Store protester mod helhedsplan for Randersvej: »Er man ude på at ødelægge byen?«
Villaejere og fællesråd raser mod forslag om helhedsplan for Randersvej, som blandt andet lægger op til, at der kan bygges lejlighedsbyggerier i villakvarterer. Rådmand tager borgernes bekymringer til sig.
Det var ikke en udsigt til etageboliger, der for tre år siden fik Jannie Tornvig og hendes familie til at rykke fra lejlighed til villa.
»Det var for at bo her i mange år og med håbet om at få et godt naboskab, hvor vores børn kunne lege med naboernes børn,« forklarer hun.
Nu frygter hun dog, at den drøm er godt og grundigt truet som følge af Aarhus Kommunes ønske om en helhedsplan for Randersvej, der netop har været i offentlig høring. For hvis den bliver en realitet, åbnes der op for, at der kan bygges i op til seks etager langs Randersvej, og lige ved Jannie Tornvigs villa på Nordvestpassagen vil der kunne bygges i op til fire etager.
»Vi vil stort set blive omkranset af etageboliger. Der vil kunne bygges lejlighedsbyggeri syd, vest og nord for, hvor vi bor, og det er inde i villakvartererne,« fortæller Jannie Tornvig, der mener, at det vil få omfattende konsekvenser for, hvem der vil bosætte sig i området.
»Det er jo ikke børnefamilier eller ældre, der har et ønske om at bo i etageboliger. Det er nok studerende, som lejlighederne vil henvende sig til, og så bliver det bare et andet slags kvarter. Så begynder børnefamilierne at flytte, og det ødelægger villakvartererne,« fortsætter Jannie Tornvig, der langt fra er ene om den bekymring.
Modstand i hundredvis
Det stod soleklart, da den offentlige høring sluttede i begyndelsen af denne måned. Med over 500 svar valgte usædvanligt mange borgere således at give deres mening til kende, og det var med en voldsom overvægt af modstandere.
En af dem er Kirsten Margrethe Lykkemark Kudsk, som deler Jannie Tornvigs bekymring. Hun bor på den anden side af Randersvej i sit barndomshjem i Stavangergade på Christiansbjerg. Her har hun nabohuse på hver sin side, men når hun står på sin nybyggede altan og spejder ud i kvarteret, kan hun allerede i dag se eksempler på, hvordan villaerne stille og roligt forsvinder til fordel for etageboliger.
»Er man ude på at ødelægge byen,« stopper Kirsten Margrethe Lykkemark Kudsk op og spørger, da hun er i gang med at fortælle, hvad der ifølge hende er charmen ved Aarhus.
»Det er, at der er nogle høje byggerier, lave byggerier og grønne områder. Det er vigtigt med den diversitet, så det nytter ikke noget, at man river raske huse ned for at bygge høje lejlighedsbyggerier. Det er fuldstændig tosset efter min mening,« fortsætter aarhusianeren, som er bange for, at kommunens ønske om en helhedsplan vil sætte skub i, at developere går i gang med at opkøbe villaer for at bygge lejligheder.
»Jeg kender til flere tilfælde, hvor developere har ringet på folks døre,« fortæller hun og peger hen på et par villaer.
»Det er helt galt«
Det samme har Michael Poulsen, der er formand for Christiansbjergs Fællesråd, også eksempler på, og han er ikke i tvivl om, at det kun vil fortsætte, hvis helhedsplanen bliver en realitet.
»Så vil de intensivere deres opkøb, og når de så har fået købt en passende klump af villaer i et bestemt område, vil de anmode kommunen om at få lavet en lokalplan. Den vil nok blive vedtaget af byrådet, når der nu er en helhedsplan, der muliggør det,« lyder forudsigelsen fra fællesrådsformanden, der sagtens kan forstå, at villaejere som Jannie Tornvig og Kirsten Margrethe Lykkemark Kudsk er bekymrede for flere etageboliger:
»Det er jo ikke en boligkarre, som man regner med at få, når man køber en villa i det område.«
Aarhus bliver større, men hvem er det, der skal bo her? Skal Aarhus bare være en studieby, eller vil man gøre noget for at bevare de børnefamilier, der bor her?
Selvom fællesrådsformanden siger område, så mener han faktisk, at det er helt forkert at kalde det, som helhedsplanen vil dække over, for et samlet område. Det er blevet afgrænset af Aarhus Kommune, som har valgt at samle området langs Randersvej ved at gå 600 meter på hver side af letbanestop. På den måde ønsker kommunen at udvikle bydelen med forskellige typer boliger med fokus på at styrke forbindelserne til den offentlige transport, fremgår det af forslaget til helhedsplanen.
»Det er helt galt, for så inkluderer man jo nogle områder, som ikke har ret meget med hinanden at gøre. Det er halvdelen af Christiansbjergs villakvarterer vest for Randersvej, Risvangens villakvarterer øst for Randersvej og en bid af Trøjborg. En helhedsplan skulle gerne dække et område, der er nogenlunde harmonisk og sammenhængende,” siger Michael Poulsen.
Mangler en vision
Jannie Tornvig er helt sikker på, at hun og hendes familie ikke havde købt deres hus, hvis der var en helhedsplan for området, som lagde op til, at der kunne bygges etageboliger:
»Nej, det havde vi ikke. Det ville have været en unødvendig bekymring for os, for hvis den her helhedsplan bliver stemt igennem, så skaber det jo en enorm utryghed for os i forhold til, om der bygges høje lejlighedsbyggerier, som får kvarterets børnefamilier til at flytte.«
Er det ikke en naturlig udvikling for en stor by som Aarhus, der vokser?
»Nej, det synes jeg ikke. Jeg mangler en vision for, hvem det er, man vil have til at bo i byen. Aarhus bliver større, men hvem er det, der skal bo her? Skal Aarhus bare være en studieby, eller vil man gøre noget for at bevare de børnefamilier, der bor her,« fortæller Jannie Tornvig og fortsætter:
»Man må udstede nogle flere parcelhusgrunde ud af byen. Aarhus skal vokse i bredden – ikke i højen. Man skal værdsætte de velfungerende villakvarterer, byen har.«
Jeg tager borgernes bekymringer til mig. Derfor har jeg bedt om, at der bliver set en ekstra gang på planen og processen herunder borgerinddragelse.
Rådmand vil inddrage borgerne
Lokalavisen Aarhus ville gerne have haft et interview med Steen Stavnsbo (KF), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, for at forholde ham villaejernes bekymringer samt for at høre, hvad hans reaktion er på det høje antal høringssvar. Det var dog ikke muligt, i stedet har han sendt to skriftlige svar til avisen:
»Jeg glæder mig over de mange høringssvar, der er kommet. Det vidner om, at der er stor interesse for planen hos borgerne. Jeg lytter åbent til de input og bekymringer, der er kommet ind, og jeg vil tage essensen af høringssvarene med til en diskussion med Teknisk Udvalg, inden indstillingen bliver færdiggjort. Så er der stadig plads og tid til mere borgerinddragelse og politisk proces,« skriver rådmanden, der også er klar til at kigge en ekstra gang på planen som følge af villaejernes bekymringer:
»Jeg tager borgernes bekymringer til mig. Derfor har jeg bedt om, at der bliver set en ekstra gang på planen og processen herunder borgerinddragelse. Men i første omgang skal jeg have en snak om sagen internt, inden jeg kan komme det nærmere.«