Elsted får musikalsk præst med sønderjyske rødder

29-årige Laura Kjærgaard Fischer skal være ny sognepræst i Elsted.

Artiklens øverste billede
Laura Kjærgaard Fischer bliver indsat som præst søndag 26. juni klokken 11 i Elsted Kirke. Foto: John Lauritzen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Når der fremover skal synges i Elsted Kirke, bliver det med en tidligere korsanger på alterstolen.

Navnet er Laura Kjærgaard Fischer, som er 29 år gammel. Hun kommer oprindeligt fra sønderjyske Aabenraa, hvor hun i en årrække var med i et kirkekor.

»Jeg har mit første kendskab til kirken gennem koret. Jeg har dog nemmere ved at stå op til højmessen om søndagen nu, end jeg mindes at have det dengang. Heldigvis for det,« siger hun med et smil.

Laura Kjærgaard Fischer er nyansat sognepræst i Elsted fra 1. juli og er glad for at have en musikalsk baggrund.

»Det giver mig en kæmpe fordel, fordi jeg kender og kan mange salmer. Der er mange at vælge imellem, men nogle af mine yndlingssalmer er skrevet af Grundtvig,« fortæller hun.

Kontoruddannet

Sønderjyden kom til Aarhus i 2013 i forbindelse med en kontoruddannelse i offentlig administration, men hun skiftede spor som nyuddannet i 2015.

»Jeg gennemførte min fagprøve og startede to uger senere på teologi ved Aarhus Universitet. Jeg tror, jeg blev rastløs med kontoruddannelsen, og så havde jeg en gammel drøm om at blive præst, som min mor mindede mig om. Jeg var i praktik som præst i i 9. klasse,« forklarer Laura Kjærgaard Fischer.

Hun kendte ikke så meget til Elsted, før hun fik job i sognet.

»Første gang jeg kom herud, fik jeg følelsen af at være hjemme. Jeg blev meget overrasket over den flotte kirke og landskabet. Det gav mig hurtig en idé om, at jeg godt kunne se mig selv herude,« siger hun og fortsætter:

»I Elsted oplever jeg, at der er en interesse med ønske om relationer. Og det er noget, jeg vægter meget højt. Det kan være svært at opdyrke relationer under uddannelse, fordi man jo reelt er på besøg. Så jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og være en del af kirken og Elsteds identitet.«

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og være en del af kirken og Elsteds identitet.

Laura Kjærgaard Fischer

Indsættelse

Laura Kjærgaard Fischer bliver i første omgang boende i Aarhus, hvor hun lever sammen med sin søster. Men kunne sagtens forestille sig at flytte nordpå på et tidspunkt.

Indsættelsesgudstjenesten finder sted søndag den 26. juni klokken 11 i Elsted Kirke, hvorefter Elsted Menighedsråd er vært ved en reception.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.