Plejehjemsbestyrelser: Bør Aarhus lære af Brønderslev?

I Brønderslev er man ligesom i Aarhus ved at implementere bestyrelser på kommunens plejehjem. Man griber det dog noget anderledes an i den nordjyske kommune.

Hvor man i Aarhus indskrænker adgangen og mener, at bestyrelsen udelukkende skal være for beboere og pårørende, lægger man i Brønderslev vægt på, at det er kræfter udefra, der står for hovedparten af arbejdet.

Inger Møller Nielsen, der er formand for Ældrerådet i Brønderslev og formand for landsorganisationen Danske Ældreråd, forklarer:

»En af grundene til denne etablering er, at pårørenderåd ofte har hurtig og stor udskiftning. Det er derfor svært at få kontinuitet i arbejdet.«

Bestyrelserne er derfor sammensat af ældrerådsmedlemmer, civilsamfundet, pårørende og ledelsen på det enkelte plejecenter. Det kan også være tidligere pårørende, som nu er interesserede i at fortsætte i en bestyrelse.

Som tidligere beskrevet i Lokalavisen Aarhus har modellen i Aarhus fået kritik fra flere kanter for netop at lukke sig for meget om sig selv og ikke inddrage lokalsamfundet i bestyrelsesarbejdet.

Modellen i Brønderslev er fortsat på forsøgsbasis, men Inger Møller Nielsen forklarer, at erfaringerne er gode indtil videre. Hun sidder selv i en plejehjemsbestyrelse.

»Vi er stabile og derfor en god sparringspartner for ledelsen, men også nemme at gå til for de pårørende. Vi håndterer ikke enkeltsager, men kan reagere, hvis der er noget generelt, som ikke fungerer. Vi er mere interesserede i økonomi, drift og trivselsmålinger end blomster i kummerne,« siger Inger Møller Nielsen.

Forsøget har været i gang i et år og fortsætter til udgangen af 2022. Derefter er det Brønderslev Byråd, der beslutter, om bestyrelserne skal fortsætte. Står det til Inger Møller Nielsen, er meldingen klar:

»Jeg synes, at vi skal fortsætte.«

Ingen har noget i klemme

Ældre Sagen mener, at modellen fra det nordjyske har nogle gode elementer, selvom det ikke primært er beboere og pårørende, der sidder i bestyrelserne:

»Bestyrelsesmedlemmerne sikrer, at beboere og pårørende bliver hørt ved at have tæt dialog med dem. På den måde kommer den viden, de pårørende sidder med, med ind i bestyrelsen, uden at de pårørende nødvendigvis sidder repræsenteret. Men omvendt kan eventuelt kritik formidles videre, uden at nogen har noget i klemme,« forklarer Per Tostenæs, der er chefkonsulent i Ældre Sagen.

Kender I til, at man som pårørende er tilbageholdende med kritik af frygt for, at det går ud over plejen af ens kære?

»Vi hører fra pårørende, at det kan være en udfordring. Derfor kan bestyrelser med repræsentanter, der ikke har noget i klemme, have lettere ved at fremføre en kritik.«

Er det ikke beboere og pårørende, der kender stedet bedst?

»Jo, og deres stemme er også rigtig vigtig. Men vi ved også, at mange beboere er ramt af demens i mindre eller større grad, og at de pårørende i forvejen har nok at gøre med at tage sig af deres kære,« siger Per Tostenæs.

Aarhus Kommune har netop nu gang i en større høring af dens oplæg til en ny model for plejehjemsbestyrelser. Efter kritik fra flere kanter kommer sagen nu på byrådsdagsordenen til efteråret.