Folk "skider" stadig på skiltene i populær skov - og nu stjæler de dem også

I Riis Skov satte man for et års tid siden skilte op, der skulle få folk til at stoppe med at sidde i skovkanten og tømme ryggen. Men skiltene har ifølge Aarhus Kommune ikke haft den fornødne effekt, og nu bliver de også stjålet.

Artiklens øverste billede
Det har ikke hjulpet, at man har gjort skiltene i Riis Skov større end oprindeligt. Der bliver fortsat efterladt en hel del menneskelig afføring i skoven. Foto: Privat.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

I Aarhus Kommune har man igennem en længere periode været godt trætte af folk, der bruger skovbunden i den velbefærdede Riis Skov, som sit personlige toilet.

Historier om motionister, der tømmer en omgang ”løbermave” i skovbunden begyndte allerede at florere i august sidste år. Og efter kommunen havde modtaget gentagende klager og rigelige mængder brun fotodokumentation, blev skoven plastret til med ”skid ikke i skoven”-skilte.

Nu et år senere har man så ikke bare ét - men hele to problemer: For skiltene virker ikke, og nu bliver de også stjålet.

Det er på den kommunale facebook-side ”Natur & Miljø i Aarhus”, at man kan berette om, at der er »gået sport i at skrue ”skid ikke i skoven”-skiltene ned fra de røde infopæle rundt omkring i Riis Skov,« og »Det kunne bare være (skide) fedt, hvis de nye kunne blive hængende ..,« lyder bønnen i opslaget.

Der er også hundelufter, som oplever, at deres hunde synes, at sådan noget menneskeafføring er enormt interessant, fordi det er endnu mere proteinholdigt. Jeg ved ikke, om de kan lugte det - men de ser i hvert fald ikke en lort, de ser en proteinbar.

Kim Gulvad, bylivschef ved Aarhus Kommune.

Ikke et dyrt skilt

Spørger man bylivschef i Aarhus Kommune, Kim Gulvad, så drejer det sig om tre skilte, der er blevet stjålet. Når man fra kommunens side alligevel gør opmærksom på det umiddelbart overskuelige skilte-tyveri, så handler det dog ikke kun om udgifterne ved at miste skilte - næsten tværtimod.

»Det er ikke dyre skilte. Det dyreste i det hele er at få en person ud og skrue skiltet op - selve skiltet, tror jeg, koster 45 kroner,« siger Kim Gulvad.

Men kommunen vil ikke kun spare unødvendige mandetimer og skilte-omkostninger med sit facebook-opslag, for man vil også gerne igen påminde skovens brugere om at vise hensyn.

»Når vi så bringer det her op med de stjålne skilte, så tager vi det også op, fordi det stadigvæk er et problem, at folk besørger i skoven. Så vi tager gerne debatten op én gang til, om at folk gerne må vise hensyn overfor skovens andre gæster,« lyder det fra bylivschefen.

»Har ikke haft den fornødne effekt«

For skiltene røg op i efteråret 2021, og knap et år senere er konklusionen fra bylivschefen i Aarhus Kommune klar.

»De har ikke haft den fornødne effekt,« lyder det fra Kim Gulvad.

Ifølge bylivschefen er der stadigvæk borgere, der på trods af skilte - og nu altså også nedskruede skilte - finder efterladenskaber og papir fra folk, der skider i skovbunden.

»Der er også hundelufter, som oplever, at deres hunde synes, at sådan noget menneskeafføring er enormt interessant, fordi det er endnu mere proteinholdigt. Jeg ved ikke, om de kan lugte det - men de ser i hvert fald ikke en lort, de ser en proteinbar. Og det er måske hellere ikke så lækkert«

Så hundene de spiser det?

»Ja ja, de spiser det. Og det er der selvfølgelig nogle hundelufter, som det falder for brystet - jeg ved ikke, om det er de ejere, der plejer at blive slikket i ansigtet af deres hund,« siger bylivschefen og tilføjer:

»Men det er da også ulækkert, og det er da heller ikke det mest yndefulde at se en masse brugt papir med brune striber i skovbunden«

Måske flere toiletter på vej?

Ifølge Kim Gulvad burde det heller ikke være nødvendigt at sætte sig på hug i skoven, da der findes flere ”rigtige” toiletter i nabolaget.

»Man kan jo sige at ude i Riis Skov, er der jo et offentligt toilet - det er der også her om sommeren, og der er ved Den Permanente og Nordre Kirkegaard. Så indenfor en radius af 500 meter af, hvor folk plejer at krumme ryg, der er der tre offentlige toiletter.«

Man har endvidere også en adfærdsundersøgelse undervejs, som skal finde ud af, om der er nogle steder i skoven, hvor der er uforholdsmæssigt langt til nærmest das. Konklusionen skulle være der på den anden side af sommerferien.

»Jeg ved ikke, om Riis Skov bliver et af de steder, vi i forvaltningen vil pege på, hvor der skal flere toiletter til, for der er relativt mange offentlige toiletter indenfor kort afstand - men det afhænger selvfølgelig også af, hvad undersøgelsen viser,« fastslår bylivschefen.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.