede.

Dengang måtte man nulstille parkeringsanlægget for at genstarte, men det resulterede i, at hukommelsen på de parkerede biler forsvandt, og derfor måtte hver bil hentes op manuelt. Flere hundrede mennesker blev derfor sendt hjem med taxa og måtte vente til morgenen efter med at afhente deres køretøjer.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.